Et folkekøkken, hvor omdrejningspunktet er at komme hinanden ved og få et billigt måltid mad, er blevet populært igen. Dog på nogle lidt andre vilkår end de gammeldags folkekøkkener, som blev drevet med kommunal støtte, og som oftest var et tilbud til kommunens ensomme og dem med få penge på lommen. Ifølge Kommunens 30 år gamle artikel var klientellet i Aalborgs folkekøkken ”80 procent folkepensionister og langt de fleste er mænd”. 

Ifølge ‘Den Store Danske Encyklopædi’ blev det første  kommunale folkekøkken oprettet i 1917 i København. På grund af de vanskelige dyrtidsforhold i forbindelse med verdenskrigene og under krisen i 1930'erne blev der på opfordring af og med støtte fra regeringen oprettet talrige kommunale folkekøkkener, som daglig gratis uddelte eller solgte mad billigt til arbejdsløse og andre trængende.

Køkken i nye klæder

Der er dermed et stykke vej til den Nørrebroske pendant, der for tiden har stor succes med at tiltrække en broget skare af studerende, unge familier og enlige ældre til et billigt måltid mad to gange om måneden i Nørrebrohallen og i Korsgadehallen. 

Nyere tids folkekøkken har også det billige måltid som omdrejningspunkt, men folkekøkkenet på  Blågårdsplads på Nørrebro åbnede i 2009 som en reaktion mod, at området havde været ramt af en række skyderier. Formålet var at styrke fællesskabsfølelsen og signalere, at Nørrebro ikke var et hårdkogt gangsterkvarter. Initiativet blev så populært, at det på grund af pladsmangel flyttede til Korsgadehallen, og siden åbnede endnu et folkekøkken i Nørrebrohallen, der regner med at bespise 500 gæster i løbet af en aften.

Statsrefusion på udgifter

Som man kunne læse i Kommunen for 30 år siden var folkekøkkenet i Aalborg også vældigt populært: ”Stedet er åbent hver dag undtagen søndag, og der kommer 200-300 om dagen”.

Men i modsætning til folkekøkkenet på Nørrebro var folkekøkkenet i Aalborg kommunalt finansieret, og selv om gæsterne betalte 17,80 kr. for to retter mad i 1981, kostede folkekøkkenet kommunen 957.000 kr. om året.  Ifølge Kommunen forudså folkekøkkenet i Aalborg, at stedet gik trange tider i møde: ”Med en begrænsning, således at madstedet kun kunne gæstes efter visitation, kunne der opnås 50 procent statsrefusion på udgiften. Det frygtes, at den hårde økonomiske belastning af kommunerne vil føre i den retning”. 

En antagelse, der har vist sig at være korrekt. Kommunerne driver ikke længere åbne folkekøkkener, men folkekøkkenets grundidé om at skabe et sted, hvor alle er velkomne og maden er billig, er stadig populær i dag.