Vand og varme skæpper langt mere i kassen hos udvalgsformænd end børn og gamle. Det viser en undersøgelse fra avisen Kommunen af de vederlag, som landets 98 teknik- og socialudvalgsformænd oplyser om på kommunernes hjemmesider.

Mens formænd for teknik- og miljøområdet oplyser om vederlag for i alt cirka 4,5 millioner kroner, så må socialudvalgsformænd nøjes med lidt over en halv million kroner.

Den største kommunale forskel er i Albertslund. Her tjener formanden for teknikudvalget Finn Aaberg (S) omkring 400.000 kroner på bestyrelsesposter, mens formanden for socialudvalget Nils Jensen (S) ikke har ekstraindtægter ved siden af den almindelige løn som byrådsmedlem og udvalgsformand.

Nils Jensen finder ikke fordelingen af bestyrelsesvederlag i byråd rimelig.

”Der er bestyrelsesposter, der giver en masse penge - uanset om man møder op til møderne eller ej. Og så er der andet kommunalt arbejde, hvor du får 300 kroner i diætpenge per møde. Det er vanvittigt,” siger Nils Jensen.

Omvendt mener Finn Aaberg, at pengene blot afspejler byrådsmedlemmers ekstraarbejde.

”Nogle selskaber kræver ekstra opmærksomhed. For eksempel de forsyningsselskaber, der dannes overalt i landet. Det vil sige, at der skal lægges et arbejde, der er ud over det daglige udvalgsformandsjob,” siger han.

Stort ekstraarbejde

Finn Aaberg mener, at der er en rimelig balance mellem hans vederlag på cirka 400.000 kroner, og det ekstra arbejde han bruger på sine to bestyrelsesposter i Vestegnens Kraftvarmeselskab og Trafikselskabet Movia.

Kommunalforsker Ulf Hjelmar vurderer også, at de ekstra indtægter til nogle formænd generelt afspejler, at de er nødt til at lægge flere timer på rådhuset.   

“Der har jo været forskellige sager, hvor byrådspolitikere har været nødt til at opgive deres civile job for at blive fuldtidspolitikere. Bestyrelsesarbejde kan hurtigt tage meget tid,” siger Ulf Hjelmar fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner.