Brugen af halm udgør omkring 15 procent af den vedvarende energiproduktion. Men nu viser en beregning fra Energistyrelsen, at når den nuværende biomassehandlingsplan er fulgt, er der 2,4 mio. tons halm i overskud. Blev dette brændt af i stedet for kul, ville det give markante CO2-reduktioner, men mange steder fyres med kul på grund af prisen.

Søger politisk opbakning 

Derfor forsøger De Danske Halmleverandører – med det nye tal i hånden – at få politisk opbakning til at gøre det mere attraktivt at benytte den halm, som står klar til at blive leveret. 

”Vi ved godt, at kul er billigere,” siger Hans Stougaard, som er formand for De Danske Halmleverandører, ”men det er jo valget imellem penge og miljø. Det, vi tilbyder, er CO2-neutral energi, som kunne hæve andelen af vedvarende energi betydeligt.” 

Derfor har producenterne nu aflagt Folketingets energipolitiske udvalg et besøg med to formål. Dels er der efter deres mening brug for at øge kapaciteten ved ombygning af eksisterende værker. Dels er der brug for politisk vilje til at gøre det mere rentabelt at fyre miljørigtigt. 

I udvalget overrasker den ekstraordinært store mængde overskydende halm Lars Christian Lilleholt, som er Venstres ordfører på området. ”Jeg vil nu have undersøgt, hvorfor tallet er så højt. Fra regeringens side er vi interesserede i mest mulig halmafbrænding, men der ligger også en forhandlingsdel mellem værkerne og halm-producenter, så nu vil jeg få undersøgt, hvad der ligger bag tallet,” siger Lars Christian Lilleholt.

Fokus på støtte 

Ved sidste års energiaftale blev der indført et tillæg, hvor staten nu støtter energi produceret på halm med 15 øre per færdigproduceret kilowatt-time. Men halmproducenterne finder biomassehandlingsplanen utilstrækkelig og ønsker beløbet sat op. ”Der er jo en årsag, når værkerne ikke køber vores produkt. De mangler stadig helt klart det økonomiske incitament, så det er en spørgsmål om, hvilken miljøprofil politikerne ønsker, at landet skal have,” siger Hans Stougaard. 

På Christiansborg vil Lars Christian Lilleholt nu have vurderet, hvordan det kan gøres mere attraktivt at bruge den overskydende halm. ”Men det er for tidligt at sige, om vi vil justere tilskuddet, for vi er også nødt til at tage hensyn til, hvilken pris forbrugerne ender med at skulle betale,” siger han. 

Mulige arbejdspladser

For kommunerne er der også en klar fordel ved en mere grøn energi. Ud over miljøgevinsten kan mere halmfyring skabe en del nye arbejdspladser. Opgaven med at samle og håndtere halmen kræver hænder, og samtidig skal der ske tekniske ændringer på værkerne. 

Selv om planer på området vedtages landspolitisk, mener Lars Christian Lilleholt også, at kommunerne spiller en vigtig rolle: ”Især varmeforsyningen er en meget lokal opgave, hvor kommunerne jo kan stille krav om mere grøn energi fra værkerne. Vi ønsker at blive mindre afhængige af fossile brændsler – kommunerne er vigtige aktører i den målsætning,” slutter han.