Lørdag den 20. juni 2015 blev Sønæs – eller sØnæs som Viborg Kommune staver det – indviet under pomp, pragt og festivitas. Det nye område skulle både sikre Viborg mod oversvømmelser efter skybrud og give borgerne et samlingssted til alt fra picnic, børnefødselsdage og yoga til dans, cykling og beachvolley. Stor var glæden! Sønæs bestod som rekreativt område.

Et døgn efter brød uvejret løs. Det væltede ned med så megen regn, at kommunen senere beregnede, at det var en af den type hændelser, der sker hvert 25. år. Og intet skete. De veje, som normalt blev oversvømmede i Viborg under heftig regn, forblev tørre. Sønæs bestod også som klimasikring.

Sønæs er et eksempel på, hvordan kommunerne og forsyningsselskaberne forsøger at kombinere klimatilpasning med bedre aktivitetsmuligheder for borgerne eller mere brugbare byrum. Dels sparer det penge, når det lykkes, dels gør det investeringerne i at bremse virkningerne af klimaforandringerne mere spiselige for borgerne, at de ikke bare får nogle tekniske anlæg, men områder, de faktisk har glæde af i det daglige.

Da forsyningsselskabet oprindelig pegede på området ved Sønæs som det bedste sted for en stor regn- og rense-dam, var kommunen imidlertid skeptisk, fortæller-  landskabsarkitekt og projektleder Lotte Kunstmann fra Viborg Kommune.

- Det var et kommunalt areal, som blev brugt af en fodboldklub. Vi var ikke så hooked på at overdrage det til et teknisk anlæg. Så enten skulle det fylde så lidt som muligt, eller også skulle der være nye rekreative muligheder. Og efter en lang proces endte det så med Sønæs, siger Lotte Kunstmann.

Borgerne inddraget

I dag kan Viborgs politikere gøre status efter første år med Sønæs og konstatere, at borgere og foreninger lynhurtigt har taget området til sig.

- Vi har haft et tæt samarbejde, og vi kan se, at området bliver brugt til alt muligt. Sidste weekend var der et arrangement med argentinsk tango, der har været kunstfernisering, seniorfolkefestival, der er beachvolley, teater, spejderaktiviteter, børnefødselsdage, picnic og garanteret en masse mere, som jeg slet ikke kender til, siger Lotte Kunstmann.

I skitsefasen var foreningerne med til at komme med ønsker til området, og et af resultaterne er blandt andet, at der i en pavillon er hængt øskner op, som man kan hægte elastikker i. En af fitnessklubberne ville gerne kunne bruge området til elastiktræning. Et andet ønske var at kunne bruge noget af områderne til mountainbike.

Ifølge Lotte Kunstmann har der stort set kun været ros til projektet fra borgerne.

- Selvfølgelig er nogle mere tilfredse end andre, men vi har ikke haft sure læserbreve i avisen. Her tror jeg, det spiller ind, at vi har haft tæt kontakt til borgerne både op til og i løbet af anlægsfasen, siger hun.

Naboerne blev blandt andet holdt løbende orienteret, og der blev sat vibrationsmålere op undervejs for at sikre, at nabobygninger ikke tog skade.

- Det er vigtigt med tæt dialog i sådan et projekt, siger hun.

App og eksperimentarium

Viborg Kommune har samtidig knyttet en app til Sønæs, så borgerne kan se, hvad der foregår på stedet, og hvilke muligheder de har. Appen fortæller også om selve det tekniske anlæg, og hvordan det fungerer: Hvordan de små dale i anlægget under et kraftigt regnskyl forvandles til damme, som kan samle overskydende vand op og rense det.

Samtidig strømmer gæster til fra hele verden.

- Jeg tror, vi har haft 60 rundvisninger for fagfolk der-ude indtil videre. Der har været gæster fra Jordan, Rusland og Kina foruden alle de danske. Også klimajourna-lister fra andre lande har været interesserede, siger hun.

Viborg Kommune arbejder derudover sammen med gymnasier og de ældste klasser i folkeskolen om at bruge Sønæs i undervisningen.

- Der er en række fag, hvor stedet er interessant. Det handler jo om klima, men der er også en masse matematik og dimensionering, og samtidig har vi arbejdet med at give naturen i området bedre betingelser, så vi får flere arter. Derfor kan man også bruge det til at undervise i biotoper og deres betydning. Så det er blevet et showroom for os, siger Lotte Kunstmann.

Samlet set har projektet kostet godt 28 millioner kroner. De 17 millioner kroner kommer fra forsyningsselskabet; resten har kommunen finansieret – heraf er knap halvdelen kommet fra fonde.