Kommunen.dk
MENU

Tilbageblik

I søndags ville Børge Outze være fyldt 100 år. Hans arbejde for udbredelsen af uafhængig information er af stor historisk betydning – såvel for Danmark som for Kommunen.

Tilbageblik

I søndags ville Børge Outze være fyldt 100 år. Hans arbejde for udbredelsen af uafhængig information er af stor historisk betydning – såvel for Danmark som for Kommunen.

Modstandsbevægelsen er nok ikke det første, læseren tænker på, når den sidste nye udgave af Kommunen hviler i hænderne. Men Børge Outze, manden bag besættelsestidens største og betydeligste illegale pressebureau, er faktisk en vigtig del af Kommunens tilblivelse. 

Under 2. verdenskrig nåede Outzes ucensurerede nyheder via Sverige til BBC’s danske udsendelser og til den udenlandske presse, og han blev dermed et horn i siden på den tyske besættelsesmagt. På trods af en tilfangetagelse i oktober 1944 overlevede Børge Outze krigen, og i efterkrigstiden fortsatte han sit pressearbejde.

Krigens illegale pressebureau blev nu det fuldt legale dagblad Information, som Outze var chefredaktør for. Han formåede at etablere Information som et uafhængigt alternativ til de partipolitiske aviser, og skrev desuden et enormt antal lederartikler, som blev berømte for deres uafhængighed, uforudsigelighed og stilistiske træfsikkerhed.

Dagbladet Information var dog ikke nok for Børge Outze. Der var brug for en uafhængig avis, der skulle specialisere sig i at bringe kommunal information. Målet blev realiseret i 1958, hvor Kommunen udkom for første gang. Outze var en central initiativtager bag avisen, og han var stadig med, da Erik Malling-Jensen i 1976 overtog udgivelsen af Kommunen.  

I søndags ville Børge Outze være fyldt 100 år, og her fra Kommunen skal lyde et stort tillykke til en forkæmper for udbredelsen af uvildig information. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR