På den anden side af dommene i en af de største danske bestikkelsessager, der involverede bestikkelse af offentligt ansatte med rejser til Dubai, Las Vegas og Florida og it-udstyr til lidt for fordelagtige priser, står Atea A/S med flere nye millionkontrakter i hånden.

Ifølge en ny kontrakt fra sidste uge skal Atea fra april og tre år frem levere software til 66 kommuner og tre institutioner til en værdi af 544 mio. kr. Desuden landede Atea mandag en kontrakt på 700 mio. kr. på blandt andet servere til kommuner, regioner og staten.

Ordrerne vækker politisk opsigt. Region Sjællands formand Heino Knudsen (S) ønsker en lovændring og har på vegne af regionsrådet skrevet til innovationsminister Sophie Løhde (V) for at få hende til at tage problemstillingen op.

- Det er en sag, som har haft store både økonomiske og organisatoriske konsekvenser for Region Sjælland, og Regionsrådet tager skarpt afstand fra den samfundsskadelige kriminalitet, som Atea kontinuerligt og systematisk har begået, skriver Heino Knudsen blandt andet i brevet.

Ministeren har selv tidligere udtrykt forargelse over sagen. Hun uddyber over for kommunen.dk:

- En offentlig ordregiver, der sender en opgave i udbud, skal naturligvis leve op til reglerne. Men jeg ser gerne, at reglerne bliver ændret, så det bliver lettere at udelukke virksomheder, der er dømt for korruption.

Efter bogen
Men uanset hvor meget man måtte undre sig over, at it-giganten på trods af domme for bestikkelse og underslæb fortsat vinder opgaver i det offentlige, foregår det efter bogen.

Så længe Atea giver de bedste og billigste bud på offentlige opgaver, kan kommuner ifølge EU-regler ikke komme uden om virksomheden som leverandør, fordi Atea har renset sig selv efter udbudslovens paragraffer om self-cleaning. Det fastslår adjunkt og forsker i udbudsret ved Copenhagen Business School (CBS) Cecilie Fanøe Petersen.

Som udgangspunkt skal Atea ifølge udbudsreglerne ellers udelukkes fra at byde på kommende opgaver i kraft af bestikkelsesdommen.

Lovgivningen indeholder dog et stort men, som er relevant i Atea-sagen: Hvis virksomheden i tilstrækkelig grad kan dokumentere, at den fremover er til at stole på, tilsiger lovgivningen således, at man ikke må udelukke virksomheden.

Processen hedder selfcleaning, og der er ikke nogen fast juridisk formel, virksomheder skal opfylde for at blive selfcleaned, fordi det er en vurderingssag fra udbud til udbud, forklarer siger forsker i udbudsret ved CBS Cecilie Fanøe Petersen.

- Set i det lys kan jeg ikke se det problematiske i, at Atea vinder et udbud, hvis det fra ordregivers side er vurderet, at de har ryddet op i de problematiske forhold, der var tidligere, siger hun.

Ny whistleblowerordning
Det handler om at sikre via forskellige sikkerhedstiltag, at virksomheden er blevet pålidelig.

Helt konkret har Atea derfor indført en række tiltag med hjælp fra Deloitte og advokatkontoret Nielsen & Nørager. Kammeradvokaten har efterfølgende gennemgået tiltagene på vegne af SKI og i en redegørelse på over 100 sider vurderet, at Atea nu er pålidelig i udbudslovens forstand. Derfor slipper Atea også for tillægsstraffen på udelukkelse fra udbud i mindst to år, som ellers normalt tilfalder en bestikkelsesdømt virksomhed.

En sådan vurdering skal SKI lave, hver gang Atea byder på en opgave.

Atea har som en del af selfcleaningen ændret sine arbejdsrutiner, så det for eksempel ikke kan være den samme, der opretter og afslutter en betaling, og at større transaktioner kræver ledelsens godkendelse. Samtidig har Atea oprettet en whistleblowerordning, så medarbejdere kan indberette mistænkelige forhold, samt indført et såkaldt compliance-program i hele virksomheden.

Det betyder, at der er lagt interne retningslinjer for, hvordan medarbejdere må agere i forhold til offentlige kunder, for eksempel når det gælder gaver og arrangementer. Medarbejdere bliver nu løbende testet i retningslinjerne, og ledelsen med adm. direktør Morten Felding i spidsen har gennemført en række aktiviteter for at skabe bevidsthed om, at bestikkelse er uacceptabel adfærd.

Også eksternt har den administrerende direktør taget afstand fra bestikkelsessagerne og hjulpet politiet med efterforskningen, og Atea har afskediget de involverede medarbejdere. Men det er en vurderingssag, om alle tiltagene tilsammen er nok, og det er SKI, der træffer den endelige beslutning, forklarer forsker i udbudsret Cecilie Fanøe Petersen.

- Ordregiver kan bede leverandørerne om en række oplysninger, som ordregiver bruger til at foretage et skøn af, om der er blevet ryddet tilstrækkeligt op. I det her tilfælde har SKI lavet en vurdering og er kommet frem til den konklusion, at de forhold, der har været problematiske hos Atea, er ryddet af vejen.

‘Retsstaten fungerer’
Reglerne om selfcleaning eksisterer ikke for at give dømte virksomheder hverken fordele eller ulemper fremover, men for at sikre både ordregiver og leverandør retssikkerhed, når de handler med hinanden, forklarer Cecilie Fanøe Petersen.

- Det er jo ikke, fordi jura er fuldstændig moralsk forladt. I det her tilfælde har vi nogle regler af en grund. Man skal se på retssikkerheds-aspektet i det for begge parter: Ordregiver (SKI, red.) har med selfcleaning-reglerne muligheden for at udelukke, hvis det er nødvendigt, men på den anden side har vi også en part, som skal have en form for retssikkerhed og rettigheder. Atea-sagen er et godt eksempel på, at retsstaten fungerer, siger hun.

Cecilie Fanøe Petersen fremhæver afskedigelsen af de tidligere medarbejdere som centralt i sagen og understreger, at det havde været et større problem, hvis SKI havde udelukket Atea fra udbud som de nye, store udbud.

- De brodne kar, der har været, er blevet straffet. Sanktionsvejen gennem domstolene er derfor fulgt, og så er det ikke meningen, at self-cleaning-reglerne skal være en ekstra sanktion. På den måde bruger SKI og Kammeradvokaten reglerne på den måde, de er tiltænkt. Hvis de havde udelukket Atea til trods for redegørelsen fra Kammeradvokaten, så synes jeg, det havde været et problem. I min optik overholder SKI både EU’s og Danmarks regler, siger hun.

Selfcleaning-reglernes funktion er således ikke kun at forebygge fremtidig kriminalitet, de har også en funktion i forhold til at sikre ordregivere som SKI, at de kan udelukke virksomheder. Samtidig skaber de en retssikkerhed for leverandørerne, så de ikke bliver straffet dobbelt, hvis de har visket tavlen ren. Det er vigtigt, fordi det potentielt er store kontrakter med det offentlige, virksomhederne går glip af, hvis de bliver udelukket. Men reglerne er ingen garanti for, at korruption ikke kan finde sted i Atea igen.

- Det er der ingen garantier for, men det er der heller ikke i andre virksomheder. Det er et tegn på, at de forhold, der er blevet afsløret, er rettet op. Men at sige, at det er fuldstændig sikkert, at der er helt rene linjer overalt i Ateas butik, det kan jeg ikke.

EU-direktiv står i vejen
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har flere gange udtrykt, at hun ønsker at udelukke Atea, som har en omsætning baseret på 60 pct. fra offentlige ordregivere, fra fremtidige udbud. På et samråd i november redegjorde hun for, hvordan hun via en arbejdsgruppe vil kulegrave udbudslovgivningen med henblik på at forbedre den.

Hun har sammen med erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der består af repræsentanter for Erhvervs-, Finans- og Justitsministeriet, som blandt andet skal se på, hvordan udbudsreglerne kan ændres. Første trin er at beskrive de erfaringer, der foreligger med Atea-sagen, og på den baggrund vurdere, om der er grundlag for lovændringer eller for at gennemføre øvrige initiativer i forhold til udelukkelse og pålidelighedsvurdering. Gruppens første afrapportering forventes over sommeren i år.

Men ifølge forsker i udbudsret ved CBS Cecilie Fanøe Petersen er det urealistisk at tro, man kan lave om på udbudsloven, fordi den er reguleret af et EU-direktiv fra 2014. Derfor kan Danmark ikke selv beslutte at ændre loven, men er i forhold til selfcleaning-reglerne nødt til at følge EU. En ændring vil derfor kræve enighed mellem alle 28 EU lande, og ‘det kommer højst sandsynligt ikke til at ske’, vurderer Cecilie Fanøe Petersen.

Samtidig vurderer hun ikke, at udbudsreglerne bør ændres på trods af, at Atea ifølge Kammeradvokaten har fået en af de største bøder, en dansk domstol hidtil har pålagt en juridisk person.

- Som jeg ser det fra min forsker-stol, er der ikke nogle konkrete ting i reglerne, som kan eller bør ændres på baggrund af den her sag, siger hun.

Forslaget om at lave udbudsloven om, så man fremover kan udelukke Atea, er problematisk, fordi det knægter retssikkerheden, mener Cecilie Fanøe Petersen. Fortid er fortid, og det kan man ikke straffe virksomheder for i fremtiden, lyder det:

- At udelukke en leverandør for bestandigt for nogle forhold, som hører fortiden til, er ikke en mulighed, og der er snævre rammer for at lave selfcleaning-reglerne om. Der er mulighed for at gå til EU og prøve at få ændret reglerne ad den vej, men det ser jeg ikke som et realistisk scenarie. For det første er der allerede sket store reformer på området, og så tror jeg for det andet ikke på, at EU vil åbne op for ændring af et helt direktiv på baggrund af Atea-sagen.