En friere folkeskole, en fælles fordeling af flygtninge på tværs af EU og en mere fokuseret socialpolitik.

Flere af de politiske visioner vakte genklang, da de fire ungdomsformænd Victor Boysen (RU), Lasse Quvang Rasmussen (DSU), Andreas Weidinger (KU) og Chris Preuss (VU) fredag debatterede i dknyts og avisen Kommunens telt på Folkemødet.

De fire fremtidspolitikere fik fire politikområder at byde ind på – og meget passende lagde Victor Boysen ud med at skulle fortælle om morgendagens EU set med radikale ungdomsbriller.

- Det er et EU, hvor alle er med – også Danmark og Storbritannien. Og vi får indført et tokammersystem, hvor folket vælger et politisk lag, så det bliver et mere demokratisk EU, fortalte RU-formanden.

KU-formand Andreas Weidinger lagde op til et mere nationalt fokuseret EU, hvor det skal være muligt at sætte sine egne grænser for fællesskabet og kun samarbejde på enkelte udvalgte politikområder. Nogenlunde samme melding kom fra VU’s Chris Preuss, som mest af alt ser fremtidens EU som en teknokratisk barrierenedbryder. DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen virkede mere EU-positiv.

- Det europæiske marked er fuldstændig centralt for, at vi kan sætte mennesker og miljø over markedet. Og det er en af hovedårsagerne til, at jeg har engageret mig politisk, fortalte han.

Målrettede ydelser

På flygtningeområdet var de fire ungdomsformænd enige om, at der skulle oprettes en slags fordelingscentre og fokuseres på ulandsbistanden for at løse problemet. De var dog hverken enige om niveauet af bistand, eller om centrene skal ligge inden- eller udenfor EU’s grænser.

Da det kom til socialpolitikken, var alle fire enige om, at ydelsessystemet desværre skaber for mange klienter. Derfor skal ydelserne ned, lød argumentet fra både KU og VU.

- Vi skal gøre op med den universelle velfærdsstat for at stoppe med at smøre pengene ud bredt på den lavere middelklasse. Så kan vi nemlig i stedet målrette pengene til de svageste, sagde Chris Preuss.

Den udlægning var DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen ikke overraskende uenig i – han pegede på mere forebyggelse, mens RU’s Victor Boysen var med på en vis målretning af midlerne.

Decentral folkeskole

Folkeskoledebatten virkede ekstra engageret, da VU-formand Chris Preuss selv er uddannet folkeskolelærer. Og der virkede til at være bred enighed om en langt mere decentraliseret folkeskole i fremtiden. Styringen skal lægges ud og detailstyringen fra Slotsholmen stoppes, lød det.

- Vi skal fortsat kigge mere til Finland, hvor der næsten ikke er nogen privatskoler. Det er der ikke, fordi de offentlige er sat fri og virker som privatskoler. Vi skal stoppe med politisk at fortælle, hvordan folkeskolen skal ledes, sagde Chris Preuss.

Til gengæld var der uenighed om, hvorvidt der fortsat skal være klasser og inklusionsfokus som i dag.

- Vi bliver nødt til at indføre mere niveaudeling og langt mere fokus på den enkelte elevs kunnen. Den såkaldte differentierede undervisning fungerer ikke i dag, forklarede Andreas Weidinger, mens Lasse Quvang Rasmussen var langt mere tilhænger af, at svage og stærke elever skal blandes i klasserne.

- Fremtidens folkeskole kan rumme alle børn. Det er en helhedsskole, sagde han, før de fire ungdomsformænd igen blev nogenlunde enige om, at nationale test skulle droppes til fordel for skolernes og lærernes egne test-målsætninger.

Og debatformen vakte glæde og håb for fremtidens politik blandt publikum.

- Der var ikke en eneste gang, de afbrød hinanden – hvor var det fedt, kom det fra en tilfældig tilhører.