Kommunen.dk
MENU

Ud med papir – ind med iPad

Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg har snart lavet sit sidste æseløre. Fremover vil dagsordener og bilag alene blive udsendt i et digitalt dagsordensystem, der lander på politikernes iPad.

Ud med papir – ind med iPad

Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg har snart lavet sit sidste æseløre. Fremover vil dagsordener og bilag alene blive udsendt i et digitalt dagsordensystem, der lander på politikernes iPad.

Frederiksberg Kommunes såkalte ’digtale politikerløsning’ handler ikke om at udskifte kommunalbestyrelsen med robotter, men om at indføre et papirløst dagsorden-system til gavn for økonomi, miljø og politikernes effektivitet og arbejdsglæde.

”Jeg er helt sikker på, at vi kan forbedre arbejdsbetingelserne for politikerne. Det er let at bladre rundt i, du kan skrive noter, og alt bliver gemt, så du kan hurtigt finde tilbage i gamle notater. Det er en klar fordel,” siger Bjørn Thomsen, servicedirektør i kommunen, og fortsætter:

”Det er betydelige mængder papir, vi sparer. Vi har ikke regnet på det, men der er en markant miljømæssig gevinst.”

I løbet af 2011 skal alle kommunens politikere udstyres med en iPad. Den er ifølge Bjørn Thomsen nemmere at finde rundt i end en pc, og så har det lille Apple-produkt også et par andre fordele:

Drengerøvs-effekt

”Møderne skal stadig være hyggelige, og hvis alle slår deres laptop op på bordet, så har du jo sådan en mur imellem mødedeltagerne. Jeg må også erkende, at der går lidt drengerøv i den. Mange af de mandlige medlemmer lyste helt op, da de hørte, at vi overvejer iPad, og kan man både effektivisere og begejstre på samme tid, så er det jo helt fint.”

Frederiksberg skønner, at den årlige netto-besparelse vil nå op på 200.000 kroner. I Viborg, der er pionerkommune i forhold til at digitalisere mødeaktiviteter, er besparelsen oppe på det dobbelte.

Viborgs Ole Christiansen, afdelingsleder, it og digitalisering, har to råd: ”Keep it simple, så alle kan være med. Ellers bliver det ikke brugt. Politikerne har ufatteligt meget at lave, så det er vigtigt, at de med det samme kan se en tidsbesparelse. Og sørg nu for at få samlet alle de aktører, der er i spil, så både politikere og administration får noget ud af ændringerne.”

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR