På Place de la République står der mandag morgen en due og hakker i noget stearin. Stearin, som ligger langt væk fra alle de andre lys, der nu står slukkede ved Marianne-statuen midt på pladsen.

Her har franskmændene valgt at lægge blomster og tænde lys for de døde ved terrorangrebet 13. november. Men bunken af roser og antallet af lys er svundet ind i løbet af søndagen. Og pletter af stearin - som den, duen har fundet - vidner om et håndgemæng mellem politi og demonstranter søndag eftermiddag.

Samtidig begynder verdens ledere at indfinde sig i Paris for at deltage i åbningen af COP21. I konferencecenteret Le Bourget skal miljø- og klimaministre de næste to uger arbejde på at få en aftale i hus, så jorden kan holde til de klimaudfordringer, fremtiden bringer.

Men det bliver svært for ministrene at opnå en aftale. For selvom der er stor vilje til at gøre noget, er der stor uenighed om, hvad der skal gøres.

Tåregas og projektiler

Søndagen startede ellers fredeligt med cirka 4.000 par sko, der fyldte Place de la République i det centrale Paris.

Folk fra hele verden havde sendt sko i stedet for sig selv til hovedstaden for at markere, at de var med i Paris i ånden. De ville fortælle verdens ledere, at der skal laves en seriøs aftale.

Tusindvis af aktivister lavede en menneskekæde gennem byen for i fredelig protest at bede verdens ledere forholde sig til den globale opvarmning.

Men Frankrig er i undtagelsestilstand frem til februar, og alle store forsamlinger er forbudt. Det førte til sammenstød mellem det svært bevæbnede politi og aktivister fra den yderste venstrefløj, der ikke ville finde sig i at blive frataget retten til at demonstrere.

De kastede først projektiler og siden blomster og lys fra mindesmærket efter politiet. Det fik politiet til at svare igen med knipler, tåregasgranater og til sidst anholdelse af 289 personer.

- Men det var ikke kun det, som foregik. Der var forældre med børn, fredelige demonstranter og aktivister klædt ud som engle, siger danske Anders Carlsberg, der deltog i demonstrationen. Han fortæller, at pladsen blev spærret, så folk hverken kunne komme ind eller ud. Derfor endte han sammen med sine venner med at være lukket inde på pladsen i op til en halv time.

- Vi prøvede at tale med politiet, men der var ikke noget at gøre. Vi nåede at tænke, at vi ville blive anholdt.

Da jorden punkterede

Det franske udenrigsministerium forventer, at cirka 40.000 personer besøger Paris under klimatopmødet, som løber fra 30. november til 11. december.

Det tæller ud over dem, der er en del af de officielle forhandlinger, aktivister, journalister og lobbyister. Blandt de yngste deltagere er Københavns klimaaktivister, som er fire elever fra 7. klasse, der er sendt afsted for at repræsentere ungdommen. Tirsdag den 1. december tog de borgmestre fra hele verden med storm, da de talte ved åbningen af byernes og regionernes pavillon.

- Der er en pris for vores fremtid og den verden, vi kender. Lige nu forhandler verdens ledere om prisen for vores fremtid. Vores fremtid - ikke deres. Vi kommer til at betale for retten til vores fremtid uden at blive lukket ind til selve forhandlingerne. Verden kommer til at betale. Men er der overhovedet noget som helst at forhandle om, når det kommer til prisen på verdens fremtid? lød det fra de fire unge. De foreslog derfor, at alle verdens elever fik klimaforandringer på skoleskemaet fra 3. klasse.

De bad om mere uddannelse og mere oplysning, så de kunne handle.

- Vi har allesammen et valg. Vi er børn, men vi ved, at handling har en pris. Men der er også en pris, hvis vi ikke gør noget. Vores fremtid har en pris, men den er billig for vores verden. Vi har brug for at I tager et ansvar. Så kære borgmestre: Vil I det?

Derefter blev talen afsluttet med illustrationen af den pris: De fire unge punkterede jorden symboliseret ved en badebold.

Talen, der blandt andet satte fokus på, at det især var verdens byer, der må lede vejen, inspirerede Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) så meget, at han skrottede den tale, han på forhånd havde planlagt at holde ved åbningsceremonien.

- Deres tale satte dagsordenen for, hvad vi kom til at tale om, og derfor besluttede jeg, at jeg i stedet for at holde en tale, jeg havde forberedt, men som ikke havde noget med prisen for fremtiden at gøre, hellere ville svare på deres spørgsmål, siger Morten Kabell.

Han mener fortsat, det er muligt at lave en grøn omstilling, der sikrer fremtiden mod de værste klimaforandringer.

- Vi er den første generation, som kommer til at se de her klimaforandringer, og vi er den sidste generation, der kan gøre noget ved det. Derfor er vi nødt til at lave den omstilling i byerne. Byerne kan det her, og derfor har vi også pligt til at gøre det.

To grader er stadig muligt

Det er en omfattende aftale, der skal indgås. Smertegrænsen er ifølge FN’s klimapanel en maksimal temperaturstigning på to grader indtil 2100. Det vil sige to grader i forhold til tiden før industrialiseringen.

Bliver det varmere, forudser FN, at der kommer mere forurening og ekstremt vejr såsom orkaner og tørke. Derudover vil vandstanden i havet stige så meget, at det bliver helt umuligt at bo langs de nuværende kyster.

Over 180 af de 195 lande, som er med til at forhandle om en ny aftale, har indsendt en plan til FN for deres klimaindsats frem mod 2030. Men det er langtfra nok. Lever alle landene op til de indsendte aftaler, kan man nå en temperaturstigning

på mellem 2,5-3,7 grader.

Samtidig skal der arbejdes hurtigt. Ifølge en ny statusrapport fra FN over verdens klimaudvikling har 2015 været det varmeste år nogensinde.

- Tiden er ikke på vores side. Men vi kan stadig nå 2-graders-målet, forudsat at vi får en stærk aftale i Paris, sagde direktøren for World Meteorological Organization (WMO), Michel Jarraud, der fortalte om den nye varmerekord.

Aftale kan være langt væk

Rekordmange lande - ikke mindst sværvægtere som USA og Kina - har denne gang meldt ud, at de gerne vil have en global aftale, som kan gøre noget ved den globale opvarmning. Men hvis en aftale skal i hus, skal alle lande bakke op om den. Sådan er reglerne i FN, der ikke kan bestemme over de enkelte lande. Derfor er enigheden hidtil også stoppet, når udformningen er gået i gang.

Det er også langtfra alle, der tror på, at der kommer en aftale denne gang.

- Det her handler ikke om at tale, men om at handle. Det handler jo om liv og død - det her, siger en tydeligt oprørt Corinne Lepage til Kommunen. Hun har været miljøminister i Frankrig under præsident Jacques Chirac og  2009-2014 siddet i Europa-Parlamentet for det grønne parti CAP21.

Alligevel håber hun, at der kommer en aftale på bordet, som kan presse de præsidenter, der hidtil har været tilbageholdende.

Mere optimistisk er Morten Kabell.

- Jeg har ingen illusioner om, at vi får en aftale, der er god nok, men bare det, at vi får en aftale, er en trædesten på vejen til at kunne komme videre i fremtiden. Så bare det, at vi får en aftale, hvor Kina, som er en af de helt store CO2-udledere forpligter sig, gør en stor forskel.

Morten Kabell er på sin vis også nødt til at håbe på en aftale. En ny rapport fra en uafhængig  gruppe af klimaforskere, Climate Central, har netop vist, at selv ved en temperaturstigning på 2 grader vil 255.000 københavnere miste deres hjem på grund af stigningen i verdenshavene.