Store forskelle på kommunernes udgifter til administration
Store forskelle på kommunernes udgifter til administration
Fra 6.392 kroner i Holbæk til 17.882 kroner på Samsø.
Så meget varierede kommunernes udgifter til administration pr. indbygger sidste år ifølge en analyse fra den nye institution Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
I alt brugte kommunerne godt 50 milliarder kroner på administration, ofte benævnt "kolde hænder", og der er store afvigelser fra de gennemsnitlige 8.846 kroner pr. indbygger i 2017.
En stor del af årsagen er forskellige rammevilkår, som kommunerne ikke selv kan ændre på - indbyggertal, ledighed, socioøkonomisk sammensætning, ø-kommune eller ej o.s.v. Samsø har for eksempel ingen chance for at nå ned på landsgennemsnittet. Derfor har man i analysen forsøgt at finde de rammevilkår, som har betydning for udgifterne, og rense tallene for dem.
Resultatet er en indikator, som ifølge benchmarkedsenheden kan bruges som strømpil for, om ens kommune bruger flere eller færre penge på administration, end man kunne forvente.
De 10 laveste:
- Holbæk
- Lolland
- Middelfart
- Horsens
- Herning
- Stevns
- Tårnby
- Ærø
- Norddjurs
- Frederiksberg
De 10 højeste:
- Samsø
- Ballerup
- Glostrup
- Albertslund
- Helsingør
- Dragør
- København
- Halsnæs
- Syddjurs
- Rødovre
Færre decentrale ledere
Udgifterne til administration pr. indbygger har været stabile i den undersøgte periode 2013-2017, men der er sket meget store forskydninger mellem de tre hovedområder, som analysen inddeler administrationen i.
De allerfleste kommuner har skåret ned på udgifterne til decentrale ledere, for eksempel ved at slå flere skoler og/eller daginstitutioner sammen under en fælles leder. En række kommuner har reduceret udgifterne kraftigt på den måde.
Også for de decentrale ledere har benchmarkingenheden udregnet et indeks for, hvilke kommuner der bruger mere og mindre end forventeligt, når man korrigerer for rammevilkår.
Lavest:
- Holbæk
- Lolland
- Horsens
- Faxe
- Frederikshavn
- Stevns
- Faaborg-Midtfyn
- Gribskov
- Langeland
- Brønderslev
Højest:
- Samsø
- Fanø
- Glostrup
- Tårnby
- Dragør
- Aalborg
- Rødovre
- Ballerup
- Varde
- Hedensted
Flere sagsbehandlere
Til gengæld har der over de fire år været en markant stigning i udgifterne til såkaldt myndighedspersonale, det vil sige socialrådgivere, jobkonsulenter, ingeniører og lignende.
Udgifterne til disse sagsbehandlere er steget i 87 af landets kommuner, og der er relativt store forskelle mellem kommunerne, også når man forsøger at tage højde for de forskellige rammevilkår. Generelt bruger jyske og fynske kommuner flere penge end de østdanske.
Et højt tal kan dog sagtens være udtryk for en bevidst opnormering, fordi man har en forventning om, at flere sagsbehandlere kan give større gevinster på eksempelvis overførselsudgifter eller velfærdsområder.
Lavest:
- Dragør
- Rudersdal
- Stevns
- Næstved
- Odsherred
- Morsø
- Fredensborg
- Vordingborg
- Greve
- Guldborgsund
Højest:
- Middelfart
- Aalborg
- Skanderborg
- Tønder
- Aarhus
- Silkeborg
- Fredericia
- Samsø
- Faaborg-Midtfyn
- Kolding
Lidt mere til chefer og stab
Det tredje administrationsområde, som dækker chefer og støttefunktioner som it-folk, jurister, økonomer, kontoruddannede og lignende, blev 1,5 procent dyrere fra 2013 til 2017. Der er betydelige forskelle kommunerne imellem, også når analysen korrigerer for forskellige rammevilkår.
Lavest:
- Nordfyn
- Odder
- Tårnby
- Lolland
- Nyborg
- Herning
- Ringkøbing-Skjern
- Esbjerg
- Middelfart
- Kerteminde
Højest:
- København
- Vallensbæk
- Glostrup
- Gentofte
- Samsø
- Læsø
- Norddjurs
- Halsnæs
- Albertslund
- Helsingør
Opbremsning i Holbæk
I Holbæk, som ifølge indekset brugte mindst på administration pr. indbygger sidste år, er det ifølge analysen især en meget stor besparelse på de decentrale ledere, der har haft betydning. Tvunget af nødvendigheden - kommunen var sidste år tæt på at blive sat under administration.
- Det er jo ikke nogen overraskelse, at vi ligger lavt. Vi har været igennem en ret stor opbremsning de seneste halvandet år, og vi har hele tiden et blik på at gøre tingene så effektivt som muligt, siger kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard.
Han tror også, at en nedbringelse af sygefraværet kan spille ind.
Ledelsestung færgedrift
I den anden ende af det beregnede indeks ligger Samsø højest. Kommunen har også tidligere ligget højt i tilsvarende undersøgelser, fortæller kommunaldirektør Mogens Wehrs.
- Vi plejer at ligge højt, så det overrasker os ikke, at vi også ligger højt her, siger han.
Som årsager nævner han bl.a. de særlige udgifter, man har som en lille ø-kommune. At Samsø nu er røget helt til tops, tilskriver han, at kommunen for tre-fire år siden hjemtog færgedriften til Jylland, så personalet på færgeruten nu er ansat af kommunen.
- Færgedriften fylder meget, 17 procent af vores samlede driftudgifter, og det er en meget ledelsestung organisation med fem kaptajner, fem styrmænd og fem maskinchefer. Så det har rykket os meget opad, siger Mogens Wehrs.
Højt serviceniveau i Ballerup
Nøjsthøjest ligger Ballerup. Her minder kommunaldirektør Eik Møller om, at kommunen historisk altid har ligget højt. Han ser placeringen som resultat af både den socioøkonomiske sammensætning af kommunens borgere, et generelt højt serviceniveau og et højt politisk ambitionsniveau om borgerinddragelse og politisk ledelse tæt på beslutningsprocesserne.
De seneste år har byrådet i Ballerup blandt andet besluttet at investere i mere decentral ledelse på skoler og dagtilbud, i en øget indsats på beskæftigelsesområdet, i den såkaldte Sverigesmodel, som skal forebygge anbringelser af unge, samt i en øget indsats for at inddrive gæld efter sammenbruddet af Skats system, påpeger han.
Er det bevidst eller et skred?
Analysen anbefaler kommunerne at bruge tallene til at blive klogere, og at de derefter forholder sig til, hvordan de sikrer fortsat fokus på at effektivisere administrationen.
For vel fortæller tallene ikke alt. Der er tale om en ren benchmarking af udgiftsniveauer, mens det har været umuligt at koble det sammen med kvaliteten eller resultaterne af arbejdet i administrationen, så man kunne få en egentlig undersøgelse af effektiviteten i de forskellige kommuner.
Men analysen kan bruges som udgangspunkt for at se sin administration efter i sømmene og træffe bevidste valg.
Analysen anbefaler, at kommunerne stiller sig selv disse spørgsmål:
• Hvilke overvejelser giver kommunens placeringer i nærværende benchmarkinganalyse anledning til?
• Er kommunens placeringer i benchmarkinganalysen udtryk for en bevidst politisk prioritering, eller er det i højere grad et udtryk for en ubevidst eller et historisk betinget niveau i kommunen?
• Afspejler kommunens arbejde med administrationsområdet placeringerne inden for de forskellige administrationstyper?
• Hvilke konkrete administrationsopgaver har hidtil været i fokus, og er de tiltag, der er gennemført på disse områder, implementeret i bund? Har man hentet de gevinster, man forventede på forhånd?
• Er der konkrete administrationsopgaver, som endnu ikke har været i fokus, eller hvor man ikke er kommet så langt i forhold til at sikre en bedre opgaveløsning?
• Har kommunen udarbejdet en egentlig strategi for arbejdet med at sikre en mere effektiv opgaveløsning på administrationsområdet, herunder fokusområder, indsatser, forventede gevinster og implementeringshorisont?
• Hvordan kan man i den lokale kontekst bedst muligt sikre den politiske forankring af et videre fokus på en mere effektiv opgaveløsning på administrationsområdet?
• I hvilket omfang deltager kommunen i fora, hvor man på tværs af kommuner drøfter erfaringer og forbedringstiltag på administrationsområdet?
• Anvender kommunen nøgletal eller målindikatorer i den løbende styring af administrationsområdet? Hvis ja, har alle relevante medarbejdere/politikere adgang til oplysningerne?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
