Hvis kortuddannede levede lige så sundt som mellem- og højtuddannede, ville der være næsten 50 procent færre tilfælde af den frygtede lungesygdom KOL og 35 procent færre tilfælde af diabetes. Samtidig ville op mod 90 procent af førtidspensionerne på grund af KOL kunne undgås.

Billedet er det samme for en lang række sygdomme: De dårligst uddannede bliver ikke alene hyppigere syge, de bliver også hårdere ramt, når de bliver syge, og forskellen er stigende.

Det er nødvendigt at kæmpe for at ændre det, men det er svært og komplekst, siger Tine Curtis, der er leder af Kommunernes Landsforenings Center for Forebyggelse i Praksis. De kommende måneder holder centret tværfaglige temadage om den sociale ulighed i sundheden, og det er vigtigt, at alle forvaltninger arbejder sammen, siger hun.

- Uligheden er skabt af mange forhold, og derfor er det ikke alene en opgave for kommunens sundhedsforvaltning. Vi kan se, at især uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning, og derfor er det naturligt at inddrage børne- og ungeområdet, skoler og beskæftigelsesområdet også, men sundhed bør være integreret i alle områder, siger Tine Curtis.

Kommunerne overtog forebyggelsesområdet for snart ti år siden i forbindelse med kommunalreformen. I begyndelsen var indsatsen særlig rettet mod rygestop og misbrug, og det fylder stadig meget, men kan ikke stå alene.

Knud Juel, professor, cand.stat., ph.d. på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, siger, at 70 procent af uligheden i levealder ville forsvinde, hvis man tog tobak og alkohol ud af ligningen. Men de kortuddannede og socialt dårligst stillede har færre ressourcer til at stoppe, når først de er begyndt.

- Vi må erkende, at de højtuddannede har lettere ved at ændre livsstil på alle områder, og derfor er uddannelse en nøgle til et sundere liv, siger Tine Curtis.

Hjælp fra barndommen

Samme konklusion kommer fra professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Han har i mange år arbejdet med netop forebyggelse af social ulighed, og han mener, at den tidlige indsats er afgørende.

Klarer man sig dårligt i skolen, er der større sandsynlighed for en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet med færre ressourcer, dårligere boligforhold, mere opslidende job og svagere netværk - altsammen faktorer, som påvirker helbredet negativt og øger risikoen for en belastende livsstil. 19 af de 21 største og dyreste sygdomme i Danmark er direkte knyttet til livsstilen fra angstlidelser til kræft, hjerte-kar-sygdomme, lungelidelser og knogleskørhed.

Derfor mener Finn Diderichsen, at kommunerne bør gøre mere for at hjælpe de svageste elever. Ryger de konstant ind i nederlag, fordi de fagligt halter bagud, kan det true deres sundhed sidenhen, siger han.

- Og så kunne det offentlige skabe job, hvor mennesker med fysiske og psykiske sygdomme i højere grad kunne passe ind. Det har en beskyttende effekt i sig selv at være i job, siger han.