11 kommuner havde sat sig for at sænke sygefraværet og fastholde medarbejdere i ældreplejen gennem projekt ’Raskijob’. Men de 7.000 deltageres øgede fokus på kondital, blodtryk og et sundere liv havde en noget uventet effekt: De havde cirka 15 procent mere fravær end de medarbejdere, der ikke deltog i projektet. 

Ifølge Henrik Lindegaard Andersen, som har evalueret projektet for AKF, er resultatet ikke overraskende.

”Evalueringen viser, at projektet er blevet implementeret uheldigt. Der har været en lang række fejl og mangler, blandt andet har ledelsen været for dårlig nogen steder, og projektet kom for sent i gang,” siger Henrik Linde­gaard Andersen. 

Mange i farezonen

’Raskijob’ blev skudt i gang i 2008. Projektet skulle hjælpe syge medarbejdere og forhindre flere i at blive det ved at sætte fokus på kost og motion og gennemføre udviklende samtaler. Henrik Lindegaard Andersen fremhæver to forklaringer på, hvorfor projektet alligevel endte med et negativt resultat i forhold til sygefraværet: 

”For det første kan tiden, medarbejderne har brugt på projektet, være registreret forkert, så den optræder som en del af fraværsstatistikken. Men de kommuner, jeg har talt med, har korrigeret tallene for det, så det burde ikke være hovedårsagen,” siger han. 

Den anden forklaring er, at medarbejderne har fået helbredstest i forbindelse med ’Raskijob’. Det har placeret en stor gruppe i farezonen for at få et højt sygefravær. 

”Når man får at vide, at man har et dårligt helbred, så kan det måske også anspore til, at man tager flere sygedage,” forklarer Henrik Lindegaard Andersen. 

Jeanette Eggertsen, som er en af initiativtagerne til ’Raskijob’ og tidligere hjemmeplejeleder i Ballerup Kommune, bemærkede også det højere sygefravær i forbindelse med projektet:

”Et øget fokus på sundhed og trivsel har slået ud, så flere er blevet opmærksomme på, hvordan de har det. Det tyder på, medarbejderne har fået mulighed for at mærke efter og sige fra, hvis de ikke havde det godt,” siger hun. 

Projekt til 30 mio.

Et af projektets flagskibe var at uddanne mindst en medarbejder fra hver arbejdsplads som helsepilot. Helsepiloterne kom på et seks dage langt kursus og skulle efterfølgende udbrede det sunde liv blandt de andre medarbejdere. Jeanette Eggertsen vurderer, at det var uklogt udelukkende at fokusere på medarbejderne. 

”Vi var klar over, at det nok var en fejl lige fra starten ikke at inddrage lederne i projektet. Vi valgte at bruge ressourcerne på at fokusere på medarbejderne og anvende midlerne til tiltag, der kunne forbedre deres trivsel. Det har vi lært af, for det var en fejl,” siger hun. 

Jeanette Eggertsen understreger, at reduktion af fravær ikke var det eneste mål:

 ”Blandt de medarbejdere, der var omfattet af aktiviteterne, har der været øget trivsel og forbedret helbredssituation. Det er nogle af de formål, som ’Raskijob’ har opfyldt,” siger hun.

Billund, Holstebro og Aabenraa Kommuner har udarbejdet en ansøgning til en ny omgang ’Raskijob’. Her er lederudvikling i forhold til trivsel og sundhed medtaget som en del af projektbeskrivelsen.