Engang levede kommunerne og KMD i lykkelig sameksistens, og sammen havde de en masse velfungerende it-løsninger. I 2009 blev de skilt, og KMD fandt i stedet sammen med de nye ejere i EQT og ATP. Men firmaet var dog stadig tæt knyttet til kommunerne i kraft af de mange it-løsninger, som der ikke fandtes alternativer til. 

Med aftalen om objektiv sagsbehandling adopterer ATP nu også en række af it-løsningerne fra kommunerne, der står alene tilbage med regningen for hele festen. Som det er tilfældet med skilsmissefamilier, skal man med konstruktionen i objektiv sagsbehandling også finde en ny rollefordeling, og det er ikke uden problemer og konsekvenser.

Udskyder udbud

Blandt andet kan rollefordelingen betyde, at der kommer til at gå endnu længere tid, før man kan sende KMD’s monopol-systemer i udbud. Og mere konkurrence var ellers én af de væsentligste argumenter, da KMD og kommunerne blev tvangsskilt af Folketinget.

”ATP og kommunerne har nogle forskellige interesser på det punkt. Vi vil som kommuner gerne have fart på processen med at sætte KMD’s monopolsystemer i udbud hurtigst muligt. ATP’s interesser handler lige nu mere om at skabe ro og sikkerhed. Dermed vil udgangspunktet med et gennemført udbud i 2014 nok skride,” siger stadsdirektør i Odense Kommune Jørgen Clausen, der sidder i porteføljegruppen i kommunernes it-selskab KOMBIT, som varetager kommunernes interesser over for KMD. 

Hos ATP bekræfter underdirektør Hans Jelstrup, at der nok ikke er gennemført udbud i 2014:

”Det er rigtigt at vores fokus lige nu er på sikker drift i 2012. Og på grund af den korte tidshorisont sikres dette bedst med de monopolsystemer, som også eksisterer i dag. Men vi vil sideløbende arbejde på konkurrenceudsættelse, og ATP har da også en ubetinget interesse i at få de bedste systemer til den bedste pris. Vi vil i hvert fald være i gang med udbudsprocessen i 2014, men da der er tale om nogle meget omfattende systemer, så vil vi ikke være færdige med at gennemføre udbud og implementering i 2014,” siger Hans Jelstrup.

ATP

Står for driften af Udbetaling Danmark. De må ikke tjene penge eller have overskud af driften. Stordriftsfordele i forbindelse med resten af deres forretning er ATP’s gevinst i konstruktionen.

Ejer samtidig 15 procent af KMD.

Kommunerne 

Skal forflytte antaget 1.500 årsværk til og betale for driften af Udbetaling Danmark. Det er endnu ikke lagt fuldstændig fast, hvordan regningen fordeles, men i øjeblikket regner man med en model efter indbyggertal i kommunerne. Derudover indstiller KL fem ud af otte bestyrelsesmedlemmer og formanden til bestyrelsen i Udbetaling Danmark.

KMD

Skal levere de it-programmer, som ATP skal bruge i driften af Udbetaling Danmark. Det er de programmer, som kommunerne i forvejen bruger til sagsbehandling af de områder, der nu overføres til Udbetaling Danmark. 

Da KMD er eneste leverandør af sådanne programmer, er de omfattet af den transitionsaftale, som kommunerne lavede med KMD, da de solgte KMD til kapitalfonden EQT og ATP i 2009. Transitionsaftalen omhandler alle de it-systemer, som KMD har de facto-monopol på, og aftalen er lavet for at lægge et loft over priserne og sørge for, at KMD ikke udnytter sin monopolstatus. 

Udbetaling Danmark

Består af fem centre, der fra 2012 skal håndtere den objektive sagsbehandling og udbetaling af folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, forskudsvist udbetalt børnebidrag og dele af førtidspensionen. Centrene skal placeres i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og i Hillerød. 

Det skal i løbet af en to år effektivisere processerne, så man kan skære antallet af årsværk ned til 1.000 og spare kommunerne for anslåede 300 millioner kroner om året.

Handle med sig selv

Interessekonflikten mellem ATP og kommunerne bliver ikke mindre kompliceret, når man kigger på finansieringen: 

Kommunerne skal betale alle omkostningerne for ATP’s drift af de fem nye centre, der skal udgøre Udbetaling Danmark. Men det er ATP, der skal forhandle en aftale på plads med KMD om prisen på monopolprogrammerne, selvom ATP købte KMD af kommunerne for halvandet år siden og i dag ejer 15 procent.  

Kort sagt skal ATP altså forhandle med sig selv på kommunernes regning. Og det handler ikke om småpenge. I store træk er det it-systemer for cirka 0,8 milliarder kroner eller 20 procent af KMD’s samlede omsætning. 

”Jeg er kritisk over for det. Selvfølgelig er jeg det. Spørgsmålet er, om ATP kan siges fri af deres dobbeltrolle, når de forhandler på kommunernes vegne. Det handler om at italesætte problemstillingen, og ingen af os ved, hvor åben processen bliver endnu,” siger Jørgen Kristensen, der er formand for Foreningen af Kommunale IT-chefer.

Hans Jelstrup fra ATP forsikrer dog om, at det ikke bliver et problem.

”ATP’s dialog med KMD har ikke nogen relation til den ejerandel, som ATP har i KMD. Vi opfylder alle lovkrav, og der er fuldstændige vandtætte skotter mellem investeringsdelen af ATP og os. Vores interesse er at drive Udbetaling Danmark så effektivt som muligt,” siger Hans Jelstrup fra ATP.

Den 99. kommune

Sidst, men ikke mindst, er der som i et hvert familiedrama en masse hemmelighedskræmmeri og pengesager, der komplicerer processen. Hver gang kommunerne laver en aftale med KMD, skal de underskrive en fortrolighedskontrakt, selvom det er monopol-systemer.

KOMBIT, der hjælper kommunerne med at forhandle med KMD, skal også underskrive kontrakten. I praksis betyder det, at der er meget lidt gennemskuelighed omkring priserne på KMD’s monopolsystemer. KOMBIT må ikke videregive detaljer om aftaler, men må gerne bruge deres erfaring til at rådgive andre kommuner overordnet.

Spørgsmålet er så, i hvor høj grad KOMBIT kan rådgive ATP på kommunernes vegne, og hvem der kan sikre, at kommunerne ikke kommer til at betale mere end de gør i dag. I det første udkast til lovforslag om Udbetaling Danmark stod, at ATP skulle være med på transitionsaftalen mellem kommunerne og KMD, der regulerer prisen mellem monopolsystemerne. 

Men i den endelige version af lovforslaget, som blev behandlet i Folketinget, var det afsnit ikke med. KOMBIT henviser til KL for udtalelser om deres rolle i de kommende forhandlinger. KL siger, at man ingen kommentarer har til, hvordan man vil gribe forhandlingerne an, og hvilken rolle KOMBIT kan få.

Hos ATP konstaterer man bare, at KOMBIT og KL rådgiver dem i dialogen med KMD, og KMD vil ikke udtale sig om, hvordan man fortolker KOMBIT’s fortrolighedserklæring i forbindelse med de kommende forhandlinger. 

Kommunen erfarer, at man satser på at give ATP juridisk status som den 99. kommune på transitionsaftalen og dermed give KOMBIT mulighed for at rådgive dem.