Topledere er ikke supermænd
Topledere er ikke supermænd
Hvorfor vil du hellere stå på den anden side og rådgive offentlige ledere frem for fortsat selv at arbejde som leder i det offentlige?
Jeg har mere lyst til i denne fase af mit liv at rådgive andre end at være chefen selv, og det er meget lystdrevet, det her. Jeg har lyst til at videregive mine erfaringer til andre. Man kan også sige det på den måde, at det forhåbentligt er en naturlig udvikling i min egen person, at jeg er kommet dertil.
Savnede du nogen gange personlig rådgivning eller sparring, da du selv arbejdede som offentlig leder?
Ja, min erfaring er jo, at lederen tit nærmest binder sig selv til at gå lidt ensomt rundt, og at der skal en del til, før man søger sparring og rådgivning. Sådan var det også for mig. Det jeg gerne vil repræsentere er denne her uvildige og neutrale, men forhåbentligt også erfarne samtalepartner som alle mennesker har brug for, og særligt ledere.
For dit eget vedkommende, hvad ville du da gerne have haft sparring omkring?
Det kunne for eksempel være valg i svære konfliktsituationer, hvor der var rigtig mange mennesker involveret, og hvor det kunne være godt at få nogle andre, neutrale øjne på. Til at se og diskutere nogle af de svære alternativer og svære beslutninger. Men det kunne også have været rådgivning, der gik på, at jeg ikke var en supermand, og der derfor var grænser for, hvor meget jeg kunne holde til at arbejde. Og så kunne det endelig være gode råd til, hvordan man tilrettelægger lange og komplicerede processer, hvor man skal styre noget over lang tid. Det er i hvert fald tre eksempler, hvor jeg synes, at jeg indimellem stod lidt alene med det.
Søgte du nogensinde sparring udenfor?
Det hører til undtagelsen, og jeg synes, at jeg har været en del af en tradition blandt chefer i den offentlige sektor, hvor der, som jeg nævnte før, skal ganske meget til, før man går ud og søger sparring uden for huset. Det er en tradition, som jeg synes, at vi skal justere.
Hvad er de vigtigste råd, som du vil give videre?
Det allervigtigste er jo, at de offentlige chefer holder fast i sig selv og får det til at folde sig ud, som er den indre leder. Vi er i en tid, hvor der stilles mange krydsende krav med meget pres på den enkelte, så jeg tror, jeg kan hjælpe med at få de offentlige chefer til at holde fast i sig selv, men også med at finde nogle af de kræfter og noget af den energi, der skal til. Også for ikke at brænde ud.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.