Landet over er der i flere år blevet testet og udviklet en lang række lovende velfærdsteknologier. Men ofte strander de gode forsøg dér.

Ved de kommende økonomiforhandlinger vil det blive et centralt tema, hvordan de bedste velfærdsteknologier kan blive udbredt på landspraksis. 

”Jeg mener, det er helt centralt, fordi økonomiforhandlinger handler blandt andet om, hvordan vi kan bidrage til, at to ting lykkes: Det er en stram og god styring af vores økonomi, og det er en tilrettelæggelse af løsninger af velfærdsopgaver, som borgerne har brug for,” siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Kommuner har nøglerolle

Regeringen har iværksat to analyser, der gerne skal være klar inden økonomiforhandlingerne med kommunerne. Den ene analyse går på de generelle rammevilkår for velfærdsteknologi, mens den anden analyse ser på udbredelsesmodeller og potentialer ved øget udbredelse af velfærdsteknologier.

Margrethe Vestager understreger, at kommunerne spiller en hovedrolle, når det kommer til velfærdsteknologiernes fremtidige succes. Det er kommunerne, der møder borgerne i dagpasningen og i folkeskolen, og det er i høj grad deres medarbejdere, der kan blive aflastet, hvis fru Jensen og hr. Hansen i fremtiden selv kan komme ud af sengen eller klare mere genoptræning.

”Kommunerne er helt centrale, fordi de har ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en anden måde, så vi bruger hinanden mere som mennesker og mindre dér, hvor teknologien kan gå ind og gøre forskellen.”

Udbredelse halter

Udbredelse af velfærdsteknologier afhænger derfor også i høj grad af kommunerne. Men denne del halter væsentligt i dag. Det kan man læse i regeringens kommissorium for en forberedelse af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne fra januar i år.

”Erfaringerne med at anvende teknologiske løsninger på velfærdsområderne viser, at udbredelse i stor skala fortsat er udfordrende, og at succesfulde implementeringer er begrænsede,” står der.

En større udbredelse vil i høj grad kræve et stort politisk fokus, mener Margrethe Vestager.

”Brug af velfærdsteknologi kræver politisk lederskab. Det er en forpligtelse, der påhviler os her i regeringen og i Folketinget, men det er også i hver enkelt kommune, at medarbejdere og ledelse skal kunne mærke, hov for søren, det her er vigtigt. De mener det,” siger Margrethe Vestager.

Hindringer skal fjernes

Selv vil regeringen se på mulige barrierer for at udbrede de konkrete velfærdsteknologier, der kan fjernes. Margrethe Vestager nævner konkret, at man kan se på, om udbudsreglerne er for gammeldags til dette område eller om regeringen kan være med til at bidrage med standardisering, så kommunerne ikke skal gøre alting selv.

”Kan vi tage hindringer væk, så tror jeg, at vi kan bane vejen for rigtig mange ting og måske også være med til at skabe adgang til erfaringer, så man ikke skal blive ved med at forsøge og forsøge, men også kan udbrede det i større skala.”

Intet mirakelmiddel

Margrethe Vestager er dog helt med på, at vejen til succes heller ikke er uden huller.

”Engang imellem er der jo projekter, hvor man tænker, hold da op, der var vist nogen, der kom til at spilde både tid og penge her,” siger Margrethe Vestager, og fortsætter:

”Man skal forholde sig til velfærdsteknologi, ligesom man skal forholde sig til alt muligt andet. Nemlig spørgende for at få afvejet fordele og ulemper, fordi velfærdsteknologi ikke er et eller andet mirakelmiddel, som tandfeen er kommet med.”

Når det er sagt, så ser Margrethe Vestager et kæmpe potentiale i velfærdsteknologi. Både i forhold til økonomi og større frihed til borgerne, men også som et kommende dansk eksporteventyr for danske virksomheder. Derfor handler det med Margrethe Vestagers egne ord ’om at komme i gang’.

I den ene analyse op til økonomiforhandlingerne vil regeringens styregruppe foruden barrierer også se på, hvilke af de eksisterende løsninger der er mest parat til at blive udbredt og implementeret.