Færre rådhuse med færre chefer til at holde styr på færre skoler og børnehaver. Over hele landet har kommuner haft travlt med at effektivisere administrationen. Især de sammenlagte har holdt et højt tempo, siden strukturreformen trådte i kraft i 2007. Og selv om sammenlægningen langtfra var gratis, så ser mange års konstant vækst i udgifterne nu ud til for alvor at være vendt og nærme sig et lavere niveau end i 2007. Det viser en opgørelse over det kommunale forbrug på administration, som Statistikservice har lavet for Kommunen.

Hvis budgettet for 2010 holder, vil det betyde status quo i forhold til, hvad landets kommuner ifølge regnskabet samlet set brugte på administration i 2007. Og da budgettallene presses op af puljer til blandt andet pension, barsel og de øvrige serviceområder, der ikke tæller i regnskabet, er det reelt set ensbetydende med et fald.

Besparelser næste skridt
Med en reduktion på 17 procent er Favrskov blandt de kommuner, der har sænket forbruget på administration allermest i perioden. Her peger kommunaldirektør Jan Kallestrup på, at man er kommet så langt med effektiviseringer og de fordele, som sammenlægningen gav, at det vil betyde serviceforringelser, hvis niveauet skal meget længere ned.

”Vi harmoniserede hårdt fra starten og har så arbejdet målrettet med at effektivisere ved hele tiden at trimme organisationen. Vi fortsætter, men må også erkende, at hvis vi skal videre med processen, så skal der tages politisk stilling til en nedgang i serviceniveauet,” siger Jan Kallestrup.

Dyre akademikere

Også Gribskov har reduceret udgifterne markant. Og også her mener kommunaldirektør Mogens Hegnsvad, at endnu lavere udgifter vil betyde serviceforringelser.

”Vi har taget hårdt fat på den del, der hedder struktursammenlægning og omlægning. Alt det, der ikke forringer serviceniveauet. Nu lægger staten jo op til, at der kan tages mere vidtgående tiltag, hvilket vi tager hul på. Blandt andet med en mere centraliseret borgerservice,” siger Mogens Hegnsvad.

I en analyse af udgifterne til administration peger Kurt Houlberg fra Niras Konsulenterne på, at de har været stigende fra 2003 og frem til 2008, hvor væksten så ud til at bremse op. De sammenlagte kommuner havde store udgiftsstigninger i forbindelse med strukturreformen.

Derfor tvivler Kurt Houlberg på, at udgifterne vil komme så langt ned, at man rent faktisk kan tale om, at strukturreformen har gjort administrationen billigere.

”Jeg tror, det vil være uhyre vanskeligt. Både fordi der hele tiden kommer nye krav defineret af staten eller kommunens egne ansatte, og fordi at når man først har en stor administration med mange akademikere, så er man rigtig god til at definere sine arbejdsopgaver. Det kan give mere kvalificerede beslutninger og måske spare penge på andre områder,” siger Kurt Houlberg.