”Det er resultater, som ikke kan matches med anden kendt behandlingsindsats,” skrev familiechef Flemming Olsen, da han i sommeren 2015 lavede en redegørelse til byrådets uddannelsesudvalg om Frederikssund Kommunes brug af skibsprojekter.

To andre kommuner, Guldborgsund og Odsherred, fik på samme tid lavet tilsvarende undersøgelser, der også viser overbevisende positive resultater.

De tre kommuners undersøgelser omfatter tilsammen 25 socialt udsatte unge, der i perioden 2010 til 2015 var anbragt på sejlende opholdssteder blandt andet i Caribien.

De unge, som alle var 14-18 år, kom fra en opvækst præget af omsorgssvigt, misbrug og manglende skolegang. Mange flød rundt i kanten af kriminelle miljøer. Ofte var de fastholdt i problemerne, fordi de gik sammen med andre unge, der havde lignende problemer, og flere af dem havde tidligere været anbragt på flere andre institutioner, som havde opgivet dem.

Succesrate over 80 procent

Alligevel kom  22 af de 25 unge hele vejen igennem opholdet på et skibsprojekt. Et ophold, der fik dem væk fra det miljø, der var årsag til deres problemer, fik dem ud af deres misbrug og hjalp dem til at bestå folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.

I Odsherred Kommune gavnede opholdet to af de tre unge, der kom ud og sejle.

Om en af dem skrev centerchefen for kommunens børne- og familieafdeling, Annette Larsen, i sin evaluering til politikerne:

”Den unge fik udviklet sin selvstændighed og tillid i en grad, som har givet ham en solid basis for selv at kontrollere sit videre selvstændige liv i en god og positiv retning indenfor samfundets rammer.”

Og i Guldborgsund Kommune var resultaterne endnu bedre. Her skrev socialforvaltningen i sin redegørelse til politikerne, at mange af de ti anbragte unge var “godt på vej i livet efter at have været i en svær situation.”

– Skibsprojekterne var en af de brikker i paletten, vi havde de bedste resultater med, bekræfter Guldborgsunds daværende kommunaldirektør Claus Thykjær, der i dag er kommunaldirektør i Greve Kommune.

– Det var blandt andet, fordi de unge, der blev sendt afsted, kom hjem med en helt anden motivation i forhold til skole og uddannelse, uddyber han.

I Frederikssund Kommune viste undersøgelsen en succesrate på over 80 procent.

”Alle 12 er i uddannelse eller beskæftigelse, 10 ud af 12 er ude af misbrug, og ingen er på kontanthjælp,” skrev familiechef Flemming Olsen og konkluderede:

”Det er set i lyset af de massive vanskeligheder, disse unge har med sig ind i skibsprojektet, aldeles lovende resultater.”

Ingen forskning

Fordi kommunernes opgørelser kun omfatter 25 unge og kun dækker en periode på cirka fem år, er det ikke muligt på et videnskabeligt grundlag at udlede nogle mere generelle konklusioner om de sejlende opholdssteder af de tre kommuners evalueringer.

– For at kunne det skal man interviewe en større andel af de unge, der har været anbragt på skibene, og man skal følge dem over flere år for at se, hvordan deres liv ser ud, når de er fyldt 20 år og måske også ældre, siger Signe Frederiksen, der forsker i anbringelse af udsatte børn og unge hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

– Eksempelvis kan man se på, om de unge har fået en uddannelse, er selvforsørgende, er ude af misbrug, og om de har stiftet familie, uddyber hun.

Signe Frederiksen er ikke bekendt med, at der er forsket i skibsprojekter. Heller ikke hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, eller på nogle danske universiteter kender man til undersøgelser på området.

På langt sigt

Der er derfor ikke et videnskabeligt grundlag for at spå om, hvordan det på langt sigt vil gå de 25 unge i de tre kommuners undersøgelser.

Til gengæld ved man, hvordan det er gået nogle af de cirka 700 drenge, som i 1970’erne og -80’erne var anbragt på skonnerten Fulton - Danmarks første sejlende socialpædagogiske opholdssted.

En af dem, der ved mest om dette, er journalist Bjarne Bekker. Han var i adskillige år tilknyttet Fulton gennem foreningen “Fultons Fynske Venner” og arvede arkiverne efter skonnertens mangeårige skipper Mogens Frohn. Desuden er han forfatter til flere bøger og adskillige artikler om Fulton og Frohn.

Ifølge ham havde de unge, der blev anbragt på Fulton, stort set samme historie bag sig som de unge, der i dag bliver sendt ud at sejle. De kom fra familier, der fungerede dårligt, hvor vold, misbrug og omsorgssvigt var dagligdag. Og for de fleste af dem var opholdet på Fulton den sidste indsats, der var tilbage i socialforvaltningernes værktøjskasse.

– Baseret på de gamle arkiver og på de kontakter, jeg selv har til de tidligere Fulton-elever, vurderer jeg, at det er mellem 80 og 90 procent af de unge, som var anbragt på Fulton i de år, der i dag er lovlydige og selvforsørgende borgere, siger Bjarne Bekker.

 18 år efter Fulton

Et andet indblik i, hvordan det er gået eleverne fra Fulton, kan man få i tv-dokumentaren ‘Drengene fra Fulton - 18 år efter’, som blev produceret af Danmarks Radios Dokumentargruppe i 1999. Her ser seks tidligere Fulton-drenge – Bo, Brian, Bent, Flemming, Kim og Søren – tilbage på deres ophold på Fulton 18 år, efter de afmønstrede.

Selvom to af dem umiddelbart efter opholdet på Fulton begik kriminalitet og endte i fængsel, havde de, da filmen i 1999 blev optaget, alle gennemført en uddannelse, havde fast arbejde, var i fast parforhold, og fire af dem har selv stiftet familie. To af dem var blevet direktører i succesfulde IT-virksomheder. Tre andre blev henholdsvis fisker, langturschauffør og kok, og den sidste læste jura på universitetet.

– Uden Fulton havde jeg sgu nok siddet i Nyborg Statsfængsel i dag, reflekterer en af de  tidligere Fulton-elever Brian Gadeberg Olsen i filmen, og han bakkes op af de fem andre elever. De giver på samme måde udtryk for en overbevisning om, at de ville have fortsat deres sociale deroute og endt i varigt misbrug og fængsel, hvis de ikke var blevet anbragt på Fulton.