Kommunen.dk
MENU

Trivsel kræver mere end bare faglighed

Lederne strømmer til masteruddannelsen i offentlig ledelse. Det er vigtigt for trivslen på arbejdspladsen, at lederne kender til mere end fagtermer, lyder eksperternes dom.

Trivsel kræver mere end bare faglighed

Lederne strømmer til masteruddannelsen i offentlig ledelse. Det er vigtigt for trivslen på arbejdspladsen, at lederne kender til mere end fagtermer, lyder eksperternes dom.

Da startskuddet til den nye masteruddannelse i offentlig ledelse lød 1. september 2009, var interessen for den nye uddannelse stor, og den er kun vokset i det forløbne år.
Det skyldes, at der bliver stillet flere krav til lederne i dag end nogen sinde før, mener Carsten Greve, som er professor ved CBS og tovholder på uddannelsens østafdeling, som CBS og Københavns Universitet står for.
”Der er et øget pres på lederne i den offentlige sektor. Ledernes kompetencer skal være bedre, så de er i stand til for eksempel at håndtere stress og mobning og samtidig skabe mere kvalitet for pengene i deres daglige arbejde,” siger Carsten Greve, som understreger, at faglig viden ikke er nok, når ledere skal motivere medarbejdere og håndtere konflikter.

En god værktøjskasse

Anders Sørensen er økonomichef i Nyborg Kommune og har en kandidatgrad i økonomi på CV’et. Han erkender, at det ikke er nok at kunne jonglere med tal for at få stemningen på arbejdspladsen i top.
Derfor begyndte han sidste år på den nye masteruddannelse i offentlig ledelse på Syddansk Universitet, som sammen med Aarhus Universitet udgør uddannelsens afdeling i vest.
Hans faglighed har kun haft godt af at blive suppleret med mere konkrete ledelsesværktøjer og teorier.
”Det er med til at give mig en mere reflekteret tilgang til mit daglige arbejde som leder. Uddannelsen er en rigtig god værktøjskasse at have ved hånden, og der er ingen tvivl om, at jeg tænker meget mere over inddragelse og motivation af medarbejderne nu,” siger Anders Sørensen.
Inger Lise Eriksen-Jensen er virksomhedskonsulent og arbejder med mobning i erhvervslivet. Hun mener, at det er vigtigt, at man betragter ledelse som en kompetence i sig selv.
”Ledelse handler om at turde lede mennesker og være god til det. Der er mange eksempler på, at ledere rekrutteres alene på baggrund af deres faglige dygtighed. De skal lære at dyrke ledelse som en kompetence og blive bevidste om, hvor vigtigt det er at have empati og medfølelse,” siger Inger Lise Eriksen-Jensen.

Sparring er vigtig

Masteruddannelsen henvender sig til ledere i det offentlige, og selv om den har et teoretisk og forskningsbaseret grundlag, så er der også plads til timer og ­kurser med fokus på del­tagernes egne oplevelser
og personlige lederudvikling.
”Sparringen mellem os er meget vigtig, og det er også hér, vi virkelig lærer noget alle sammen. Vi lærer at løse konflikter med udgangspunkt i personlige erfaringer, og arbejdet med de konkrete situationer fra hverdagen er virkelig givende i forhold til den personlige lederudvikling,” siger Anders Sørensen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR