– Ahr, det er vist ikke lige mig. Det der? Glem det. Hov, det kunne måske være spændende, vi passer godt sammen.

Fremtidens jobmatch kommer til at foregå på app – en slags Tinder for jobsøgende  – direkte mellem ledige og virksomheder og med langt mindre inddragelse af jobcentrene.

– Om ti år vil vores forvaltning se helt anderledes ud. Det samme vil vores arbejdsopgave, forudser Vibeke Jensen, som er beskæftigelseschef i Aarhus Kommune. Kommunen har allerede lavet den første app som et forsøg, og hun forudser, at det inden længe vil være standard at matche direkte udenom jobcentrenes konsulenter.

Og det er bare ét eksempel på et job, som ændrer sig, understreger hun.

– Digitaliseringen kommer til at gribe voldsomt ind i vores kommunale kerneopgaver. De vil ændre sig, når vi så at sige sætter strøm til dem, og det er svært lige nu at forestille sig, hvor stort omfanget bliver, men det går meget hurtigt, tilføjer hun.

Vibeke Jensen forudser, at fremtidens offentligt ansatte vil få en helt anden type opgave. De vil skulle udvikle nye forretningsmodeller i tæt samspil med de private virksomheder og finde veje til at sikre, at ingen bliver hægtet af udviklingen, heller ikke praktikerne, som ikke kan kode, men til gengæld har andre kompetencer.

– Der skal være brug for både håndværkeren og dataingeniøren. Men der er ingen tvivl om, at omstillingen vil udfordre den måde, vi gør tingene på, og hvordan vi tænker. Vi kommer også til at kigge på strukturerne, for dette er ikke noget, den offentlige sektor kan gøre alene, siger hun.

Farvel til stribevis af job

Den digitale udvikling og de forandringer, som den medfører for beskæftigelsen, er et af temaerne ved Internet Week Denmark, og Vibeke Jensen er med som ekspert i en workshop med det mundrette navn 'Job og digitalisering: Sådan ruster vi Danmark til en transformativ tidsalder'.

Der bliver nu nok flere spørgsmål end svar, for det er en stor debat, konstaterer senior director Erik Møberg fra Rambøll, som sammen med stadsdirektør for Aarhus Niels Højberg har taget initiativ til workshoppen og også selv deltager.

Han og Niels Højberg indså efter en tur i Californiens Silicon Valley, at det haster med at få svar på spørgsmål om, hvordan fremtidens velfærd, arbejdsmarked og uddannelse skal tilrettelægges, når digitaliseringen nedlægger stribevis af jobfunktioner og radikalt ændrer andre.

Nogle rapporter siger 10 procent af alle job, andre rapporter viser, at der snarere er tale om 40 eller 50 procent af de job, vi kender i dag, der om senest 20 år er væk eller så kraftigt forandret, at det kræver helt nye kompetencer. Det er op mod en million danske job, som enten forsvinder eller forandres, når teknologien i stadig hurtigere fart bliver mere intelligent og præcis. De første selvkørende landbrugsmaskiner er på markerne, og sætter man sig ind i en ny bil, er den i stigende grad en computer på hjul, som selv kan klare funktionerne uden menneskelig chauffør.

Computere kan operere mennesker mere nøjagtigt end mennesker, og IBM’s digitale læge, dr. Watson, kan i nogle tilfælde stille diagnoser mere præcist, efter at den har læst millioner af patientjournaler og medicinske håndbøger og lærebøger og kan krydse oplysninger hurtigere og med langt større dybde, end den almindeligt praktiserende læge vil kunne. Mange af teknologierne er stadig i deres vorden, men efterhånden som de forbindes med hinanden, lærer de af hinanden og bliver konstant bedre og mere sikre.

– Debatten om fremtidens arbejdsmarked er en meget større diskussion, end vi kan komme igennem på en workshop, men nu tager vi hul på den, siger Erik Møberg.

– Det er vigtigt at få den højt på dagsordenen, og derfor har vi både arbejdsmarkedets parter, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne repræsenteret i workshoppen og panelet. Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige kompetencer fremover?

Nye job opstår, men hvornår?

Der er flere udfordringer. Den digitale udvikling går så hurtigt, at det kan være svært at forudse, hvad behovene bliver på fremtidens arbejdsmarked. Det åbner spørgsmålet om, hvordan vi skal indrette uddannelsessystemet. Skal vi måske have lagt mulighed for skoleår ind flere gange i voksenlivet for at tilpasse os de nye krav, som opstår undervejs?

Fagforeningerne udfordres også, når mange af de traditionelle fag forsvinder og erstattes af mere flydende ansættelser og kompetencer.

Virksomhederne skal sikre sig, at de har en konkurrencefordel, og det kræver, at de kan få den rigtige arbejdskraft, og hele det offentlige system skal sikre, at det kan levere kompetencerne og den struktur, som ruster Danmark bedst muligt.

– Vi har nogle fordele lige nu, siger Erik Møberg.

– I takt med at computerprogrammer og maskiner overtager lavtlønsjob, ændrer konkurrencen mellem landene og virksomhederne sig. Det bliver ikke længere de lande, som kan levere den billigste arbejdskraft, som har alle fordelene, for den digitale arbejdskraft er billig, uanset hvor den er, når først den er udviklet.

Det bliver derimod de lande og virksomheder, som kan tilbyde flest kompetencer, der har en fordel, og kan Danmark udnytte det, står vi godt, siger Erik Møberg.

– Men bag den her diskussion gemmer der sig en større om, hvordan vi indretter og finansierer hele vores samfund, når så meget af arbejdskraften bliver digitaliseret. Vi har haft industrielle revolutioner før, og hver gang har det været forudsagt, at store dele af befolkningen ville stå uden job, men så er nye job opstået. Det vil uden tvivl også ske denne gang. Problemet er imidlertid, at udviklingen sker langt hurtigere end nogensinde før, og det er usikkert, om nye job kan opstå lige så hurtigt, som gamle forsvinder. Jeg tvivler, tilføjer Erik Møberg.

Brug for andet end “nørder”

Vibeke Jensen ser nogle dilemmaer i forhold til, hvordan hele det offentlige system skal arbejde sammen med virksomhederne.

– Nogle af Danmarks største arbejdspladser er opstået ved at levere til den offentlige sektor, så hvad vi efterspørger, og hvordan vi gør det, rækker langt ud over den kommunale forvaltning, siger Vibeke Jensen.

– Og som jeg ser det, bliver vores opgave som nævnt blandt andet at sikre, at vi ikke hægter nogen af, at vi får løftet kompetencer hos alle, men at der også bliver brug for andet end 'nørder', sagt i anførselstegn. Erfaringen er, at de rigtig gode ideer og forretningsmodeller opstår i krydsfeltet, hvor forskellige kompetencer og erfaringer mødes, men vi får klart nogle debatter i forhold til, hvordan vi så skal udvikle de forretningsmodeller, og hvem der har ansvaret og så at sige skal løbe med den.

I Rambøll håber Erik Møberg, at workshoppen kan sætte gang i en proces, hvor aktørerne gør sig nogle tanker om, hvad deres rolle bliver, og hvem der egentlig har ansvaret for, at kompetencer og behov matcher.

– Det er første del af en større debat, og jeg håber, vi kan få en masse input til, hvordan vi kommer videre. Derudover er det mit håb, at debatten kan få digitaliseringen og dens muligheder og konsekvenser langt højere op i den politiske bevidsthed. Det haster, siger Erik Møberg.