Nu har lovforslaget om ændrede betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber været til første behandling i Folketinget.
Lovændringen betyder, at spildevandsselskaberne fremover også kan lave løsninger oven på jorden. Miljøordfører for Venstre Henrik Høegh var efter mødet glad for regeringens udmelding om, at trappemodellen stadig er i spil.

- Miljøministeren oplyste, at de arbejder intenst på en eller anden form for trappemodel på spildevandstaksterne. Som vi i lang tid har fremført, mener jeg, at det er meget konkurrenceforvridende, at der ikke er nogen trappemodel – som både spildevandsudvalget og vækstteamet ellers har anbefalet, siger Henrik Høegh til dk-teknik.

En malkemaskine for afgifter  
Årsagen til, at miljøordføreren råber vagt i gevær, hvis trappemodellen ikke indføres, er, at han frygter, at det vil gå ud over danske virksomheders konkurrenceevne, især hos virksomheder som har et stort vandforbrug som fx slagterierne.

- Nærings og nydelses arbejderforbundet NNF kalder spildevandstaksterne for en slags ’afgift-malkemaskine’ for de store virksomheder, som er med til at ødelægge konkurrenceevnen og sende arbejdspladser ud af landet. Det er vi selvfølgelig meget optagede af. Og jeg forventer selvfølgelig, at det svar kommer meget, meget hurtigt, så vi kan få overblik over, hvordan vilkårene i landet er, siger Henrik Høegh.

Også Landbrug og Fødevarer har talt varmt for indførelsen af en trappemodel, som kan skære en pæn del af virksomhedernes takstudgifter.

Hovedet på blokken
Hos Socialdemokraterne stiller miljøordfører Torben Hansen sig ikke afvisende over for at se på en trappemodel som en mulig løsning.

- Jeg tror, at vi alle sammen har stor sympati for, at man kan kigge på, hvordan man får en anderledes fordeling. Men at lægge hovedet på blokken på, at der kommer noget inden for få uger, det vil jeg ikke gøre, siger han. 

Han understreger, at lige meget hvilken form finansieringen tager, så skal pengene betales under alle omstændigheder. Og hvis ikke virksomhederne betaler deres del af gildet, så står borgerne tilbage med regningen. Ifølge regeringens regnestykke vil det betyde en stigning på 20 kr. om året for en gennemsnitshusstand.

- Og hvis folk skal vælge, så tror jeg hellere, at de vil betale op til 20 kr. ekstra om året og på den måde være med til at undgå, at der er alt for mange, der får vand i kældrene, siger Torben Hansen.

Dyrt med vand på gulvet
Ifølge regeringens regnestykke bliver den procentvise stigning i spildevandstaksterne på under en pct. af den nuværende udgift – både for husstande og virksomheder.

Men det giver Henrik Høegh ikke meget for.

- Det er at stikke blår i øjnene på os omkring udgifterne. Det bliver for eksempel væsentligt dyrere i byområderne, end det gør i landområderne. Og det er ikke bare i år der skal investeres, det er over de næste 10-15 år, siger han.

Henrik Høgh stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at opkræve 2,5 mia. over spildevandstaksterne, samtidig med at man indfører intelligente løsninger over jorden.

- Vi forstår ikke, at det er nødvendigt at opkræve 2,5 mia. kr. yderligere, når man nu får mulighed for at bruge billigere og smartere løsninger. Vi er meget optagede af at støtte de nye overjordiske tiltag, men hvorfor skal det så være 2,5 mia. kr. dyrere?

Torben Hansen kalder diskussionen om de 2,5 mia. kr. for ’fuldstændigt forfejlet og forkvaklet.’ 

- Det er jo klart, at alle skal være med til at betale den regning, for det er jo også dyrt for dansk produktion, når der står vand på fabriksgulvet. Jeg synes, at Venstre lige nu kører en dagsorden på det her, som er helt ude i hampen, fordi man forsøger at overbevise folk om, at det er 2,5 mia. kr. der bliver taget op af deres lommer her i 2013. Nej, det er investeringer for 2,5 mia. kr. i klimatilpasning, så der ikke står vand på fabriksgulvene, eller kommer vand i gaderne – og det beløb bliver opkrævet over de kommende 40 år, siger Torben Hansen.

Miljøminister Ida Auken (SF) har tidligere sagt, at hun ikke ønskede at haste en løsning igennem, før konsekvenserne er blevet kortlagt.
- Man skal huske på, at der også kommer en stor regning til virksomhederne, hvis de ikke er klimatilpassede. De får også stigende forsikringspræmier og store skader, sagde hun i december til Børsen.