Et enkelt partiskift kan udløse en større turbulens i en kommunalbestyrelse, hvis de rigtige forudsætninger er til stede. Og det er, hvad der netop er hændt i Sønderborg. At lokalpolitiker Sven Jensen skiftede partitilhørsforhold, har udløst, at oppositionen erobrede to udvalgsformandsposter,  hvilket fik flertallet til at beslutte sig for en total omkonstituering – med modsvar fra oppositionen: klage til tilsynet.

Sven Jensen forlod tremandsgruppen i Slesvigsk Parti, der ved KV13 havde tredoblet sin repræsentation fra ét til tre mandater. Og at han ved den lejlighed meldte sig ind i Venstre og dermed forøgede V-gruppen fra ni til 10, gav åbenbart oppositionen blod på tanden til at få sig nogle formandsposter. Den type indflydelsesposter levnede konstitueringen efter KV13 nemlig ingen af til hverken Venstre eller DF.

Flertalsgruppen bestod efter valget af S, der med Erik Lauritzen sidder på borgmesterstolen, Fælleslisten, der med Aase Nyegaard havde posten i sidste periode, Slesvigsk Parti og enmandshærene fra K og EL. Og flertallet gik ved Sven Jensens skift fra et flertal på 19-12 til det lidt mindre komfortable 18-13, hvilket udefra set vel ikke skulle betyde så meget – men det gjorde det derimod i udvalgssammensætningen.

Flere af fagudvalgene bestod nemlig blot af fem medlemmer – tre til flertalsgruppen og to til oppositionen – et flertal, der pludselig er langt mere sårbart overfor partiskifter. Balancen var ganske enkelt tippet i både Børne- og Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget, og det lod Venstre sig ikke sige to gange. Et udvalg vælger nu en gang en formand af sin midte, og nu kunne der komme en blå for bordenden i de to udvalg, hvor Sven Jensens plads var den afgørende.

Pseudo – eller hvad

At scenen måtte sættes igen, så flertallet igen kunne få flertal i alle 10 udvalg, var ifølge udtalelser fra Aase Nyegaard til JydskeVestkysten ikke til at tage fejl af. Så drøftelserne i flertalsgruppen gik nu på, hvordan magten kunne erobres tilbage under slagordet ’10 formænd til flertallet’. Sagen er bare den, at omkonstituering ikke bare er noget, man lige gør, fordi den politiske balance har rykket sig. Der skal efter styrelsesloven være gode, saglige argumenter for at ændre på sammensætningen.

Men spørger man i flertallet, er de så absolut også til stede: Arbejdspres ikke mindst i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvor skolereformen har givet mange nye opgaver til de bare fem politikere. Så det i sig selv var en god grund til at forøge tallet til syv.

Oppositionen skummede, kaldte det for en ’pseudo-manøvre’ og formulerede en klage til tilsynet, som endnu ikke har forholdt sig til Sønderborg-udgaven af, hvad der kan begrunde en omkonstituering. Trofaste læsere af dknyt vil huske, hvad en kommunaldirektør advarede omkonstituerings-ivrige politikere i Slagelse mod i januar 2013. Søren Lund Hansen beskrev, hvordan det ’ifølge styrelsesloven i sig selv ikke er en lovlig grund til omkonstituering at ville reducere enkeltpolitikeres indflydelse – altså for eksempel at fjerne bestemte politikere fra formandsposter. Der skal være en samlet intention om at ville ændre på for eksempel udvalgsstruktur og politisk opbygning – og på den baggrund kan en ny konstituering komme på tale.’

Det er i andre politiske situationer set før, at et udvalg accepterer at fortsætte med en formand, der strengt taget ikke længere har flertal i udvalget, for eksempel på grund af forholdsvis kort tid til et valg. Om Sønderborg-flertallets argumenter holder, vil jo vise sig, når Statsforvaltningens jurister har tygget paragrafferne igennem. Med til historien hører, at anklagen om pseudo-manøvrer kun får flertalspolitikerne til at kritisere mindretallets erobring af to formandsposter uden den mindste politiske eller saglige begrundelse – blot fordi de var i stand til det.

Under beslutningsprocessen omkring omkonstitueringen, der kræver afstemning på to byrådsmøder, benyttede Anders Brandt (EL) sig af muligheden for at kræve fuld omkonstituering, når det nu endelig skulle være. Så selv om det faktisk ikke var flertallets oplæg, måtte den d’Hondtske metode i brug – og mens otte udvalg nu har 3-2-flertal, hedder det nu 4-3 i Børne- og Uddannelsesudvalget, og hvor det i Økonomiudvalget før hed 6-3, er flertallet nu på 5-4, der vel ret beset er lige så sårbart for eventuelle nye partiskifter, som de to udvalg var det for Sven Jensens, der fik hele skakspillet til at vælte.