Selv om kommunerne i 2007 blev samlet i 98 store enheder, tænker de stadig småt.  Det mener den politiske kommentator og tidligere konservative leder, Hans Engell, som klandrer kommunerne for at smyge sig uden om de store, væsentlige  samfundsdebatter. 

”Jeg havde forventet efter kommunalreformen, at de 98 nye storkommuners borgmestre og embedsapparater ville have været langt mere dagsordensættende kommunikationsmæssigt, men indtil nu har det været skuffende,” ­siger Hans Engell. 

”De er ganske dygtige til at få de mindre nyheder ud – et vejkryds her eller en ny lokalplan der. Men de får slet ikke løftet debatten op på det store niveau: ’Hvad vil vi med vores kommune? Hvad gør vi i forhold til de strategiske udfordringer?’” siger han. 

Hans Engell nævner den demografiske udvikling med stadigt flere ældre, kommunernes økonomi – ikke mindst på det specialiserede område – og den faldende deltagelse ved kommunalvalg som eksempler på debatter, hvor han savner kommunernes stemme. 

Hans Engell efterlyser, at kommunerne forlader den korte, taktiske bane og i stedet lægger langsigtede kommunikationsstrategier for formidlingen af de udfordringer, der er væsentlige for vores samfund. Han minder om, at kommunerne har redskaberne lige ved hånden. 

”Ingen medier kan udkomme uden journalistisk råstof, og det råstof sidder kommunerne på i stort omfang – nemlig tal, statistikker, facts og konsekvensanalyser. Det får de ikke meget ud af i dag,” siger Hans Engell. 

Borgere frem for brugere

Også medieforskeren Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School plæderer for et kommunikationsstrategisk gearskifte. Sidste år publicerede han et studie af, der viste, at kommunerne sidder tungt på den lokale mediedagsorden. 

”80 procent af alle kommunalnyhederne skrives af kommunale folk. De fodrer journalisterne med halvfabrikata og pressemeddelelser, som bringes stort set ukritisk,” siger Anker Brink Lund. 

Problemet er, at kommunerne fokuserer på det, Anker Brink Lund kalder hurra-historier, mens konflikter og principielle udfordringer stort set ignoreres.  Han savner, at kommunerne taler til borgerne netop som borgere og ikke udelukkende som brugere af offentlig service. 

”Hvis man behandler borgere som brugere, så får man kværulanter. Forbrugere har kun rettigheder – de har ingen pligter, mens borgere er karakteriseret ved at have både rettigheder og pligter. Og den rolle taler hverken journalister eller kommunikationsfolk til,” mener Anker Brink Lund. 

”I stedet for at betragte sig selv som 98 små fyrstedømmer skal kommunerne i højere grad betragte sig som en sektor i samfundet, som i virkeligheden er stærkt underkommunikeret,” siger Anker Brink Lund og tilføjer:

”Kommunikationsmedarbejderne må tænke sig selv ind i en meget mere strategisk rolle i stedet for at være spindoktorer, brandslukkere og forfattere til pressemeddelelser. Den kommunale sektor er så væsentlig for samfundet, at vi er nødt til at have langsigtede principdebatter. Og de skal funderes lokalt.”