Det danske vejnet forfalder, og det vil koste milliarder at føre de 68.000 kilometer kommuneveje op til acceptabel standard.  Men det er ikke underordnet, hvilken vej man vælger – bogstavelig talt. For beregninger fra Grontmij Carl Bro viser, at den rette fremgangsmåde kan kappe næsten halvdelen af prisen. 

Rådgivervirksomheden har regnet på vedligeholdelsen af de 602 kilometer vej i Odsherred Kommune og er kommet frem til, at det bedst kan betale sig at bringe de store og tungest belastede veje i orden først. Og så må småvejene vente – uanset om de måtte ligne små lokale schweizeroste. 

”Kommunerne burde bruge en politik, der hedder: ’Red, hvad reddes kan, og lad resten ligge’,” siger markedschef Jørn Riishede Kristiansen fra Grontmij Carl Bro. 

Gem de små til sidst

Han er klar over, at det budskab kan provokere de borgere, der skal manøvrere udenom kraterne på de lokale småveje. Men ud fra en økonomisk vurdering er der ikke råd til at tage hensyn til dem, mener han. 

”Små boligveje med huller i ser ikke kønne ud, men de bliver ikke meget dyrere at reparere af at ligge i fem år,” siger Jørn Riishede Kristiansen. Anderledes ser det ud med de store færdselsårer. 

”Hvis der ligger en stor vej med nogle små revner, som ikke bliver repareret, så vil der løbe vand i de små revner. Når frosten sætter ind, vil der komme frostsprængninger. Og når der så kommer store lastbiler, vil de små revner hurtigt blive meget større, og så bliver det meget, meget dyrere at bringe den tilbage til sin oprindelige stand,” siger Jørn Riishede Kristiansen. 

Efterslæb på 10 milliarder

Grontmij Carl Bro har løbene undersøgt vejenes tilstand i 17 danske kommuner. Og på baggrund af den undersøgelse anslår Jørn Riishede Kristiansen, at der lige nu er et efterslæb i kommunernes vedligeholdelse på 10 milliarder kroner på landsplan. Alene sidste års hårde vinter lagte halvanden milliard kroner oveni regningen. 

Grontmij Carl Bro har regnet ud, at hvis samtlige kommuneveje skulle bringes op til en fornuftig standard i løbet af de næste ti år, ville det alt i alt koste 22 milliarder kroner. Derfor er der god grund til at se på eksemplet fra Odsherred for at sikre sig, at man får så meget vej som muligt for pengene, mener Jørn Riishede Kristiansen. 

Beregningerne fra Odsherred viser, at hvis kommunen startede med at reparere de veje, der var i dårligst stand, ville regningen over en 15-årig periode løbe op på 381 millioner kroner. Startede man derimod med de mest trafikbelastede veje, ville beløbet over den samme periode blive 202 millioner kroner – altså cirka halvt så dyrt. 

Det væsentlige er at få stoppet nedbrydningen af vejene i tide, siger Jørn Riishede Kristiansen. 

”Når beskadigelsen af vejene når et vist niveau, så accellererer nedbrydningen voldsomt. Det er det man skal undgå. Og nedbrydningen er altid værst på de højere trafikerede veje,” siger han. 

Jørn Riishede Kristiansen forudser, at problemet bare vil vokse, hvis ikke kommunerne lægger nogle fokuserede strategier for genopbygningen af vejnettet. 

”Man er nødt til at forklare borgerne, at vi har anlagt flere veje, end vi har råd til at holde. Derfor må vi vælge at reparere nogle veje og lade resten ligge,” siger han.