Regeringens prognose for den danske økonomi er dyster læsning. I den økonomiske redegørelse for august kan man blandt andet læse, at Finansministeriet forudser svagere eksport, mindre vækst og et større underskud på de offentlige finanser siden den seneste redegørelse i maj. 

Bare det offentlige underskud ventes i år at stige med 20 milliarder kroner og ende på 68 milliarder kroner. Næste år vil det underskud stige til 85.

Uanset regeringens farve efter et valg efterlader en dyster økonomisk redegørelse en tung byrde for en kommende statsminister. I det hele taget er det økonomiske udgangspunkt ”usædvanligt usikkert”, som økonomisk professor Jan Rose Skaksen udtrykker det fra Copenhagen Business School. 

Styr på eget hus

Denne usikkerhed kan føre til en økonomisk forværring. En mindre fremgang i særligt privatforbruget er netop en væsentlig årsag til regeringens nedjusteringer af væksten i økonomien. 

Derfor bliver en nøglerolle for en kommende regering at skabe tryghed om økonomien for forbrugere og virksomheder. 

Borgerne skal bevare troen på, at der også vil være et job at stå op til i morgen. Mange frygter arbejdsløshed. Men det handler i høj grad også for en regering om at have styr på eget hus.

”Det er uhyre vigtigt, at der ikke opstår mistillid til, at der er styr på de offentlige finanser. Det er vigtigere end nogensinde før,” fortæller Jan Rose Skaksen, der var medlem af formandskabet for Det Økonomiske Råd fra 2003 til 2008.

Optimistisk prognose

Vigtigheden heraf ses tydeligt i finansernes reaktion på gældskrisen i USA og en række europæiske lande. Trods risikoen for en verdensomspændende recession, så synes regeringen ligefrem en anelse optimistisk i sit skøn for væksten i BNP. 

Det på trods af, at skønnet er blevet nedjusteret temmelig kraftigt hen over sommeren fra en vækst på 1,9 procent til nu at udgøre 1,3 procent i 2011.

”Vi er allerede ret langt nede, så det er rigtigt nok, at vi skal have meget store væksttal det sidste halve år, før det her tal holder,” vurderer Jan Rose Skaksen, der dog helt generelt mener, at tallet skal tages med et gran salt, da det er meget foreløbige tal.

De kommende måneder er det særligt interessant at følge nogle af de indikatorer, der er mindre bagudskuende, men derimod har den nyeste historie med. 

Det gælder blandt andet ledigheden, som regeringen i forhold til sin prognose i maj forventer vil stige med 8.000 personer i 2012 og ende med en bruttoledighed på 5,6 procent af arbejdsstyrken. Det gælder desuden tal for forbrugertillid og virksomhedstillid, der ligeledes kan være vigtige strømpile for dansk økonomis helbred.