Adskillige overnatninger på sofaer og luftmadrasser hos venner, bekendte og familie. Sådan foretrækker størstedelen af unge kvinder at bo, hvis de rammes af hjemløshed. Landets herberger er nemlig den sidste udvej, når de ender som boligløse.

Det viser en ny rapport fra SFI, der belyser hjemløshed blandt 18-29-årige kvinder.

Forskning viser, at sofasurfing er den hyppigste form for ungdoms-hjemløshed, men når først de surfer fra sofa til sofa, lever de unge i det, der bliver betegnet som skjult hjemløshed.

Ifølge rapporten ‘skjuler’ de unge kvinder sig blandt andet, fordi de skammer sig over deres hjemløshed, eller fordi de tidligere har oplevet svigt i kontakten med myndighedspersoner.

Kan ikke se sig selv på tilbuddene

Ifølge rapporten bruger mange af kvinderne deres netværk og sofasurfer, så længe de kan, for at undgå andre alternativer som at henvende sig til et herberg eller at skulle sove på gaden.

Kvinderne kan ikke se sig selv i tilbuddene, da herbergerne er domineret af mænd, misbrugere og hjemløse med svære psykiske problemer.

24-årige Liva er en af interviewpersonerne i rapporten. Hun har Aspergers Syndrome og er en af de unge kvinder, som er psykisk sårbare, men som kommer fra helt normale velfungerende familier og ikke har haft tidligere kontakt med kommunen. Liva er tidligere sofasurfer og bor nu på et herberg for kvinder. I starten søgte hun om en boliganvisning, men fik at vide, at der ikke var nogen pladser, og blev derfor henvist til adskillige herberger.

- Jeg tjekkede alle herbergerne. Tjekkede op på dem alle sammen, og de fleste huser alkoholikere, stofmisbrugere, svært psykisk syge, og for mig var det vigtigt, at der ikke var noget af dét. Fordi det ville jeg slet ikke kunne administrere. Jeg er ikke selv misbruger. Jeg ville ikke komme hjem om aftenen og så støde ind i én, der var væk på kokain, eller der blev råbt og skreget, siger hun.

Tabu at være hjemløs
Ifølge Lars Benjaminsen, seniorforsker på rapporten, er det ikke kun utrygheden, der gør, at mange af kvinderne foretrækker sofasurfing over de normale herberger. En anden grund er nemlig skammen over at være boligløs, hvilket resulterer i den skjulte hjemløshed.

- Kvinderne skammer sig og skjuler deres hjemløshed både over for myndighederne og deres relationer. Kvinderne fortæller det ofte kun til få mennesker, fordi der er en stigmatisering af både at være hjemløs, men også at bruge hjemløse-tilbuddene som blandt andet herbergerne, siger han.

Skammen rammer især de unge psykisk sårbare kvinder som Liva, der kommer fra helt normale og velfungerende familier. Ifølge rapporten kan hjemløshed blive en ‘symbolsk byrde’ for de unge, eftersom hjemløshed forbindes med uansvarlighed og moralsk forfald, og det fører til mindreværd, smerte og skam.

Oplever kommunalt svigt

I rapporten tegnes der et billede af en anden gruppe af kvinder, der ofte kommer fra socialt belastede familier, har misbrugsproblemer og har været kendt i det kommunale system. Som voksne er kvinderne meget skeptiske og mistroiske over for systemet, fordi de føler, at de er blevet svigtet gennem barndommen og ungdomsårene.

Disse kvinder lever i skjult hjemløshed og vil ikke opsøge et hjemløsetilbud, fordi de har følt sig svigtet af kommunen og myndighedspersoner i tidligere sociale forløb i deres liv.

- Kvinderne tager ikke imod efterværn, for når man bliver 18 år, så vil man bare gerne væk fra pædagoger osv. Samtidig vil kommunerne gerne af med dem af økonomiske grunde. Det er smadderærgerligt, fordi der lovgivningsmæssigt er nogle mulige løsninger, og de bliver ikke brugt, fortæller en leder fra et af de sociale tilbud i rapporten.

Lars Benjaminsen påpeger, at det er en helt generel problemstilling, at de unge kvinder - både dem med komplekse problemer og de psykisk sårbare - føler sig svigtet af kommunen.  Selv når kvinderne endelig opsøger kommunerne, kan de opleve, at de ikke får den nødvendige hjælp.

- Kvinderne kan opleve, at der ikke er så meget hjælp at hente her og nu, når de opsøger kommunen. De kan eksempelvis få at vide, at der går lang tid, før de kan få en bolig gennem den kommunale anvisning, siger han.

Løsningerne er komplekse
Da det er svært at få en boliganvisning, peger Lars Benjaminsen på, at man bør kigge på de akutte tilbud, der skal målrettes helt specifikt til unge hjemløse og kvinder generelt. Et tilbud som både ledere, medarbejdere og de hjemløse kvinder i rapporten selv efterlyser.

- Når de problematikker med boligmangel og for lange ventetider ikke bliver løst, så bliver man nødt til at indse, at vi i stigende grad får brug for bedre og flere akuttilbud, selvom det for både samfundet og den enkelte ville være bedre at få skabt de mere langsigtede løsninger, forklarer han.

Ifølge Lars Benjaminsen er det nemlig dyrt for kommunerne, hvis kvinderne sidder halve og hele år på akutte tilbud. Det koster omkring 1300 kr i døgnet i gennemsnit at have folk på et akuttilbud som et herberg. Derfor ville det gavne kommunerne også at kigge mere langsigtet, mener han.