Kommunen.dk
MENU

Uåbnet skate-park og afvandingsanlæg nomineret til pris

Verdens første afvandingsanlæg, der samtidig er bygget til skate-park, er indstillet til pris, selv om parken endnu ikke er åbnet

Uåbnet skate-park og afvandingsanlæg nomineret til pris

Verdens første afvandingsanlæg, der samtidig er bygget til skate-park, er indstillet til pris, selv om parken endnu ikke er åbnet

Selv om regnvandsanlægget med indbygget skateboard-bane end ikke er færdig endnu, giver projektet genlyd i fagkredse. Rabalder Parken, der ligger i Roskilde, er blevet nomineret til en af dansk byggebranches mest eftertragtede priser, Bæredygtig Beton Prisen, som Dansk Byggeri står bag. Blandt tidligere vindere af prisen er Skuespilhuset:

- Nomineringen er udtryk for, at vi har tænkt nyt og banebrydende, og det er jeg rigtig stolt over. Jeg håber, alle Roskildes borgere vil bakke op og gå ind og stemme på Rabalder Parken, siger borgmester Joy Mogensen (S).

’Rabalder Parken er et enestående eksempel på, hvordan beton og bæredygtighed er tænkt ind i et samlet projekt, der forener miljø, æstetik og social ansvarlighed’ begrunder fagjuryen bl.a. nomineringen med.

Vandtrappe og regnvandssø
Rabalder Parken skal klimasikre Roskildes nye kreative byområde, Musicon. Regnvandsbassinet kan rumme 23.000 m3 regnvand, hvilket svarer til 10 svømmehaller. Men da tunge og pludselige regnskyl kun opstår få gange om året, skal kanaler og regnvandsbassiner også kunne bruges til aktiviteter, når det ikke regner voldsomt. 

Udover skate i kanaler og regnvandsbassin får Rabalder Parken også hængekøjer, trampoliner, 20 meter lang stålrampe, grill, siddemøbler, fitnessredskaber, gynger, vandtrappe i beton og en regnvandssø.

Regnvandsanlægget fylder 40.000 m2, men i stedet for at stjæle plads, giver området borgerne i Sydbyen et rekreativt åndehul.

Blandt de øvrige nominerede er ungdomsboliger på Aarhus Havn og legepladsproducenten Kompans nye hovedsæde i Odense.

Vinderen udpeges under Bæredygtig Beton Konferencen, byggebranchens Oscarfest, der finder sted den 19. marts 2013 i København.

 tsp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR