Under arbejdet med at forny godsbane-arealerne i Aarhus ville brugerne have medindflydelse på kommunens planer. Gruppen af blandt andet alternative iværksættere skabte netværket Institut for X, som tog aktiv del i forandringerne på området, hvor de allerede var en del af dagligdagen.

'En sten i skoen', lød karakteristikken af fænomenet fra beslutningstagerne på rådhuset. Men for projektleder Thomas Leerberg var brugerinddragelsen hverken distraherende eller et benspænd. 'Stenen' var tværtimod en forudsætning for projektets succes.

- I byfornyelsesprojekter er det vitalt at inddrage slutbrugere, for det er dem, som i sidste ende afgør, om man lykkes med visioner og ideer. Det er også et spørgsmål om økonomisk bæredygtighed. For hvis folk ikke har lyst til at flytte ind i et boligkvarter, er der heller ingen, der investerer i butikker og cafeer. Det sker ikke per automatik. Det kan godt være, det lyder besværligt at skulle forholde sig til kritiske brugere, men i virkeligheden er tricket at forvandle stenen i skoen til en diamant, siger han.

Thomas Leerberg ved mere end de fleste om at udvikle bolig- og industriområder i byerne som fællesprojekter mellem kommuner og privat erhvervsliv.

Den 50-årige arkitekt har beskæftiget sig med byfornyelse gennem det meste af karrieren, og under sin uddannelse tilbragte han tre år i Californien, hvor han arbejdede med et forskningsprojekt om amerikanske forstæder. I Danmark har han ledet store fornyelsesarbejder i både København, Aarhus og Aalborg samt mellemstore byer som blandt andre Vejle, Horsens, Esbjerg og Fredericia.

Alle på vegne af private rådgivere. Senest for Cowi, hvor han var ansat frem til nytår med en planlægnings-portefølje på sammenlagt over en mia. kr.

Ny planchef i fødebyen
I denne måned indledte Thomas Leerberg et nyt kapitel i samme branche. Som Holstebro Kommunes nye planchef får han ansvaret for at forny arkitekturen og dens udtryk for kommende generationer i både Holstebro og kommunens mindre byer.

Et arbejde, han har glædet sig til af flere årsager. Dels vender han hjem til sin fødeby, hvor han kender både historien og udfordringerne. Dels glæder han sig til at tage plads for enden af bordet og repræsentere den kommunale interesse, når Holstebro skal planlægge og forny.

- Opgaven er vanvittigt spændende, fordi Holstebro står foran store udfordringer. Med motorvej nu hele vejen til Aarhus er byen koblet på den infrastruktur, som for alvor har skabt byudvikling i Danmark. Det er et vigtigt skifte og en once in a lifetime mulighed for mig. Holstebro har kultur som råstof, og jeg glæder mig til at hjælpe med til, at det også afspejles i byens fremtidige udtryk, siger han.

Traditioner og tempo
Thomas Leerbergs erfaring med byudvikling har mest været af positiv karakter, selv om de projekter, han har været involveret i, har båret præg af lokale forhold og traditioner.

Hvor for eksempel Herning er hurtig til at planlægge og realisere gennemgribende projekter, som ændrer både landskab og infrastruktur, er man andre steder mere sendrægtige og forsigtige med større forandringer.

Ikke nødvendigvis fordi ambitionerne er mindre, men fordi det tager længere tid at skabe fælles ejerskab om noget. Og det gør man klogt i at respektere, understreger han.

- Holstebro og Herning er nabobyer, men i Holstebro vender man lige skråen engang, inden man beslutter sig for at lave om. Det kendetegner også andre byer, som har en lang historie - Holstebro er fra 1274, mens Herning er en relativt ung by. Men forsigtigheden kan også blive en sovepude. Holstebro har, som jeg ser det, taget kultur- og naturressourcerne lidt for givet snarere end at udnytte mulighederne strategisk – man skal indse, at det, der er almindeligt for nogen, måske er unikt for andre. Byen har manglet lidt kollektivt selvværd og tøvet med at gå i gang med nødvendige projekter, siger Thomas Leerberg.

Det kræver en masterplan
- Byfornyelse handler også om at turde. Om at have mod til at satse på noget, der ikke nødvendigvis vil lykkes. Livrem og seler er simpelthen ikke en mulighed, når man arbejder med forandring, selv om man selvfølgelig skal lave sit forarbejde grundigt, siger han.

Thomas Leerberg peger på, at moderne byfornyelse skal tage højde for blandt andet klimaforandringer og et bæredygtigt miljø. Begge dele kan påvirke projektets skæbne, ligesom en række andre, variable faktorer kan spille ind – for eksempel ændringer i de trafikale forhold, når man sætter nyt liv i en bydel. Og på længere sigt nye transportvaner i en grøn omstilling, vi endnu ikke kender omfanget af.

Opbrud i familiestrukturen er et andet parameter, som skal tænkes ind i forandringer af kvarterer og områder, siger Thomas Leerberg. Hvor man tidligere tænkte i traditionelle husholdninger med to voksne og to børn, har virkeligheden i dag og fremtiden et anderledes facetteret udtryk. Med mange flere mennesker, som bor alene. Eller som skal huse både hans og hendes børn hver anden uge.

Og så er der, påpeger Thomas Leerberg, en spirende tendens til at borgere i den tredje alder søger i bofællesskaber og åbne kollektiver.

- Så er vi tilbage ved nødvendigheden af at fokusere på slutbrugeren. Man skal have en masterplan, der også understøtter mangfoldigheden i den bydel, som fornyes. Det nytter ikke at skræddersy et projekt, der reelt er fastlåst til en bestemt befolkningsgruppe, men det er risikoen, hvis ikke man gør sit forarbejde, understreger han.

Vision og mod i Gellerup
Thomas Leerberg nævner Gellerupplanen i Aarhus som eksempel på et boligområde, der med årene udviklede sig til et sådant isoleret fællesskab og kom på regeringens liste over ghettoområder i Danmark. Det på trods af, at mange aarhusianere husker stedet for meget andet end forfald og kriminalitet.

Omvendt er den nye helhedsplan for Gellerup ifølge Thomas Leerberg et eksempel på et byfornyelsesprojekt, der udtrykker visioner og mod til at ændre en hensygnende ghetto til et dynamisk byområde uden etnisk slagside.

- Her kommer et andet vigtigt begreb ind i billedet: Autenticitet. Selv om man fornyer, skal man have opmærksomhed på historien og brugernes forhold til områdets udtryk. Det må man aldrig glemme under forandringer. Jeg er overbevist om, at de fleste mennesker i en by har en udviklet fingerspidsfornemmelse for, hvad autenticiteten dækker over i specifikt område. Det er byudviklingens paradoks, at folk nogle gange sætter mindre pris på det nybyggede, der så vidt muligt er tilpasset deres behov, men i stedet værdsætter det gamle og autentiske. Kunsten er at få begge dele til at spille sammen.

I Gellerup har mange af de nuværende beboere et positivt forhold til området, som det har set ud de senere år. Og derfor er det eksempelvis vigtigt, at den store plan hverken flytter eller laver om på den store, overdækkede bazar, som de sidste 20 år har skabt handelsliv og ageret samlingssted for både fastboende og besøgende.

- Nedlagt industri og lagerhaller repræsenterer ofte en værdi for mennesker i et område og kan derfor med fordel bevares og omdannes til restauranter, barer eller boliger. Det er endnu en grund til, at brugerinddragelsen er så vigtig, siger Thomas Leerberg.

Hjerteblod
Som cv’et illustrerer, er byfornyelse et hjertebarn for Thomas Leerberg, og han er også sikker på, at satsningsområdet er hjerteblod for både politikere og embedsværk rundt om i de danske kommuner.

Og i forhold til at få store projekter gennemført, er det afgørende, at der arbejdes politisk langsigtet. Byfornyelse handler sjældent om her-og-nu forandringer, som politikere høster lavthængende frugter af på stemmesedlen. Ofte vil forandringer først vinde accept mange år efter det indledende arbejde, så her er tålmodighed et nøgleord.

I samme forbindelse rækker Leerbergs ambitioner i det nye job 12 år frem. Det er cirka tidshorisonten for et vellykket byfornyelsesprojekt i forhold til at slå igennem.

- At opnå 'social patina' kræver tid. Forandringer skal have lov at sætte sig, brugerne skal leve sig ind i ændringerne, og det sker sjældent inden for en enkelt valgperiode, understreger han.

- Min oplevelse af samarbejdet med politikere har været positivt, og jeg synes generelt ikke, det har båret præg af kortsigtede mål. Men embedsværket spiller altid en nøglerolle. Embedsmændene sidder jo oftest længere med arbejdet end politikerne og får en stor del af ansvaret for at føre forandringerne hele vejen igennem. I den forstand er det embedsværket, der holder politikerne fast på visionerne. Jeg har samarbejdet med visionære kommunaldirektører og stadsarkitekter, som har en stor del af æren for vellykkede projekter, siger Thomas Leerberg.

Med jobskiftet oplever Thomas Leerberg også selv forandring som andet og mere end et teoretisk begreb. Jobskiftet sender ham fra det private erhvervsliv i Cowi til det offentlige - og fra det pulserende byliv i taglejligheden midt i Aarhus til mere rolige omgivelser i murermestervillaen i Holstebro.

Her er Thomas Leerberg med familie flyttet ind i Thomas' barndomshjem, som har tilhørt familien i tre generationer gennem 100 år. Et slags vidnesbyrd om, at også planchefen søger autenticitet på det personlige plan, når han siger farvel til Øst- til fordel for Vestjylland.

- Det en murermestervilla fra 1919 tæt på sygehuset, som mine bedsteforældre købte tilbage i 1930'erne, og som mine forældre købte af dem i 1980'erne. Min far er vokset op der og jeg er selv født der, så jeg kender jo huset ind og ud som min egen bukselomme. Man kan sige, at huset er det ældste medlem af familien og fylder 100 næste år. Det er jo autentisk på mange måder og afspejler meget fint udviklingen i byen i den periode, siger han og tilføjer:

- Det er en stor forandring at flytte, men også et udtryk for nye muligheder og fleksibilitet, hvor man ikke er geografisk låst til en bestemt by eller område. Med motorvejen ført igennem hele vejen er der kun en time mellem Aarhus og Holstebro.

Fem byudviklingsprojekter, som ifølge Thomas Leerberg er lykkedes flot

Aalborg Havnefront
'Her har man fornyet og integreret området med vellykket arkitektur og åbne parkområder.'

Carlsbergbyen i København
'Projektet har været igennem vanskelige perioder og også været udsat for kritik, men man har formået at skabe noget spændende ved både at bygge højt og bredt.'

Vejle Havn
'Vejle er godt på vej med at omdanne havnen til både seværdigt erhvervsbyggeri og boliger.'

Aarhus Ø
'Det store projekt har krævet tålmodighed, men det er interessant at se folk tage de nye byområder til sig og skabe liv.'

Viborg Baneby
'Her er der skabt nogle spændende løsninger med blandt andet Hærvejsbroen, som forener byen med det gamle industriområde.'

Fem byer med arkitektoniske udfordringer

Kolding
'Kolding mangler stadig at få løst problemet med banelinjen, som adskiller by og havn.'

Aabenraa
'Byen skal forny havneområdet og udnytte muligheden for at flytte havnefunktioner til det tidligere Enstedværk.'

Horsens
'Næste skridt i byens udvikling må være at få bundet midtbyen sammen med vandet.'

Esbjerg
'Byen har masser af potentialer og skal løftes til at være en reel bosætningsmulighed.'

Struer og Skive
'Limfjordshavnene er strukturelt udfordret, og man skal træffe nogle store beslutninger om, hvad man vil med områderne, der tidligere har været båret af industri.'