Da Mette Møller gjorde alvor af sin beslutning og meldte sig ud af Dansk Folkeparti i januar 2019, fik hun en gnist i øjnene, som hendes byrådskolleger i Guldborgsund noterede sig for første gang i lang tid. Det fik hun at vide efter et møde i Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget. Og Mette Møller har ikke fortrudt, selvom hun var medlem af partiet i mere end ti år og blev valgt ind i byrådet første gang i 2013 og genvalgt i 2017.

Hendes beslutning var ikke enestående. Mette Møller forlod Dansk Folkeparti og blev en del af en trend. Siden seneste kommunalvalg, hvor DF fik 223 pladser fordelt på landets kommuner, har 18 indtil videre meldt sig ud, for at blive medlem af et andet parti eller løsgænger. Det er lige så mange, som hos Socialdemokratiet, der dog fik næsten fire gange så mange -  842 - pladser i landets byråd ved valget. 18 er desuden det højeste antal partiskift, et parti har oplevet siden valget. 

Lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, Karina Kosiara-Pedersen peger på, at topstyring i partiet kan være en medvirkende årsag til, at DF's byrådsmedlemmer vælger at skifte parti. 

- Som medlem af et topstyret parti kan man føle, at man ikke har noget at skulle have sagt. Det kan give anledning til problemer, hvis man ikke er enig i partiets linje.

Listen tæller en partifælle i Guldborgsund, Lis Magnussen, der meldte sig ud af Dansk Folkeparti på samme tidspunkt. Hun blev ligesom Mette Møller valgt ind i 2013 og genvalgt i 2017.

Efter deres exit er de begge blevet medlem af Venstre.

Nederlag skabte nye nederlag

Den angiver enslydende begrundelser for partiskiftet: Uenighed med partiets spidskandidat og utilfredshed med topstyringen i partiet.

Ved valget i 2017 var Dansk Folkepartis spidskandidat og gruppeformand, René Christensen, i hård kamp om borgmesterposten. En kamp, han tabte til John Brædder fra Guldborgsundlisten.

Ifølge Mette Møller var det nederlag med til at lægge en ny kurs for partiet og kulturen.

- René Christensen (DF) blev meget meget bitter, da han ikke fik borgmesterposten. Han blev ved med at sige, at de andre medlemmer af byrådet ikke var vores venner, men vores fjender. Det fik vi altid banket ind i hovedet, fortæller hun.

Denne tendens kan lektor Karina Kosiara-Pedersen også genkende. 

- Det er ofte, at problemerne bliver større, hvis det går dårligt for partiet. Det er lettere at acceptere partidisciplinen, så længe det går godt. Når det går dårligt, begynder der ofte at være flere interne debatter, forklarer hun.

Marionetdukker i en byrådssal

Det nye fjendebillede i byrådssalen var ikke det eneste, der tog til efter valgnederlaget. 

Mette Møller oplevede også, at René Christensen dikterede, hvad medlemmerne at gruppen skulle sige til de forskellige udvalgs- og byrådsmøder.  

- Vi fik et papir, hvor vi skulle skrive det ned, René Christensen dikterede. Og det var så den holdning, vi skulle tage med til udvalgsmøde og give udtryk for. Vi fungerede som marionetdukker, fortæller Mette Møller.

Lis Magnussen genkender Mette Møllers oplevelser. 

- Det gik ud over alle os andre, at han ikke blev borgmester. Ved valget, hvor det gik godt, var der ingen problemer, fortæller hun.

Lektor Karina Kosiara-Pedersen synes marionetdukke-billedet er godt til at beskrive, hvordan det kan være at være underlagt topstyring. 

- Når byrådsmedlemmer bliver dikteret på, hvad de skal sige, er der ikke meget selvstændighed tilbage. Men Dansk Folkeparti vil argumentere, at medlemmerne er valgt på Dansk Folkepartis mandat, og medlemmerne derfor også skal føre Dansk Folkepartis politik. Helst uden at stille spørgsmål. 

Mødet der fik bægret til at flyde over

Især en episode har sat sine spor hos Lis Magnussen. Et gruppemøde, hvor René Christensen ‘hakkede’ på hende i sådan en grad, at hun ville forlade mødet. 

- Alt, hvad jeg gjorde, var forkert, sagde han. Da jeg ikke kunne klare det længere, ville jeg forlade mødet. Så sagde René (Christensen, red.) at hvis jeg gik, mistede jeg min ret til mine poster i byrådet, og at jeg ville blive ekskluderet. Så satte jeg mig ned og var helt stille. 

Efter mødet tog Lis Magnussen hjem. Et par dage efter ringede hun til borgmesteren, John Brædder, for at spørge ind til, hvilke konsekvenser et partiskifte ville have. 

- Han fortalte, at jeg ikke ville miste nogen poster, som René Christensen ellers truede mig med. 

Mette Møller har oplevet store personlige konsekvenser af afgangen fra sit tidligere parti. 

Efter sit exit har hun fået konstateret både stress og angst. Og hun er ikke i tvivl om, at det stammer fra de oplevelser, hun havde i Dansk Folkepartis gruppe.

- Jeg synes, det er smadderærgerligt at man skal presses så langt ud psykisk. 

Genvundet glæde

Efter skiftet til Venstre har Mette Møller dog fået det meget bedre, fortæller hun.

- Jeg må sige, jeg har været utrolig glad for mit valg. Jeg har det så fantastisk politisk nu. Man kan få lov til at sige sin mening, og folk lytter til mig. Hvis andre går med samme overvejelser, vil jeg råde dem til at tage skridtet, før jeg gjorde det. Det kan ikke betale sig at vente.

Ifølge Lis Magnussen var sammenstødene med René Christensen også en af grundene til, hun fik stress. I dag har hun fået perioden lidt på afstand.

- Det var hårdt for mig i nogle måneder. René hilser ikke på folk. Hvis jeg møder ham på gaden, så går han en anden vej. Når vi er i byrådet, sætter han sig på sin stol, og han siger ikke goddag til mig. Men jeg har det godt i Venstre nu, siger hun. 

Kommunen.dk har forsøgt at få Rene Christensens kommentar til de tidligere partifællers udtalelser, men han har ikke ønsket at lade sig interviewe.

I to mails skriver han: 

'Det er en historie, som er over et år gammel. Det har vi lagt bag os. De er Venstrefolk i dag, og vi har et godt samarbejde. (...) Jeg har ikke interesse i at udtale mig om tidligere DF-politikere, det er jo personer, jeg har kendt rigtigt godt.'