Mange jublede, da kommunerne fik foden indenfor på sundhedsområdet som følge af kommunalreformen. Men måske de glædede sig for tidligt. For mens kommunernes ansvar for eksempelvis rehabilitering er vokset, er borgernes rettigheder stadig uklare. Og det kan udløse klager, når borgernes forventninger om genoptræning ikke opfyldes.

”Det er endnu et nyt område for kommunerne og for borgerne, men når borgerne finder ud af, hvad niveauet kunne være, kan man forestille sig at de stiller højere krav, og det kan føre til klagesager,” siger forskningsleder på Anvendt KommunalForskning, Karsten Vrangbæk.

Også forskningschefen i den liberale tænketank, CEPOS, Henrik Christoffersen, forudser flere tvister. Han bygger sin vurdering på, at sundhedsvæsenet traditionelt set har været gennemsyret af en kultur, hvor ansvar og rettigheder har været skarpt præciserede, mens borgernes rettigheder på det kommunale sundhedsområde har været mere uklare. 

”Jeg er bekymret for det skred, og jeg mener, det kan give spændinger, som i nogle situationer kan ende i juridiske slagsmål og eventuelt i retten,” siger Henrik Christoffersen, der også har en fortid i den kommunale verden – blandt andet i KL.

I KL vurderer seniorkonsulent Kari Vieth, at der muligvis kommer flere retssager.

”Folk forventer mere af kommunerne end tidligere. Men før det kommer så langt, så kan borgerne jo anke deres afgørelser først,” siger hun.

Tal fra Ankestyrelsen, der er øverste klageinstans på velfærdsområdet, kunne tyde på, at borgerne klager mere. I de sociale nævn steg andelen af sager, som blev afgjort af nævnene i 2008. Ifølge statistikken behandlede de sociale nævn og beskæftigelsesankenævn 20 procent flere sager sidste år sammenlignet med 2007. Stigningen forklares dog blandt andet med, at nævnene har fået arbejdet en pukkel af sager væk, der havde hobet sig op i forbindelse med strukturreformen. :