Kommunen.dk
MENU

Ulige vilkår for uddannelser

Staten konkurrenceforvrider lederuddannelser på diplomniveau med ulige økonomiske vilkår på bekostning af private kursusudbydere, mener KL, DI og de private leverandører.

Ulige vilkår for uddannelser

Staten konkurrenceforvrider lederuddannelser på diplomniveau med ulige økonomiske vilkår på bekostning af private kursusudbydere, mener KL, DI og de private leverandører.

Private kursusudbydere føler sig chanceløse, når de skal konkurrere med professionshøjskolernes tilbud om diplomuddannelse i ledelse, DIL. Statsstøtte kan gøre de offentlige institutioners uddannelse op til to tredjedele billigere end de privates priser i den offentlige lederuddannelse, DOL, viser en beregning fra KL.

”Der er store støttemuligheder, så det er virkelig konkurrenceforvridende,” siger Bent Engelbrecht, formand for en forening af private leverandører, til DOL.

Han kalder professionshøjskolerne de store sejrherrer, selvom formålet med at oprette DOL i 2009 blandt andet var at øge konkurrencen. Men kun deltagere på DIL kan opnå Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU, og det er et problem, mener også DI.

”Det er en rigtig stor konkurrenceforvridning, der er sket,” siger konsulent Kirsten Alkjærsig fra DI Videnrådgiverne og tilføjer:

”Vi synes, det er ærgerligt, at staten har implementeret det her på en måde, som alle kan se, at det er meget svært at få til at fungere.”

Fravælger DOL

Finansministeriet understreger, at for at blive berettiget til SVU skal lederne have indgået en orlovsaftale med arbejdsgiveren samt gå på en uddannelse, der er tilrettelagt på fuldtid.

”Vi vurderer ikke, det er et meget væsentligt problem, fordi der næppe er mange ledere, som reelt er berettigede til at få SVU,” forklarer afdelingschef Elisabeth Hvas.

I KL oplever man, at mulighederne for SVU spiller en stor rolle i kommunernes valg af uddannelse.

”Vi mener, det er problematisk, fordi vi hører fra rigtig mange kommuner, at de fravælger den offentlige lederuddannelse, fordi der ikke er mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte,” siger souschef Stine Hinge-Christensen i KL’s center for ledelsesudvikling.

Elisabeth Hvas har bedt ­Undervisningsministeriet om at se på, om der kan frem­skaffes et tal for modtagere af SVU.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR