- Involver jer. Vis omsorg. Gå ind i foreningerne. Deltag i debatterne. Brug jeres ret til at stemme. Frie valg er kronjuvelen i et demokrati. Ved at deltage vækker I genlyd, når I siger ja til demokratiet, sagde den daværende statsminister Jens Stoltenberg i 2011 til en rådhusplads fyldt af demonstranter og sørgende i Oslo. De var mødt op for at vise, at de fortsat bakkede op om demokratiet, efter Anders Bering Breivik tog livet af 77 personer - hovedsagelig unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-organisation AUF.

Og de unge mennesker gjorde, som Stoltenberg sagde. Ikke alene steg antallet af unge vælgere ved kommunalvalget i 2011 med 11 procentpoint, men antallet af medlemmer i ungdomspartierne steg også fra 11.060 til 17.066 - en stigning på mere end 50 procent.

Og udviklingen lader til at holde. Ved stortingsvalget i 2013 steg både antallet af første-gangsvælgere og antallet af unge, som meldte sig ind i ungdomspartierne, yderligere.

- Lige nu har vi kommunalvalg, og her kan vi se, at de unge er meget engagerede i de aktioner, som foregår. Det store engagement handler blandt andet om, at vi har en ungdom i Norge, som har været terrormål. Nu er politik også blevet relevant for ungdommen, siger Guro Ødegård, dr.polit. og leder af Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor på Institutt for samfunnsforskning.

- Ved de to foregående valg har deltagelsen blandt førstegangsvælgerne været højere end ved tidligere valg. Meget tyder på, at terroren, som ramte unge på en politisk sommerlejr, bidrog til en mobilisering blandt unge vælgere generelt. Det var især blandt de unge, som var i en politisk formbar fase, at antallet af medlemmer steg. Demokratiet blev en relevant størrelse for de unge, siger Guro Ødegård.

Mens kun de unge socialdemokrater i Danmark målte en klar medlemsfremgang kort efter terrorhandlingen i Norge, skete fremgangen i Norge hos alle partier. Og mens tendensen med fremgang for socialdemokraterne i Danmark gik over lige så hurtigt, som den var opstået, bliver de norske ungdomspartier ved med at have rigtig mange medlemmer.

Guro Ødegård vurderer, at der er tale om en generationseffekt, hvor yngre generationer vil lade sig inspirere af de foregående og lade sig engagere politisk - netop fordi det var ungdommen, som var udsat for terror.

Det handler om samfundet

Selvom der siden 2007 er kommet flere medlemmer i de danske ungdomspartier, halter de fortsat langt efter deres norske broderpartier i de optegnelser, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) laver, sammenlignet med de opgørelser, som den norske pendant til DUF, Norges barne- og ungdomsorganisationer (LNU), laver.

I 2012 var 5.708 flere norske end danske unge engageret i ungdomspartier – og det på trods af, at LNU kun tæller unge op til 26 år, mens danske DUF tæller de unge op til 30 år.

Men den lave opbakning til ungdomspartierne skyldes ikke, at ungdommen i dag ikke er politisk aktiv og engageret. Spørger man lektor og samfundsforsker på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen, er de unge ikke bange for at give deres holdninger til kende i de cirkler, de bevæger sig i - på internettet og blandt venner og familie. Men det kniber, når de skal ind i politisk ungdomsarbejde.

[intense_hr]

Norske og danske ungdomspartiers medlemstal

[gdoc key="https://docs.google.com/spreadsheets/d/1cprJO3mzxYTn7E1d5byrxxlvw_yDxTYKQ-qVOtMGvdM/edit?usp=sharing" chart="column" chart_colors="#00799E #BA004A #8FB32E #F8694D #C265C0" chart_legend='{"position":"top"}' chart_height="400"]

Kilde: Kilde: DUF og LNU (den norske pendant til Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF)

[intense_hr size="large"]

- Politik spiller ikke en stor rolle for de unge. De følger med i samfundet, men fokus er ikke særlig på det politiske. I stedet har de fokus på, hvad der rører sig i samfundet. De opfører sig anderledes end 1968-generationen, der engagerede sig i mangfoldige sociale bevægelser. I dag engagerer de unge sig i det politiske og det kulturelle, når det passer ind i det liv, de lever.

Han understreger, at den lave partipolitiske opbakning er en tendens, som gør sig gældende i hele befolkningen, hvor cirka fire procent er medlem af et parti.

Små lukkede rum

Spørger man Niels-Henrik M. Hansen, lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er der flere grunde til, at den norske ungdom er så flittigt engageret i ungdomspartierne.

- De danske ungdomspartier har de seneste år haft fremgang. Og det, der får de unge til at melde sig ind her, er, at de unge føler, de kan gøre en forskel, og der har man måske nok været bedre til i Norge at fortælle de unge, hvor de kan gøre en forskel, siger han.

Men de unge kan være svære at engagere i kommunalpolitik og på andre konventionelle politiske områder, fordi de har en anden horisont end andre befolkningsgrupper, mener han.

”Selvom de danske unge gerne vil tale om politik, skal det helst foregå i lukkede rum, hvor de føler sig trygge. De vil helst ikke tale politik i åbne fora. Jeg tror, at norske unge har en anden kultur og opdragelse. Det kan blandt andet skyldes, at der i Norge er en stærkere foreningskultur, hvor de norske unge melder sig ind i en forening, hvis de vil gøre en forskel,” siger Niels-Henrik M. Hansen.

De undervurderede

- De tider, hvor ungdomspartierne kunne mobilisere masserne blandt ungdommen, er nok forbi. Det skyldes ikke, at de ikke er politisk interesserede. Men ideen om, at man har ét parti, man støtter, gælder ikke så meget mere – heller ikke hos moderpartierne, siger lektor i statskundskab ved Brunel University London,   Martin Hansen. Han er netop i gang med et stort forskningsprojekt om de danske ungdomspartier.

Martin Hansen fortæller, at på europæisk plan er antallet af medlemmer i partierne generelt vigende.

- Der har aldrig før været mindre sandsynlighed for, at et ungt menneske vil melde sig ind i et parti. Det er en helt generel vesteuropæisk tendens. At Norge trækker i modsat retning er kun godt, men det er ikke så mange år siden, medlemstallet også var faldende i Norge - selvom de altid har haft mange medlemmer deroppe, siger Martin Hansen.

Skal de danske ungdomspartier op på norsk niveau, ligger opskriften ikke lige for. Men ungdomspartierne herhjemme skal overbevise ungdommen om, at de faktisk har gennemslagskraft, mener Johannes Andersen.

- Vi undervurderer ofte ungdomsorganisationerne, men de er en uvurderlig reserve for partierne. Det så vi i valgkampen. Mange vil måske sige, ‘hvor meget betyder en flyer?’, men det betyder noget at møde en politiker og få at vide, hvad politikerne står for denne gang. Partierne har én afgørende rolle i det danske demokrati, og det er at opstille kandidater. Så at have et rekrutteringsgrundlag betyder utrolig meget.