Spar op til 20 procent ved at konkurrenceudsætte plejeopgaver. Det argument er blevet flittigt brugt, efter Udbudsrådet i 2009 offentliggjorde en analyse om emnet. Ren ønsketænkning, lyder modsvaret fra fagorganisationer. På denne måde har debatten i flere år raset om fordele og ulemper ved udlicitering.

”Man kan godt sige, at denne debat har været skillelinjen i politik inden for de senere år. Altså om vi mener, at det offentlige eller private er bedst til at klare opgaverne,” siger Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet beskæftiger sig med spin og politiske dagsordener.

Der er flere årsager til, at debatten om udlicitering er en af de største ideologiske kamppladser, mener Carsten Greve, der er professor ved Department of Business and Politics, CBS. En årsag er, at debatten langtfra kun handler om, hvorvidt man kan opnå effektiviseringer eller få mere kvalitet for de samme penge.

”Det er blevet symbol på nogle andre ting. For nogle er det blevet symbol på, at vi skal have mere af den private sektor, og det her er en måde at få styrket det på. Omvendt er det måske for nogle kommuner blevet et symbol for, at nu er vi blevet store nok til, at vi kan klare tingene selv, så vi behøver ikke de private,” siger Carsten Greve, der blandt andet forsker i offentlig-privat samspil.

Stillingskrig

En anden væsentlig årsag er, at man ikke har haft et fælles datagrundlag at diskutere ud fra, og det har i lang tid skabt en form for stillingskrig, hvor parterne har kunnet smide forskellige tal og erfaringsanalyser i hovedet af hinanden, mener Carsten Greve. Han oplever dog, at debatten er blevet mere kvalificeret i takt med, at analyserne er blevet flere og bedre.

Seniorforsker Ole Helby Petersen fra AKF oplever samtidigt, at der de senere år har været en tendens til, at særligt de statslige myndigheder har forsøgt at nedtone ideologien i debatten. Den er dog langtfra forsvundet.

”Der har været ret klare fronter i debatten, og jeg ­synes egentligt også, at debatten til stadighed er præget meget af ideologi, selv om nogle de senere år har forsøgt tale ideologien ud af det,” siger Ole Helby Petersen og peger som eksempel på, at flere nu taler om konkurrenceudsættelse frem for udlicitering.

Fup eller fakta

De klareste fronter står mellem erhvervsorganisationer og private arbejdsgivere på den ene side og fagbevægelserne på den anden. Et af de store slag blev slået i 2009. Udbudsrådet kom i november med en analyse baseret på driften af plejecentre i fire danske kommuner.

”Udbudsrådet offentliggør i dag en analyse, der dokumenterer store økonomiske gevinster på op til 20 procent, når kommunerne skaber konkurrence om pleje- og omsorgsopgaverne på plejecentre,” lød det i en pressemeddelelse fra Udbudsrådet, som herefter opfordrede landets kommunalpolitikere til at trække i arbejdstøjet.

Erhvervslivet tog analysen til sig og udregnede de økonomiske gevinster, hvis kommunerne i langt højere grad udliciterede på det sociale område.

Omvendt gik faglige organisationer til modangreb. Blandt andet reagerede Offentligt Ansattes Organisationer, OAO, og FOA på i dette tilfælde Konkurrencestyrelsens henvisninger til analysen.

”Kommunerne kan spare en femtedel ved at udlicitere plejeopgaverne. Sådan lyder Konkurrencestyrelsens konklusion på en analyse fra Udbudsrådet den 30. november 2009 om konkurrence på plejecentre. Vores konklusion er, at der må være tale om ønsketænkning,” skriver de to organisationer indledningsvist i et fælles skrift, hvorefter de gennemgår de samme fire cases og når til helt andre resultater.

Tidligere samme år var FOA desuden kommet med en analyse, hvor man konkluderede, at ”jo mere den enkelte kommune konkurrenceudsætter på det sociale område, jo dyrere bliver det.”

Siden 2009 er debatten fortsat med diverse analyser. I år er erhvervsorganisationen DI blandt andet kommet med en redegørelse, der viser, at kommunerne kan frigøre 5,6 milliarder kroner, hvis de øger deres konkurrenceudsættelse med 37, 4 milliarder. Her indregner man en effektiviseringsgevinst på omkring 15 procent.

Godt spin

De seneste par år er de største slag blevet slået inden for udlicitering af de bløde velfærdsområder, såsom pleje, børnepasning og beskæftigelse. Det har to årsager, mener Ejvind Hansen. For det første er de helt store penge her. For det andet på grund af emnets følsomhed.

”Når det er et emne, der påkalder sig store følelser som eksempelvis hvem, der skal passe de ældre, så får det netop en stor plads i offentligheden, fordi det giver stor identifikation,” siger han.

Selv på det sociale område har debatten imidlertid drejet sig mest om det økonomiske potentiale. Det er en sejr for erhvervslivet og dem, der gerne vil have mere udliciteret, mener Ejvind Hansen.

”Det de gør spinmæssigt er, at de tager det politiske ud af det og siger, at kommunerne gør det her forkert, fordi de gør det til en ren økonomisk ting, om man kan spare penge eller ej. Og så kan de bruge undersøgelser, der viser, at det kan man. Det er meget smart set fra deres side,” forklarer Ejvind Hansen.

På landspolitisk niveau har der også været beskyldninger om et ideologisk korstog, da den tidligere VK-regering planlagde, at kommunerne skulle sende mindst 31,5 procent af deres opgaver i udbud i 2015. De argumenterede omvendt for, at det var for at sikre, at opgaverne bliver løst bedst og billigst. Procentsatsen er i dag fjernet, og det er nu op til kommunerne at finde deres ståsted i debatten. Men det kan være svært.

Mangelfuld viden

September i år udkom AKF med den hidtil største forskningsbaserede gennemgang af den eksisterende dokumentation for effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. På trods heraf har det været svært at skabe et samlet billede af, om konkurrenceudsættelse har været en god løsning, påpeger Ole Helby Petersen. De fleste analyser og undersøgelser har nemlig primært fokuseret på prisen, og derfor er det ikke altid klart, om besparelser i mange tilfælde er sket på bekostning af kvaliteten.

”Noget af det, vi peger på i rapporten, er, at kvaliteten af den viden, vi har om effekterne ved udlicitering og konkurrenceudsættelse, generelt er lav i Danmark. Og det gælder i øvrigt også i udlandet,” siger Ole Helby Petersen.

Efter sin gennemgang kom AKF frem til, at der på det tekniske område ser ud til at være besparelser på mellem 5 og 15 procent. Særligt inden for rengøring, vejvedligeholdelse og drift af grønne områder er der dokumentation for besparelser.

Nye ideologiske slag

Inden for de bløde velfærdsområder er det derimod mere tvivlsomt. I det hele taget er usikkerheden stadig stor om effekterne ved udlicitering.

”Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at hævde, at der generelt er påvist økonomiske besparelser ved udlicitering på de bløde velfærdsområder, ligesom der ikke er dokumentation for, at udlicitering fører til en forbedret kvalitet, hverken på de tekniske eller bløde områder,” skriver AKF i deres sammenfatning fra rapporten.

I DI er man lodret uenig i konklusionen fra AKF. Her peger man på flere positive effekter, herunder de økonomiske gevinster. Blandt andet ved at henvise til en nylig gennemgang af 103 cases på Udbudsportalen. Denne undersøgelse viser, at mens kommunerne i gennemsnit bruger 135.000 kroner på at lave et udbudsmateriale, så sparer de gennemsnitligt 1,5 millioner kroner ved at udbyde opgaven.

Det sidste slag synes således langt fra at være slået i debatten om udlicitering.