Uden visioner og nytænkning, lyder kritikken i en ny erhvervs-ph.d. af det Kodeks for God Offentlig Topledelse, som danske topembedsmænd formulerede i 2005. Det kodeks, der beskriver de vigtigste pejlemærker for, hvordan offentlige topchefer skal bedrive ledelse, siger nemlig ikke noget, som top-embedsmændene ikke vidste i forvejen. Og derfor står kodekset i dag mest og samler støv på de offentlige direktørgange.

”Kodeks for God Offentlig Topledelse blev præsenteret i offentligheden som revolutionerende nytænkning. Men det fortæller faktisk ikke noget nyt, og min afhandling viser, at det derfor heller ikke bliver brugt til særlig meget,” siger Thomas Frank om afhandlingen, der både har analyseret brugen af det danske og et hollandsk kodeks.

Det danske kodeks består af ni anbefalinger til kommunal-, regions- og styrelsesdirektører samt departementschefer og siger for eksempel, at offentlige topledere skal kende deres dobbeltrolle som politiske rådgivere og chef for medarbejderne. Desuden at de skal tænke borgerne ind i deres arbejde og huske at se sig selv som en del af en offentlig fødekæde.

I afhandlingen har Thomas Frank spurgt de danske topchefer, hvordan og hvor meget de egentlig bruger anbefalingerne, og konklusionen er klar. Ikke ret meget. Ikke fordi de synes, at anbefalingerne er irrelevante, men fordi de afspejler den form for ledelse, som danske topembedsmænd udøver allerede.

”De danske topledere er tilfredse med det kodeks, men har svært ved præcist at forklare, hvordan de egentlig bruger det. Hvilket de selv begrunder med, at det ligner de ledelsesværdier og politikker, som de har i forvejen,” forklarer Frank og mener, at det i sig selv er godt nok. Fordi det jo betyder, at den ledelse, der bedrives på topniveau i den danske offentlige sektor i dag, altså allerede bygger på nogle sunde principper. Men til gengæld undrer han sig over, hvorfor top-embedsmændene selv har taget initiativ og brugt ressourcer på et kodeks, som de egentlig ikke har haft behov for alligevel. I Holland bruger embedsmændene heller ikke et kodeks særlig meget. Men her er det til sammenligning politikerne, der har taget initiativet. Og derfor bakker de hollandske embedsmænd, til forskel fra de danske, heller ikke op om kodekset, da de ikke føler noget egentligt ejerskab til det.

Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Jens Christian Birch, erklærer sig lodret uenig i, at kodekset ikke rummer noget nyt. Han har selv deltaget i arbejdet, som han mener markerer en helt ny æra for offentlige topchefer, fordi det har givet offentlig topledelse status som selvstændig disciplin og betydet, at der i kvalitetsreformen blev afsat store selvstændige summer til lederuddannelse.

”For første gang nogensinde har vi lavet en kanon for god offentlig topledelse, der fortæller, hvordan vi mener, den bør udøves. Og det er unikt,” siger han. I Næstved Kommune, hvor han selv er kommunaldirektør, har kodekset blandt andet resulteret i et nyt sæt lokale ledelsesværdier på kommunens store sektorområder og betyder også, at direktionen i dag overvåger udøvelsen af ledelsen tættere på de kommunale virksomheder.

”Ledelse har fået en helt anden bevågenhed. Og i dag handler vi hurtigere og mere konsekvent på utilstrækkelig ledelsesadfærd her i kommunen,” siger Jens Christian Birch.

Erhvervs-ph.d.-afhandlingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 279 danske og hollandske topembedsmænd. Desuden seks casestudier og 20 interviews med topembedsmænd og chefer. Afhandlingen baseres på et samarbejde mellem Ankerhus og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvor den forsvares den 9. december.