Politirazziaer med narkohunde er ikke et ukendt fænomen på landets uddannelsessteder. Alene de sidste to år har fire politikredse haft narkoaktioner på gymnasier og HF-kurser, selvom Sundhedsstyrelsen i stedet anbefaler forebyggelse.

Spørgsmålet splitter Venstre, hvor man er uenig om, hvorvidt politirazziaer på uddannelsesstederne har en gavnlig effekt. Medlem af Retsudvalget Kim Andersen er positiv overfor politiets aktioner på gymnasierne:

- Vi skal være åbne for, at visse uddannelsessteder og politikredse i samarbejde kan afprøve nye og skrappe metoder, hvis det viser sig, at der er behov for en ekstraordinær indsats. Det betyder efter min mening også, at der kan foretages narkorazzia på uddannelsessteder, siger Kim Andersen.

Retsordføreren fra samme parti, Preben Bang Henriksen er enig. Han kan slet ikke forestille sig, at politiet afsætter 40 mand til en razzia, hvis der ikke er en god grund til det.

- Jeg kan heller ikke forestille mig, at eleverne lider fysisk eller psykisk overlast i den anledning, siger han.

Spild af skattekroner

Modsat sine partifæller er Venstre-kvinden Latifa Ljørring fra Greve Kommune særdeles kritisk overfor politirazziaerne. Hun mener, at det er spild af gode ressourcer og skattekroner at jagte elever med narkohunde på skolerne. 

- Jeg mener, at vi er ved at blive til en barnepigestat, og det er næppe det, vi har brug for! Det interessante er, at man bruger så mange penge på noget, der ikke virker. Der er ikke et eneste europæisk land, der kan påvise, at denne form for politiindsats har haft nogen afgørende effekt på de unges forbrug, siger hun.

Modsatte effekt

En anden venstrepolitiker, medlem af Retsudvalget Jan E. Jørgensen, mener også, at man skal være meget forsigtig med at foretage politirazziaer på skolerne, da det kan have den modsatte effekt. Han lægger vægt på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse. 

- Man risikerer meget nemt at få unge til at tro, at det er almindeligt at misbruge narko, siger han og kommer med et eksempel fra sin tid som jurastuderende:

- Politimesteren ville hjælpe med at få unge til at lade være med at sniffe lim. Derfor satte det lokale politi en stor oplysningsindsats i gang, som imidlertid medførte, at antallet af unge, der sniffede lim, eksploderede. Der var nemlig stort set ingen, der af sig selv havde fået den tanke, at man kunne sniffe lim.

Kan krænke de unge

På venstrefløjen er man også stærkt kritisk overfor politiaktioner på uddannelsesstederne. Retsordfører for Enhedslisten Pernille Skipper mener, at det er med til at mistænkeliggøre de unge helt ubegrundet, når politiet rykker ud på skolerne med narkohunde. 

- Jeg synes ærligt talt, at det er både dumt og krænkende. For det første er der absolut ingen grund til at tro, at sådan en razzia skulle forebygge, at unge mennesker tager stoffer. For det andet er det da en grov krænkelse af elevernes rettigheder, siger Pernille Skipper. 

Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF er ikke lige så direkte, men advarer kraftigt mod at lave razzia for razziaens egen skyld i forsøget på at lave en præventiv indsats. For det handler, som hun forklarer, i bund og grund om, at de unge undgår at ryge hash og tage stoffer. Og her hjælper det ikke ligefrem med politiets skræmmekampagner, hvor de gennemroder elevernes ejendele. Ligesom Jan E. Jørgensen (V) mener hun, at man skal passe på med at have et unødvendigt fokus på stoffer, da det kan medføre en øget interesse hos eleverne. I stedet skal man nedbryde den forestilling hos de unge, at alle går og tager stoffer. 

- I Ringsted lavede man et forsøg, som havde til formål at mindske de unges sociale overdrivelser og i stedet gøre dem mere realistiske i deres forestillinger om andre og hinanden. Det viste sig, at man troede, at flere røg og man derfor selv ‘skulle’ ryge. Ved at bevidstgøre eleverne om, at færre faktisk røg, end de antog, kunne man mindske adfærden, slutter Karina Lorentzen Dehnhardt.