Det kniber med at leve op til kravene om dokumentation i ældreplejen, viser en gennemgang af 295 rapporter fra et nyt tilsyn på ældreområdet.

I 2018 vedtog Folketinget at indføre det nye tilsyn, Ældretilsynet, der skulle øge kontrollen med kvaliteten i ældreplejen. 

Siden da har tilsynsførende vurderet, at syv besøgte steder har så store problemer af betydning for kvaliteten, at det har udløst et påbud. 214 steder har mindre problemer, mens 73 ikke har nogen problemer, viser gennemgangen, som kommunen.dk har lavet af samtlige rapporter frem til 1. januar 2020

Flere stiller dog spørgsmålstegn ved, om tallene giver et dækkende billede af, hvordan det står til i ældreplejen.

Hos KL mener man, at blandt andet Ældretilsynet er blevet for omfattende.

- Vi vil selvfølgelig gerne have nul fejl i tilsynene på vegne af den kommunale sektor, og derfor er det umiddelbart for mange fejl, der bliver fundet. Når det så er sagt, synes vi også, at det her bør give anledning til at overveje, om hele vores tilsynsvirksomhed bliver grebet rigtigt an, siger KL’s direktør for sundheds- og ældreområdet Christian Harsløf.

Han efterlyser, at regeringen giver tilsynene på ældreområdet et serviceeftersyn.

Sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Klitmøller Hollmann, mener også, at det er vigtigt at leve op til kravene.

- Men jeg vil sige, at hvis der stod, at der var folk, der ikke havde fået besøg eller medicin, så ville det være rigtig slemt. Vi ved i realiteten ikke, hvad dokumentation reelt har af konsekvenser. Jeg er ikke sikker på, at det går ud over kvaliteten, siger han.

- Fordi arbejdet ikke er dokumenteret, betyder det ikke, at det ikke er udført, siger han.

Kvalitet eller kontroltyranni?
To plejehjemsledere og en ældrechef, som kommunen.dk har talt med, har haft positive oplevelser med Ældretilsynet, men er enige i, at mængden af tilsyn er overvældende.

- Min indstilling er, at det generelt er en hjælp, at der kommer nogen og kigger på vores arbejdsgange. Det er også positivt, fordi det minder så meget om det kommunale tilsyn og om noget, vi kender. Det er ikke helt nyt og fremmed, lyder det fra områdeleder i Hedensted, Charlotte Søgaard Thomsen. 

Hun var med, da Ældretilsynet sidste år kom besøg på Bøgely Plejecenter. Da de tilsynsførende forlod plejecentret, var det med kommentaren om, at de havde ‘mindre problemer af betydning for kvaliteten’ og en ellers god oplevelse med tilsynet.

- Jeg tror, det skyldes, at vi i januar 2018 indførte et helt nyt dokumentationssystem, og det udvikler sig hele tiden. I implementeringen af sådan et system er der nogle ting, som man prioriterer før noget andet. Vi har fx fået skrevet en del mål og vaner ind i det nye system, vi er bare ikke nået helt i mål endnu, siger hun.

Hun synes generelt ikke, at det er svært at leve op til dokumentationskravene, men:

- Jeg tænker, at nogle af de ting, de måler ud fra, er skrevet meget generelt. Måske passer de ikke helt ind i alle de systemer, vi har, siger hun.

Og det er oftest kravene om dokumentation, som plejeenhederne ikke opfylder, når Ældretilsynet kommer på besøg, viser kommunen.dk’s gennemgang.

Mellem en fjerdedel og en tredjedel dokumenterer fx ikke, når borgerens helbredstilstand ændrer sig, eller når borgeren har helt konkrete mål, de gerne selv vil opnå, viser kommunen.dk’s gennemgang. 

Det gør det svært at videndele, siger Ann-Christina Dahlgaard, der er sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed og projektleder for Ældretilsynet.

- Dokumentation giver mulighed for at videndele. Når det mangler, har medarbejdere svært ved at dele information, og her taler vi jo internt i ældreplejen, men også med samarbejdspartnere som sygeplejersker og demenskonsulenter. Og det er et problem for kvaliteten, siger hun.

På den måde kommer kvaliteten nemlig til at afhænge af den enkelte person, der er på arbejde, og ikke af arbejdsgangene det pågældende sted.

- Og så er det ikke sikkert, at kvaliteten er konsistent og målrettet det, som borgeren havde aftalt med én, at det skulle være. Så kan det for andre gå hen og blive gætteri, men når det er skrevet ned og veldokumenteret, er der god basis for, at alle ved, hvad der skal ske hos de forskellige borgere, siger hun.

Tilsyn koster en uges arbejde
Per Nielsen Elb er chef for ældreområdet i Vesthimmerland, som havde besøg af Ældretilsynet i hjemme- og sygeplejen Farsø i september. Her fik enheden et påbud, fordi tilsynet vurderede, at der var større problemer, der havde betydning for kvaliteten - heriblandt manglende dokumentation.

Per Nielsen Elb anerkender, at dokumentation er vigtig, men han stiller spørgsmålstegn ved, om et for ensidigt fokus på den skriftlige dokumentation reelt kan komme i vejen for den praktiske og fysiske kvalitet, der leveres hos borgeren. Samtidig mener han, at det er vigtigt at leve op til kravene.

- Det er jo her, det bliver rigtig svært. Som man lidt frækt kan påstå, så skriver tilsynet nærmest selv, ‘vil I godt sætte jer ned og skrive, hvordan I vil sikre, at I er mere ude hos borgeren?’ Det bliver næsten et paradoks, og det handler om balance, siger han.

- På den ene side er det klart, at mangelfuld dokumentation er en risikofaktor, for hvis der ikke er dokumenteret og ajourført data, er der risiko for, at eksempelvis en vikar udefra ikke har den allersidste nye viden om borgeren. Men på den anden side genfinder hverken vi selv eller tilsynet det i praksis, siger han.

Det skriver tilsynet også i sin rapport om Farsø. Ord som kompetente medarbejdere og stor tilfredshed hos borgerne går igen.

- Jeg vil næsten tillade mig at bruge tilsynets egne ord til at sige, at der er en risiko for, at det går ud over kvaliteten, hvis vi ensidigt vurderer kvalitet på, om det er nedskrevet i en journal, siger han.

Han skønner, at Ældretilsynet sammenlagt har kostet mindst en uges arbejde. Om det står mål med den læring og refleksion, som han understreger, at medarbejderne også har fået ud af tilsynsbesøget, er han ikke helt sikker på.

Da han først hørte om det nye tilsyn, tænkte han, om ikke kommunen mon allerede var dækket, eller om man ikke kunne have opnået det sammen via et af de eksisterende tilsyn.

- Hvis jeg skal være helt ærlig tænkte jeg, okay, ét til?, siger han.

Færre tilsyn, tak
FOA’s sektorformand for social- og sundhedssektoren, Torben Klitmøller Hollmann, vil også gerne stille spørgsmålstegn ved, hvor meget dokumentation eller manglen på samme i virkeligheden siger om kvaliteten på landets plejecentre.

- Der er vigtig information, i og med at man arbejder i skiftehold. Man skal ringe til læge, visitere borgere, men dokumentationen siger bare ikke noget om kvaliteten ude hos borgeren. Den siger, at vi godt ved, hvad vi skal gøre, men ikke, hvad vi gør, siger han.

- Hvis man har dokumenteret uden fejl, er det ikke lig med god kvalitet, siger han og fortæller om dengang, han selv var leder og forpligtet til at lave en brugerundersøgelse blandt borgere.

- Vi havde masser af klager, men alligevel var der 100 pct. tilfredshed. Borgeren svarede ikke på kvaliteten af plejen, men på den social- og sundhedsassistent, der kom ud til dem, og de var jo søde og rare mennesker, siger han.

Hos KL fortæller direktør for sundheds- og ældreområdet Christian Harsløf, at plejeenhederne selvfølgelig skal leve op til de krav, styrelsen stiller til dem. Men han mener, at ældreområdet er pålagt for mange tilsyn.

- Vi har et ældretilsyn, et sundhedstilsyn, et fødevaretilsyn osv. i den kommunale sektor. Det pålægger ældreplejen at bruge mange ressourcer. Den nemme konklusion her er, at man må ud og stramme op. Men man skal overveje, hvor meget tilsynet reelt giver af værdi af hensyn til kerneopgaven, siger han.

Med det mener han, at der ikke skal være tilsyn for tilsyns skyld. Problemerne med dokumentation, som Ældretilsynet viser, kan nemlig dække over stort og småt. Det er ifølge Christian Harsløf ikke lig med, at der er en kvalitetsbrist i plejen, og derfor kan det være en uheldig måde at måle på.

- Man burde se på at lave mere koordineret tilsynsvirksomhed fra statens side, så det bliver nemmere at navigere i. Det kunne for eksempel være at slå de to sammen, som Styrelsen for Patientsikkerhed står for, siger han.

Hos plejecenterleder Charlotte Harbou i Ballerup kræver det også tid og ressourcer, når tilsynet kommer på besøg. For hende ville det ligesom for Per Nielsen Elb og Charlotte Søgaard Thomsen lette arbejdet, hvis tilsynene blev reduceret.

- Der er grænser for, hvor mange tilsyn vi har overskud til at få. Det er jo ikke, fordi Ældretilsynet er så meget anderledes end det, embedslægen laver. Ældretilsynet går efter serviceloven og ikke efter sundhedsloven, siger hun.

Hun har som leder af både plejecentret Lundehaven og Rosenhaven haft med Ældretilsynet at gøre to gange, begge gange med meget positive erfaringer.

- De (tilsynsførende, red.) er mere indstillede på læring i organisationen og gensidig dialog end embedslæge-tilsynet, der kigger mere efter fejl og mangler. Derfor er Ældretilsynet betydeligt bedre for organisationen på grund af læringen, der jo bliver her, siger hun.

Læring frem for kontrol
Da Ældretilsynet blev vedtaget under den tidligere regering, var ambitionen også, at tilsynet skulle være lige dele kontrol og lige dele læring.

Ann-Christina Dahlgaard fra Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller, at 67 pct. af plejeenhederne, de har besøgt mellem oktober 2018 og juni 2019, oplever, at tilsynet har bidraget med input til løft af kvaliteten.

- Og vi skjuler ikke, at vi også er kontrol. Vi anvender målepunkter på tilsynene, men vores fornemste opgave er at være sparringspartnere der, hvor der er udfordringer og tvivl. Vi hjælper med at dele viden på tværs af kommuner og anerkende det, der går godt. Det gør vi for at løfte området og være med til at understøtte, siger hun.

Samme positive tilbagemeldinger har Torben Klitmøller Hollmann også fået hos FOAs medlemmer, der har haft besøg af tilsynet det første års tid.

Og på papiret ser målepunkterne også ud til at kunne sige noget om kvaliteten, særligt når det kommer til rehabiliteringsforløb, lyder vurderingen fra Tine Rostgaard, der er professor i komparativ social- og velfærdspolitik ved Vive. Hun har blandt andet lavet undersøgelser, der viser, at de ansattes opgaver i ældreplejen har ændret sig.

- Dokumentationsarbejdet er noget af det, som i dag fylder rigtig meget, og de bruger tid, som de ikke tidligere har gjort. Det er ikke det samme, som at det ikke er meningsfuldt for dem, for de kan godt se sammenhængen med kvalitet, men i forhold til kontakten med borgeren og den praktiske udførsel er der kommet en ekstra opgave ind, siger hun.

Derfor kunne plejehjemslederne og ældrecheferne også godt tænke sig, at nogle af tilsynene med ældreplejen blev slået sammen, hvis Ældretilsynet skal fortsætte efter sin prøveperiode.