De seneste år har budt på gentagende mediehistorier om økonomisk pressede kommuner, der ikke har gjort nok for at hjælpe udsatte børn og unge. Men det reelle omfang af de offentlige svigt har været mørketal.

Nu har Kommunen fået aktindsigt i Ankestyrelsens afgørelser, hvor kommuner pålægges at gennemføre en anbringelse. Det kaster lidt lys over mørket. Siden 2010 har styrelsen i 116 sager vurderet, at en kommune har gjort for lidt eller været for langsom til at hjælpe et barn, der har været så udsat, at barnet skulle anbringes uden for hjemmet.

”Anbringelserne er kun de grelleste eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen går ind og siger, at kommunerne ikke gør nok. Og vi er bekymrede for, at det kun er toppen af isbjerget, vi ser her,” siger Jette Vilhelmsen, specialkonsulent i Børns Vilkår.

Ankestyrelsens afgørelser tager afsæt i underretninger, som styrelsen modtager fra bekymrede lærere, pædagoger eller andre borgere omkring barnet.

Ifølge Børns Vilkår er der højst sandsynligt et større antal børn i samme situation, som Ankestyrelsen aldrig underrettes om.

Barnets tarv glemmes

Ofte står de kommunale sagsbehandlere for skud, når sager om svigt eksploderer i medierne. Socialrådgiverforeningen giver Børns Vilkår ret i, at Ankestyrelsens afgørelser viser, at der sker for mange svigt.

”Det passer jo med de meldinger, vi har fået ind fra vores medlemmer de sidste år om, at det er vanskeligt for dem at varetage barnets tarv på grund af økonomiske hensyn. Især er det vanskeligt at komme til at anbringe børn, fordi det er de dyreste foranstaltninger,” siger formand Bettina Post.

Ankestyrelsens nylige afsløring af store problemer i Esbjergs sagsbehandling indikerer, at der kan være mange sager, hvor alvorlige underretninger aldrig når længere end til kommunen.

Ifølge Kommunens aktindsigt har Ankestyrelsen kun i ét tilfælde pålagt Esbjerg at gennemføre en anbringelse siden 2010. Men da styrelsen i efteråret undersøgte forholdene i Esbjerg, væltede det ud af skabet. I 33 ud af 100 undersøgte sager fandt styrelsen ’stærkt kritisable forhold’. Det dækker over problemer som ’gentagne overtrædelser af lovgivningen’, ’passivitet i sagsbehandlingen’ samt ’manglende og/eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger’.

Økonomisk pres

Aarhus topper opgørelsen fra Ankestyrelsen med 13 pålæg om at gennemføre anbringelser. Her kan man ikke umiddelbart forklare, hvorfor man har en halv gang flere pålæg end nummer to på listen, København. Økonomien kan dog have spillet ind.

”Man skal tænke på, at vi ligesom kommunerne generelt var gennem voldsomme sparerunder i 2010 og 2011. Det kan måske være en medvirkende forklaring på, at vi ligger højere på nogle af de her sager,” siger sekretariatschef i Socialforvaltningen Ann-Britt Wetcher.

Randers ligger nummer tre på listen med næsten lige så mange pålæg om anbringelser fra Ankestyrelsen som København. Også her har kommunen rettet fokus mod at undgå anbringelser.

”Siden 2009 har vi arbejdet med at ændre vores anbringelsesmønster, hvor vi går over til så vidt muligt at anbringe i børnenes nærmiljø og i de mindst indgribende foranstaltninger,” skriver børne- og familiechef Sonja Møgelsvang i en mail til Kommunen som forklaring på Ankestyrelsens afgørelser.