Efter en årrække med diverse uheldige eksempler på, at borgerne spildte tiden på kildesortering, fordi restaffald og organisk affald alligevel endte i samme forbrændingsanlæg, tyder det nu på, at teknologierne endelig er på plads i forhold til en egentlig udsortering af det organiske affald. Det viser en ny rapport fra Dansk Affaldsforening, som er lavet af Niras-konsulenterne.

- Jeg er glad for, at undersøgelsen peger på, at der kan bredes en relativt bred vifte af muligheder ud, som vores medlemmer og kommunerne kan gøre brug af, siger Jacob Hartvig Simonsen, som er administrerende direktør i Dansk Affaldsforening.

11 velfungerende forbehandlingsanlæg
Foreningen har valgt at sætte fokus på potentialerne i forhold til at udsortere organisk affald, fordi man har en forventning om, at den kommende ressourcestrategi vil sætte fokus på netop det.

- Vi vil gerne forberede os, så vi er klar på, hvilke metoder der eksisterer til både indsamling og behandling af organisk affald, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Rapporten inddrager erfaringer fra 11 velfungerende forbehandlingsanlæg til organisk affald  og analyserer indsamlingsmetoder og forskellige teknologier til forbehandling af bioaffald. Ud af de 11 forbehandlingsanlæg er der tre danske, seks sveske og to norske.

Rapporten viser også, hvad det koster at behandle det organiske affald: Prisen er på mellem 365 og 725 kr. pr. ton, og umiddelbart kan der se ud som om, det ligefrem er billigere at komme af med sit organiske affald end at køre det på forbrændingsanlægget.

Langt fra en billigere løsning
Den konklusion advarer Jacob Hartvig Simonsen dog imod, at man drager.

- Det er et fejlagtigt billede, hvis man læser det som om, at det er en billigere løsning. Det er misvisende, fordi prisen for at få behandlet et ton affald er på næsten 400 kr. alene i forbrændingsafgift. Hvis ikke der var den afgift, var det langt billigere at brænde det end at udsortere den organiske fraktion, siger han.

Afgifterne er politisk fastsat og afspejler derfor ikke den isolerede udgift for, hvad det koster at håndtere affaldet.

- Desuden er der ingen beregninger der viser omkostningen til en separat indsamling af den organiske fraktion ved siden af restaffaldet. I rapporten bliver der alene peget på prisen for behandling kontra forbrænding, siger Jacob Hartvig Simonsen og tager dermed udtalt afstand til den konklusion, som Ingeniøren i artiklen ’Sortering af affald er billigere end forbrænding’ drager af rapportens resultat.

Ét skud i bøssen
Selv om teknologierne er klar, så er der stadig et stykke vej inden sorteringen af det organiske affald bliver en naturlig del af affaldshåndteringen i alle danske hjem. For det første skal bioaffaldet indsamles separat og for det andet kræver behandlingen og forgasningen nogle særlige anlæg, som ikke er bygget endnu. Og det er vigtigt, at det er på plads, inden borgerne bliver sat til at sortere.

- Vi har et skud i bøssen i forhold til at få det her til at fungere. Hvis borgerne tror, at vi bare kører det til forbrænding, selv om vi har bedt dem om at sortere, så er vi færdige, for så har vi tabt den dagsorden for altid – og det må simpelthen ikke ske, siger Jacob Hartvig Simonsen.  

Bioforgasningen er særligt interessant i forbindelse med den tunge transport. Hvis eksempelvis busser eller skraldebiler kan begynde at køre på biogas, vil borgernes incitament for at sortere i en rest- og en biofraktion bliver markant højere. 

- At man udsorterer sine bananskræller vil give mening, hvis man samtidig kan se, at skraldebilen kører på netop det. Og den mening vil vi gerne være med til at fremme, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Han spår, at der inden for de næste ti år vil være etableret et lukket kredsløb af næringsstoffer i forbindelse med det organiske affald, som sikrer, at også restproduktet fra biogasproduktionen kan bruges på landbrugsjorden.