Frode Dahl er ved at pakke sine ting sammen. Efter knap fire uger på Rehabiliteringscenter Aalborg, der ligger i Mou, hvor Limfjorden munder ud i Kattegat, skal han hjem igen. Nu sidder han i sin stol, mens morgensolen skinner ind i det store værelse, der har været udgangspunktet for den genoptræning, der skal sikre, at Frode Dahl kan klare sig bedre med mindre hjælp. Tre lungebetændelser og flere indlæggelser havde fået 77-årige Frode Dahl til at tro, at han var på vej til at dø. Det har opholdet i Mou lavet om på.

- Jeg havde opgivet mig selv, men jeg har genfundet en livsgnist, som jeg troede jeg havde tabt, siger han.

Balanceevnen er blevet bedre, og lårene, som han tidligere kunne holde om med én hånd, er blevet så stærke, at to hænder ikke engang er nok. Når han kommer hjem, er han i stand til at bevæge sig mere rundt uden rollator, siger han. Samtidig har selskabet til måltiderne i bogstavelig forstand givet ham mere appetit på livet.

- Jeg er eremit af natur, men jeg har fundet ud af, at jeg er bedre til det med andre mennesker, end jeg troede. Det føles dejligt, siger han.

De oversete ressourcer

Rehabiliteringscenteret blev åbnet for halvandet år siden med Hanne Hostrup i spidsen. Som daglig leder af centeret havde hun helt klare visioner om at lave et sted, der minder mindre om en institution og mere om en højskole. Og da beboerne har overstået den daglige morgensang, forklarer hun hvorfor:

- Rehabilitering handler både om fysiske, psykiske og sociale forbedringer. De tre ben er lige vigtige. Rehabilitering er ikke bare træning, siger hun. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i hele mennesket.

- Vi kigger fremad og finder ressourcer. Vi ser på personer, og på, hvilke redskaber de har brug for for at kunne klare sig bedre. Vi tager udgangspunkt i kursisten, vi prøver ikke at få dem til at passe ind her, vi passer ind efter dem, siger hun. Det centrale er at flytte fokus over på det, de kan og finder livsglæde ved, fremfor at fokusere på det, de ikke kan.

- Der er mange af vores kursister, der har glemt, hvad det var, der var dejligt i livet. De har ikke handlet i flere år, ikke været i skoven, ikke gået til kaffe hos naboen. Derfor gør vi så meget for at få dem til at huske, hvad der var dejligt, siger Hanne Hostrup.

Derfor bliver der arrangeret skovture, spillet kort og lavet mad i fællesskab i det store fælleskøkken. Og om aftenen strikker personalet, så de ældre måske også går i gang. Alt det er der også en masse finmotorisk træning i, understreger Hanne Hostrup, og det er vigtigt, for de vedvarende resultater skabes kun, hvis kursisterne tager nye vaner med sig hjem.

I gennemsnit er beboerne 35 dage i Mou, før de tager hjem. Og resultaterne er fulgt med. De første evalueringer af indsatsen i Mou viste, at borgerne efter et ophold på mellem 2 uger og 3 måneder kunne klare sig med halvdelen af den hjemmehjælp, de havde fået tidligere. Nu er fokus vendt mod mere forebyggelse.

- Nu griber vi folk tidligere. Hvis ikke de kom her, ville de få brug for hjælp, men opholdet skal gerne udsætte den dag, hvor de kommer til at kræve megen hjælp, siger Hanne Hostrup. Det kræver, at perspektivet flyttes mod de evner, som de ældre allerede har.

- Man er nødt til at vende den måde, vi gør tingene på, for at møde fremtidens krav. Det er der ingen tvivl om, siger Hanne Hostrup.

Ny ældrerolle

Rehabiliteringen er en del af en ny forståelse af, hvordan samfundet skal håndtere ældre. Siden starten af 2015 har kommunerne haft pligt til at tilbyde rehabiliteringsforløb, som skal afklare, om borgere kan klare sig uden hjemmehjælp. Samtidig skal kommunerne inden 2017 vurdere, hvor mange af de 147.000 borgere, som allerede er visiteret til hjemmehjælp, der kan rehabiliteres. Den nye tilgang hjælper ældre til at klare mere selv. Formålet er dels at kunne prioritere ressourcerne, dels at hjælpe de ældre til bedre livskvalitet ved at lære dem at gøre flere ting selv, og rehabiliteringen er bare starten. I januar efterlyste   Socialdemokraternes ældreordfører, tidligere sundhedsminister Astrid Krag, i en kronik i Kommunen, at paradigmeskiftet er med til at flytte fokus fra pleje og behandling til livskvalitet og lykke. Og hun opfordrer den nye generation af ældre til at tage del i debatten.

- Vi har brug for, at det store flertal af ældre kommer på banen og kaster sig ind i diskussionen af, hvad der skal til for at understøtte, at deres ressourcer kan komme i spil, siger Astrid Krag. Hun mener, at kommunerne i fremtiden vil komme til at spille en helt anderledes rolle, som skal understøtte det aktive seniorliv.

Men den optimistiske udlægning deler Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, kun delvis. Der bliver mange flere ressourcestærke ældre, medgiver han, og de klarer sig fint selv. Men med rehabiliteringspligten frygter han, at ældre med reelle behov bliver overladt til sig selv.

- Det dybt beklagelige, uværdige og sårende er, at der er ældre, der ikke kan rehabiliteres. Det kan ikke nytte noget, at man putter et rehabiliteringsparadigme nedover dem, siger Bjarne Hastrup, der anklager Astrid Krag for at være lalleglad. I 2020 vil der være op mod 100.000 demente ældre, pointerer han, og derfor er det farligt at tro, at alle ældre kan blive mere selvhjulpne af et rehabiliteringsophold.

- De svækkede, demente ældre bliver vores største plejeproblem i fremtiden, og jeg er bange  for, at der ikke kommer en værdig model for rehabilitering af dem, siger Bjarne Hastrup.

Den bekymring deler Astrid Krag, men hun garanterer, at de, der har et behov for pleje, også vil få det i fremtiden. Hun understreger dog, at også demente kan få udbytte af rehabilitering.

- Selvom man ikke kan få demensen til at forsvinde, så kan man få masser af gevinst ved at blive trænet og blive hjulpet til at bruge sig selv i højere grad, siger Astrid Krag. Derfor er der også behov for mere specialiserede tilbud, erkender hun.

- Kommunerne bliver nødt til at lave tilbud, så rehabilitering ikke bare bliver noget, der gælder den store gruppe, der kan komme til at klare sig selv. Det skal også gælde dem, der i den sidste ende stadig har brug for hjælp. Det skal kommunerne være bedre til, siger hun.

Bjarne Hastrup er kritisk, men han ser et stort potentiale i at fokusere endnu mere på forebyggende rehabilitering, der kan forlænge et selvstændigt liv uden plejebehov, men det gør kun få kommuner nu.

[intense_hr title="Flere ældre"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="17 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="17,83" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

procent flere borgere over 65 – det er Nordjyllands virkelighed i 2020. Det kommer til at koste regionens kommuner mellem 3 og 6,4 milliarder kroner.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: KL

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" icon_size="1"]

- Kommunerne skal være meget bedre til den forebyggende indsats. Kommunalbestyrelserne ser på pengene og resultaterne her og nu og glemmer den investering, der kan ligge i at fange dem, der er på vej ind i en ond cirkel, ved at rehabilitere tidligt. For den gevinst får de først på længere sigt, siger Bjarne Hastrup.

Grundlæggende er rehabiliteringstanken god. For man får et mere værdigt liv, hvis man er selvhjulpen, mener han. Men hvis man vil spare penge, er det bedre at kigge på, hvordan teknologien kan være med til at gøre servicen billigere og mere effektiv.

Fremtidens plejehjem

Knud Iversen kigger ud over Limfjorden. Fra fjerde sal på Fremtidens Plejehjem i Nørresundby kan han se togene køre over jernbanebroen, og når han tager kikkerten, der står mellem orkideerne i vindueskarmen, kan han holde øje med skibene, der nærmer sig fra øst og måske endda få øje på en sæl. Han har boet på plejehjemmet, siden det stod færdig for et år siden. Knud Iversen er 88 år, og en blodprop og en maveoperation har gjort det svært for ham at gå, men han holder sig aktiv. Om morgenen svarer han på sine børns seneste træk i spillet Wordfeud på sin iPad, og på plejehjemmet, der har lagt sig i spidsen, når det handler om at nytænke alderdommen, dyrker han fitness to gange om ugen. Han er også med i plejehjemmets mandeloge og deltager altid, når der er fællessang i den store, lyse foyer.

[intense_gallery include="29190,29188,29187,29193"]

Under Knud ligger der et intelligent gulv. Hvis han falder, går alarmen, så der bliver tilkaldt en hjælper. Det er en af de teknologier, der sammen med skylle-tørre-toiletter, tablets med oversigt over dagens aktiviteter og et wellness-lokale får plejehjemmet til at skille sig ud.

I stueetagen bliver man mødt af interaktive informationsskærme, der både kan fortælle dagens program og vise vej til beboernes værelser og bygningens mange andre funktioner.

I it-cafeen sidder en medarbejder fra Senior Digital hver dag klar til at hjælpe både borgere og beboere med at få styr på alt fra e-Boks til profilbilleder på Facebook, i motionslokalet er der træning, hvor ældre borgere udefra er velkomne, og i restauranten ved panoramavinduerne mod fjorden serverer kokkene mad til både beboere og kunder i to adskilte afdelinger. Og det er en central pointe at understøtte mødet mellem borgere og beboere, fortæller konsulent Bent Sørensen, der har været med i styregruppen bag Fremtidens Plejehjem.

- Det hele handler om vores nøgleord sanselighed, bevægelse og inklusion. Vi satser på trivsel og teknologi i den rækkefølge, siger han i kontoret bag de gennemsigtige vægge og døre. Endnu er der ikke afsluttet store evalueringer, der kan påvise de langsigtede resultater, men adskillige studieture er gået til plejehjemmet i Nørresundby, og andre steder i landet skyder projekter op inspireret af de samme ideer. Regionale Living Labs og centre for velfærdsinnovation er åbnet, og flere nye plejehjem har ladet sig inspirere af det i Nørresundby. Bent Sørensen mener, at Fremtidens Plejehjem har et stort potentiale for at byde ind med nye løsninger. En ting er dog vigtig for succesen.

- Man skal turde begå fejl! Det handler også om hele tiden at være i udvikling og  åben for ny teknologi, fordi borgernes behov også er i stadig forandring, siger Bent Sørensen. Det er derfor, man har oprettet Living Lab, der afprøver og eksperimenterer med nye tiltag. Det skal blandt andet sikre, at de ældre tager løsningerne til sig, og at de bidrager til at øge livskvaliteten.

Det handler om hele tiden at være i øjenhøjde og forklare, hvad teknologien kan, og hvorfor det er en god idé for beboeren at benytte den, siger Bent Sørensen.

Økonomisk udfordring

Det er ikke tilfældigt, at nordjyderne er langt fremme med udviklingen på ældreområdet. Intet sted i landet er den demografiske udvikling så voldsom som i Nordjylland. Her vil man bare frem mod 2020 få 17 procent flere borgere over 65 år. Sidste år slog en rapport fast, at det kommer til at koste regionens kommuner mellem 3 og 6,4 milliarder kroner. Overordnet set gør udfordringens størrelse, at man i de enkelte kommuner er nødt til at arbejde med en bred vifte af redskaber: alternative metoder til reduktion af enhedsomkostninger, tværkommunalt samarbejde, forskellige former for offentlig-privat samarbejde, udlicitering samt andre finansielle modeller, konkluderer rapporten.

- Vi kan ikke give alle de samme ydelser som i dag. Det kan ikke lade sig gøre, siger Lars Nøhr, der er ældrechef i Aalborg Kommune. Han mener, at der i fremtiden bliver behov for mere samskabelse om ældreopgaven og mere forebyggelse, så flere kan klare sig selv i længere tid.

- Jeg tror ikke, teknologien bare er svaret på alt, men jeg tror på, at det sammen med rehabilitering kan skabe ressourcer til noget mere og noget andet. Men det handler om at gøre det på en anden måde, siger Lars Nøhr.

Udover de teknologiske løsninger og det øgede fokus på rehabilitering bliver der brug for andre tiltag. Det kan både handle om mere forskning og om større fokus på frivillighed blandt ældre, der har overskud.

- Vi ved, at den mentale tilstand er afhængig af, at man får oplevelser og aktiviteter. Hvis man får det med ligesindede, bliver det kun bedre, og det er vigtigt for livskvaliteten, siger Lars Nøhr.

Teknologi

‘Kammertjener’, siger Inga Fryd, direktør for Center for Velfærdsteknologi, ud i rummet. En behagelig computer-jingle lyder, og en mandestemme svarer ‘ja’. ‘Luk gardin,’ beordrer hun, hvorefter gardinerne automatisk bliver trukket for og holder den lave eftermiddagssol ude af bygningen. Center for Velfærdsteknologi er Aalborg Kommunes forsøg på at blive førende til brug af velfærdsteknologi i hjemmet. Her har man alt det nyeste udstyr på hylderne, så medarbejdere og borgere kan komme forbi og se de smarte løsninger, der kan gøre alderdommen nemmere. En hel afdeling er indrettet som lejlighed med både køkken, stue, soveværelse og bad. Her er køkkenskabene motoriserede, så de selv kører ned, så man kan nå de øverste hylder, sengen kan hjælpe ejeren helt op, så man kan komme ud af sengen uden hjælp, toilettet både skyller og tørrer, og i brusenichen kan en mandshøj føntørrer tørre dig lige så godt som en hjemmehjælper med et håndklæde på fire minutter. Det meste ligner et almindeligt hjem, men det føles som at træde ind i fremtiden. Inga Fryd forklarer, hvad der skal til, før teknologi virker optimalt.

- Det skal give mening både for medarbejdere og borgere. Når det gør det, giver det som regel også mening på bundlinjen, siger hun. Hun har arbejdet med det mest moderne indenfor teknologi og hjælpemidler de sidste tre år på centeret, der ligger i en anonym fabriksbygning i Aalborgs østlige udkant.

Det seneste projekt, hun har stået for, har handlet om at afprøve loftslifte hos 400 ældre, der normalt får hjælp af 2 hjælpere til at komme ud af sengen. Projektet har givet bedre arbejdsmiljø, færre sygedage og en stor besparelse, fordi man mange steder kan nøjes med én hjælper. Samtidig er de ældre glade for løsningen, fordi det føles mere intimt at nøjes med en enkelt hjælper.

Ensomhed i teknologien

I showroomet hos Center for Velfærdsteknologi finder man alt fra bestik til parkinsonramte, ‘skohorn’ til støttestrømper, en vinduespudserobot og en kæleøgle, der reagerer på kontakt og omsorg som en slags elektrisk kæledyr. Det kan være med til at hjælpe på den ensomhed, som mange ældre oplever og som risikerer at blive endnu værre, hvis teknologien i større grad afløser hjemmehjælperne og den sociale kontakt, som de bidrager med til de ældre.

[intense_hr title="Flere demente"] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="14 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="14,86" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

procent flere danskere vil lide af demens i 2020. I absolutte tal drejer det sig om 103.159 personer.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Videnscenter for demens, der gør opmærksom på, at tallene er baseret på stikprøver og behæftet med stor usikkerhed.

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="medium" icon_size="1"]

- Der er en risiko for, at teknologien kommer til at gøre de ældre endnu mere ensomme, fordi den kan komme til at nedbringe kontakten med hjemmehjælpere, som for flere ældre er den vigtigste sociale kontakt, siger Inga Fryd.

På Rehabiliteringscenter Aalborg mener Hanne Hostrup, at ensomheden er mindst lige så stor en udfordring som de fysiske udfordringer.

- Det, der har rystet mig mest, er at se, hvor meget ensomhed faktisk fylder - hvor ensomme mange af vores kursister er, når de kommer. Det har gjort mest indtryk, siger hun og understreger, at det samtidig også er her, der er det største potentiale for at forbedre livskvaliteten.

Og det kan teknologien faktisk også være med til. Udviklingen er allerede i gang, og da Ældre Sagen i 2012 fik undersøgt ensomheden blandt ældre, var den lavere end antaget. Det skyldtes blandt andet, at de sociale medier samt videoteknologier som Skype har gjort det meget lettere at have sociale relationer på trods af geografisk afstand, lød en af forklaringerne dengang.

På Center for Velfærdsteknologi venter Inga Fryd i øjeblikket på en robotholder til en iPad. Med den kan man få selskab af familiemedlemmer, som man kan se i øjnene og vise rundt i hjemmet, ligesom man kan klare konsultationer med sagsbehandleren i kommunen med en opringning. På den måde bliver kontakten til både familien og kommunen lettere og billigere.