I Esbjerg skærer de i antallet af sager per sagsbehandler og frigiver tid til opsøgende arbejde. Det gør de også i Herning og mange andre kommuner. I Aarhus tilbydes førstegangsforældre et kursus, så de finder godt til rette i deres nye rolle som mødre og fædre. Det samme gør de i Helsingør, Skanderborg og mindst 10 andre kommuner.

Der sker rigtig meget i langt de fleste kommuner for at sikre, at små børn fra udsatte familier bliver hjulpet godt videre i deres børneliv, så de får samme muligheder for et godt voksenliv som andre børn.

Det underbygger en undersøgelse, Kommunen har foretaget blandt kommunerne. 46 kommuner har deltaget i undersøgelsen, der kortlægger indsatsen for udsatte børn. Her svarer 83 procent af kommunerne, at de i løbet af de seneste år har ændret praksis på børneområdet for at sikre en bedre tidlig indsats.

Og det er der en rigtig god grund til, forklarer formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov:

- Vi ved fra forskningen, at et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, så det er vigtigt at fokusere på den tidlige indsats, da det kan være meget sværere at genoprette en socialt skæv livsbane senere i livet.

Derfor har KL de sidste år haft fokus på netop de udsatte børn og den tidlige indsats, forklarer Thomas Adelskov og henviser til, at den amerikanske professor i økonomi James Heckman dokumenterer, at jo tidligere man sætter ind, jo større effekt får man ud af sin investering.

- Så det er simpelthen den intelligente løsning at se på den tidlige og forebyggende indsats.

Reformerne stækkes

Alligevel er der langt igen, hvis den tidlige indsats for udsatte børn skal lykkes. Sådan lyder det fra flere interesseorganisationer, Kommunen har talt med, heriblandt Lisbeth Zornig fra Huset Zornig, der arbejder for at forbedre udsatte menneskers livsvilkår:

- Det, der taler imod det her, er, at man i daginstitutionerne er klemt ressourcemæssigt og ikke har fået de lovede ressourcer, der er blevet stillet i udsigt – hverken fra den nuværende eller den tidligere regering. Både forebyggelsespakken, overgrebspakken og Barnets Reform har bragt mange gode ting med sig de seneste år. Men de reformer risikerer at blive stækket, fordi man ikke har ressourcer nok på normalområdet –  hverken til efteruddannelse eller til det enkelte barn – til at få knyttet de relationer, der skal til for at sikre forebyggelse og en god indsats.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="5" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af de 46 adspurgte kommuner har ikke ændret praksis i forhold til tidlig indsats i løbet af de seneste to år

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

Men det er ikke kun i interesseorganisationerne, man råber på bedre muligheder for at hjælpe så tidligt som muligt. Også i flere forvaltninger rundtom i kommunerne oplever man, at den tidlige indsats tager tid at implementere, og at selvom det lyder nemt at sætte tidligt ind overfor udsatte børn, så kræver det nogle gange mere, end man har af ressourcer.

Det bakkes op af Kommunens undersøgelse. Her svarer 15 kommuner, at deres indsats er tilstrækkelig, mens fire kommuner er direkte uenige i, at den indsats, der ydes lige nu, er god nok. De resterende 27 kommuner giver alle udtryk for, at den tidlige indsats er godt på vej, men de efterspørger bedre økonomi, flere menneskelige ressourcer og et lavere sagsantal for at kunne yde en tilstrækkelig indsats.

- Der er mange gode tiltag i gang med henblik på tidlig opsporing og indsats, men økonomi med mere gør, at vi ikke er nået i mål med implementeringen, sådan som vi kunne ønske, lød det for eksempel fra Silkeborg Kommune i undersøgelsen.

Investeringen betaler sig

Det mærker de også i både sagsbehandlingen og det daglige pædagogiske arbejde.

- Kommunerne har svære rammebetingelser for at sætte tidligt nok ind. Og det er ikke blevet bedre med satspuljeaftalen, for der mangler de sociale normeringer, og da slet ikke med omprioriteringsbidraget, der netop er blevet forhandlet på plads mellem KL og regeringen, for det skærer i institutionernes budgetter, som i forvejen er rigtig stramme. Og det gør det sværere at sætte tidligt ind i forhold til den bredspektrede indsats: sundhedsplejerskernes, pædagogernes, socialarbejdernes. Hele paletten skal bruges for at fange de udsatte børn og sætte ind tidligt. Og når vi alle skal spare, så bliver det rigtig svært, siger hovedkasserer i BUPL Lasse Bjerg Jørgensen.

Han så gerne, at der i højere grad blev lavet en videns- og forskningsbaseret indsats til brug i den tidlige indsats. Derfor vil han også følge Herning-modellen nøje, hvor sagsbehandlerne arbejder med færre sager. Netop den model rulles nu ud i flere kommuner. Men der skal en bredspektret indsats til, hvis det skal hjælpe. Det er ikke nok kun at fokusere på ét barn, hvis der også er problemer i familien.

Men selvom han kæmper for, at der skal gøres mere for at sikre en god tidlig indsats, forstår han også godt, at kommunerne er pressede på økonomien.

-  Især efter den sidste økonomiaftale mellem KL og regeringen, men kommunerne bør virkelig prioritere det her, for de får pengene så mange gange igen, siger han og henviser til, at forskning fra blandt andre James Heckman viser, at den tidlige indsats på børneområdet i sidste ende sparer kommunerne for en masse penge.

Der er penge nok

Også socialrådgiverne mærker presset, når økonomien og arbejdsbyrden udfordrer den tidlige indsats.

- Det nytter ikke noget, at man skærer ned på pædagoger, skolelærere eller forebyggelse generelt. Det er i enhver kommunes interesse at opprioritere lige præcis denne indsats på den lange bane. Hvis vi om 10-20-30 år skal have en god økonomi, så skal man styrke og opkvalificere indsatsen nu, lyder det fra Niels Christian Barkholt, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Thomas Adelskov fra KL mener dog ikke, at flere penge nødvendigvis er vejen frem:

- Der anvendes i dag 14 milliarder kroner på området udsatte børn. Realiseringen af arbejdet for udsatte børn hviler på en grundlæggende præmis om, at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Det handler ikke om flere penge, men om klogere og prioriterede investeringer, der gavner og understøtter området fagligt såvel som økonomisk, siger han.

Indsatser måske på vej

Kort før valget lancerede Socialdemokraterne en børnepakke, som indeholdt 2,5 milliarder til at løfte børneområdet. Mange af de penge kom aldrig i spil, for en måneds tid efter lanceringen blev der udskrevet valg. Men ifølge partiets børneordfører Annette Lind er det netop et løft i den størrelse, der skal til, hvis den tidlige indsats skal lykkes.

- Jeg synes ikke, den indsats, der bliver gjort lige nu for at sætte tidligt ind overfor børn, er spor tilstrækkelig. Vi ville lave et historisk løft af børnevelfærden, fordi vi mener, at der skal være et godt børneliv for alle børn. Og her spiller dagtilbuddene altså en vigtig rolle i vores kernevelfærd. Vi ved jo, at en god start på livet har betydning for, hvordan  man klarer sig senere i livet, siger Annette Lind.

Hun ser derfor gerne, at der kommer flere hænder i daginstitutionerne og et kompetenceløft til pædagogerne.

Men at indsatsen ikke er tilstrækkelig, er svært at genkende for Venstres børneordfører Anni Matthiesen, der sender bolden over på kommunernes banehalvdel.

- Mit indtryk er, at der er stor forskel fra kommune til kommune. Vi er jo nogle af dem, som også holder af friheden i det kommunale selvstyre. Det skal der være plads til. Men det er også vigtigt at understrege, at der skal være et vist kvalitetsniveau. Jeg synes, kommunerne er blevet bedre til at se, at også for deres egen skyld er en tidlig indsats en god ting. Det er lidt som at tisse i bukserne ikke at tage fat i starten. Så følger problemerne med op i skoletiden. Vi erkender, at der stadig er en stor opgave, der skal løses.

Derfor håber hun nu, at det udvalg, som undersøger inklusionsreformen i folkeskolerne, også kommer med tiltag, som kan bruges i dagtilbuddene.

- Vi må erkende, at der stadig er et problem, som vi må afvente svar på, før vi kan løse det. Jeg håber da også, at der, når det udvalg, der ser på inklusionen, kommer med deres resultat, ligger nogle værktøjer, som vi fra Christiansborgs side kan brede ud til alle kommuner. Men vi må vente på, at de er færdige med deres arbejde, for vi har respekt for, at vi har bedt om, at de løser en opgave, så vi sætter ikke noget i gang lige med det samme.

Men interesseorganisationer og fagforeninger skal ikke regne med, at der følger en stor check med til at betale for nye tiltag på området.

- Det kræver jo altid ressourcer, når man skal sætte ind. Men vi ved alle, at pengene ikke hænger på træerne, og der er mange steder, der har brug for indsatser, så det kræver en hård prioritering.