Tanken om de godt en mio. kr., behandlingen hvert år koster sundhedsvæsenet, giver ham dårlig samvittighed, men fik han den ikke, ville han konstant have feber. 

Som socialpædagog ved et botilbud var Claus Jantzen blandt det frontpersonale, der som nogle af de første blev tilbudt en covid-19-vaccine. 

- Jeg tog den gladeligt, så jeg kunne komme på arbejde igen. Jeg tænkte bare, at det var en fed gave at få, siger han.

13. februar 2021 blev han vaccineret med AstraZeneca. Det er den vaccine, der er skyld i, at hans immunforsvar stadig kæmper.

Selvom Claus Jantzen også i 2021 vidste, at al medicin har bivirkninger, havde han ikke regnet med, at det kunne gå så galt, og det har rykket på hans tillid til myndighederne.

- Jeg føler mig ført bag lyset, når autoriteter står og siger: Skynd jer ud at få den, frontpersonale! Den er sikker, og I hjælper de syge, siger han.

Forståelig utryghed

- Når Søren Brostrøm (tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, red.) siger, at vaccinerne er sikre, og at det er noget af det mest sikre, han har set i sine 30 år som læge, og at om to stik kan vi vende tilbage til hverdagen igen, så kan vi ikke bebrejde befolkningen, at de generelt troede, at man trygt kunne lade sig vaccinere, siger lektor og forsker i offentlig kommunikation på RUC Pernille Almlund.

Hun har forsket i myndigheders kommunikation under pandemien og i forbindelse med tidligere vaccinesager, og ifølge hende er det helt almindeligt, at borgerne forventer, at staten og myndighederne håndterer og melder ud i en krisesituation. 

Da svineinfluenzaen i 2009 rasede i store dele af verden, og en ny vaccine blev introduceret, valgte man i Danmark kun at anbefale den til nøglepersoner og udsatte, fx folk med lungesygdomme, mens man i Sverige tilbød den til hele befolkningen. Efterfølgende viste det sig, at omkring 500 svenske børn, unge og voksne havde fået narkolepsi som følge af vaccinen. 

-  Tilliden bliver forstyrret og måske endda brudt, når man regner med, at ting er sikre, siger Pernille Almlund.

Mistet al tillid

Da Anette Friedrichsen hørte, at der var en vaccine på vej, blev hun lettet. I dag er hun formand for Foreningen for bivirkningsramte - Covid-19 vaccination.

Selv var hun ikke bekymret for virussen, for som aktiv roer var hun, udover den gigt som hun holdt i ave med sin træning, både i god form og ved godt helbred. Men frygten for at bære smitten videre til hendes syge forældre fik hende til at tage imod vaccinen.

Efter hun fik det tredje stik med Pfizer-vaccinen, lå hun i en uge med 40 i feber. Da hun tog til lægen med brystsmerter, blev hun sendt på hospitalet i en ambulance på grund af mistanke om hjerteinflammation, fortæller hun. 

I dag kan hun ikke længere passe sin træning, og selv mindre dagligdags gøremål udmatter hende. 

- Alle, der har oplevet det, jeg har oplevet, vil have ændret syn på myndighederne og mistet al tillid fuldstændig, siger hun, og hun er ikke alene.

I foreningen og på sociale medier finder folk sammen og deler erfaringer og forsøger at hjælpe hinanden, fortæller hun, og mange er vrede.

- Det er et svigt, man udsætter folk for, når de bliver skadet af en vaccine. Hvis du bliver syg, får du ingen hjælp. Der er ikke noget sikkerhedsnet overhovedet, siger hun. 

Ifølge hende burde myndighederne have været mere påpasselige med at rulle vaccinerne ud til alle, fx folk, der som hende har en autoimmun sygdom. Og så skulle der have været en større åbenhed om, at man ikke vidste, hvad bivirkningerne var. 

Urealistiske forventninger

Man skylder til enhver tid at oplyse befolkningen om, at man ikke kender langtidsvirkningerne, og at man løber en vis risiko. Det burde man være tydelig med, mener Pernille Almblad.

Mens der blev gjort meget ud af at fortælle, at vaccinerne kom igennem alle tre kontroller, selvom det skulle gå hurtigt, blev usikkerheden stort set ikke nævnt, fortæller hun.

- Der var nogle ting, myndighederne holdt lidt tæt til kroppen for at berolige befolkningen, siger hun. Men man kan godt bede alle om at lade sig vaccinere og samtidig fortælle, at der er en risiko.

- Det ville måske hjælpe en gruppe, som nu sidder tilbage med mistillid, siger hun.

Langt hen ad vejen er vaccinerne blevet formidlet på en virkelighedstro og objektiv måde, men på visse punkter har man ifølge professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen måske skønmalet situationen lidt for meget, så folks forventninger blev urealistiske, har han ifølge mediet Psst! udtalt.

- Fx kom det nok som en overraskelse for mange almindelige borgere, at man godt kunne få covid-19-infektion trods vaccination, sagde han i maj til mediet.

Ifølge Pernille Almblad har sundhedsmyndighederne da også en tendens til ikke at ville vise usikkerhed, fordi de frygter at etablere en form for panik i befolkningen. 

- Men hvis du taler ned til folk og mener, at de nok ikke kan tåle at få alt at vide, kan det åbne sprækker ind til en usikkerhed om, hvorvidt myndighederne holder noget skjult, og det avler mistro, siger hun. 

Derfor var det også et klogt træk hurtigt at droppe vaccinen fra AstraZeneca, da man fik kendskab til en mulig alvorlig bivirkning, mener hun.

- Med erfaring fra sagerne om hpv- og svineinfluenzavaccinerne vidste man, at danskerne kan være skeptiske, siger hun.

Har nuanceret information om bivirkninger

Efter at Foreningen for bivirkningsramte - Covid-19 vaccination i november var til møde med Sundhedsstyrelsen, skrev foreningen i maj et åbent brev til Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, hvori den blandt andet skrev, at “skaderne efter covid-vaccination er blevet påført uskyldige mennesker, der ikke var oplyst om de mulige alvorlige bivirkninger ved disse eksperimentelle vacciner.“

Som opfølgning på både mødet og brevet kom Sundhedsstyrelsen sidst i maj med et svar. 

“På baggrund af drøftelserne med Foreningen for bivirkningsramte blev det tydeligt, at flere af medlemmerne mente, at Sundhedsstyrelsens kommunikation om covid-19-vaccination har kunnet give borgere det indtryk, at der ingen bivirkninger ved vaccination var. Det tager vi til os og vil fremadrettet bestræbe os på i endnu højere grad at kommunikere præcist og at nuancere og tydeliggøre både fordele og risici for bivirkninger ved vaccination.”

I forbindelse med opstarten på årets sæsonvaccination har Sundhedsstyrelsen suppleret sin hjemmeside med mere udbygget og nuanceret information om bivirkninger ved covid-19 vaccination. Blandt andet beskrives det, hvordan både vaccinens effekt og bivirkninger indgår i vurderingen af, hvorvidt en vaccine skal tilbydes en bestemt målgruppe, og at det er velkendt og forventet, at covid-19 vaccinerne som alle andre vacciner og lægemidler kan give bivirkninger.

Desuden fremgår det nu, at nogle personer efter vaccination mod covid-19 har oplevet forskelligartede nyopståede eller forværrede symptomer og sygdomme, ligesom man opfordrer borgere til at tale med deres læge, hvis de har mistanke om langvarige bivirkninger efter covid-19 vaccination.

Spørgsmålet er, om det er nok til at genvinde den tabte tillid.  

Kræver undskyldning

Ifølge professor ved Institut for virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Heidi Houlberg Salomonsen er det ikke ligegyldigt, hvordan styrelser svarer på kritik. Det viser et studie, som hun har gennemført i regi af det europæiske forskningsprojekt TiGRE, der undersøger, hvordan myndigheder kan opnå og genvinde borgernes tillid. 

At myndigheder har en interesse i, at borgerne har tillid til dem, blev særligt tydeligt under pandemien, hvor folk skulle beslutte, om de ville blive hjemme eller tage ud, bære mundbind, holde afstand, spritte af og lade sig vaccinere eller ej.

- Tilliden er vigtig for, at man når frem med den kommunikation, man som myndighed gerne vil ud med, siger Heidi Houlberg Salomonsen.

Når styrelser udsættes for offentlig kritik, viser studiet, at det er afgørende, at man ikke forbliver tavs, men svarer på kritikken, og at der overordnet er to svar, som man kan anvende, hvis man bekymrer sig om borgernes tillid:

De kan indrømme, at der er et problem - uden nødvendigvis at påtage sig ansvaret, og samtidig give en forklaring på, hvorfor de gjorde, som de gjorde. 

Eller de kan indrømme, at de har et ansvar, tage det på sig og samtidig beskrive, hvad de vil gøre fremover for at forsøge at forhindre det, som de bliver kritiseret for. 

- Man skal selvfølgelig ikke tage ansvar for noget, man ikke har ansvar for, eller komme med en pseudo-forklaring. Men hvis man kan gøre det på en autentisk måde, er det effektivt, siger Heidi Houlberg Salomonsen. 

Skal Anette Friedrichsen genvinde tilliden til Sundhedsstyrelsen, vil det kræve, at den øjeblikkeligt ændrer synet på vaccineskade og erkender, at man ikke har været god nok til at hjælpe. 

- Det gør indtryk på mange, at man smider borgere under bussen, så de heller ikke tør at tage vaccinen. Det afføder en større mistillid end bare til sundhedsvæsenet, siger hun. 

- Jeg synes, man skal sige undskyld for de fejl, man har begået, hvis man vil have tilliden tilbage.

Sidst i oktober sidste år anerkendte Patienterstatningen Anette Friedrichsens skader i form af betændelse i hjertehinden og hjertemusklen, og i september, knap et år senere, fik hun erstatningsopgørelsen.

"Erstatningen er mindre end en folketingspolitiker tjener på et år. Det var mit liv værd", skriver hun i en mail til Kommunen.dk.

“Vanvittigt heldig”

Modsat mange andre, fortæller Claus Jantzen, føler han sig godt behandlet i sundhedsvæsenet. 

- Jeg har været vanvittigt heldig, da lægen på Horsens sendte mig på Skejby, og lægen, der tog imod mig der, tog mig seriøst, siger han.

16. august 2023 fik han den endelige afgørelse fra Patient-erstatningen. Vaccinen er med overvejende sandsynlighed skyld i hans skader, som har resulteret i 75 pct. erhvervs-evnetab og varigt mén på 20 pct.

I dag kunne han ikke drømme om at blive vaccineret uden først at have rådført sig med en læge, som han har tillid til.

Kommunen.dk har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken om, at styrelsen nedtonede risici ved covid-19-vaccinerne og bidrog til at "oversælge" dem, så befolkningen fik urealistiske forventninger til, hvad de kunne. 

I et skriftligt svar skriver styrelsen, at den fortsat vurderer, at covid-19-vaccinerne både i et folkesundhedsmæssigt perspektiv og for den enkelte borger er gode og sikre og forebygger alvorlig sygdom og død, uden det dog betyder, at der ikke kan være borgere, der oplever bivirkninger. 

"Når Sundhedsstyrelsen vurderer, om en vaccine skal tilbydes til en bestemt målgruppe, er både vaccinens effekt og bivirkninger noget, vi tager højde for i vurderingen. Det er velkendt og forventet, at covid-19-vaccinerne, ligesom alle andre vacciner og lægemidler, kan give bivirkninger," lyder det.

I de sjældne tilfælde, hvor Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut har rejst mistanke om nye og alvorlige bivirkninger, har Sundhedsstyrelsen revurderet anbefalingerne om vaccination, oplyser styrelsen. Blandt andet i forbindelse med det såkaldte VITT-syndrom (Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni) på baggrund af vaccination med AstraZeneca, som gav anledning til, at vaccinen ikke længere anvendes i Danmark. Derudover medførte mistanke om hjertemuskel- og hjertehindebetændelse hos unge mænd efter vaccination med Modernas vaccine, at børn og unge under 18 år efterfølgende blev tilbudt vaccination med Pfizer BioNTechs covid-19 vaccine i stedet.

"Sundhedsstyrelsen bestræber sig på at kommunikere præcist og at nuancere og tydeliggøre både fordele og risici for bivirkninger ved vaccination, og det er fortsat et fokus for os i vores kommunikation om vaccination," skriver styrelsen.