Samfundet vil kunne spare milliarder af kroner, hvis flere borgere kvittede cigaretterne, før de blev alvorligt ramt af en sygdom som den kroniske lungesygdom, KOL.

Med det udgangspunkt besluttede Odense Kommune sig for at medvirke i et forsøg, der med sammenkobling af data skulle forudsige, hvilke af byens borgere, der med stor sandsynlighed kunne siges at være rygere og dermed i risikogruppen for at udvikle KOL.

- Vi fandt ud af, at vi kunne lokalisere borgere med stor sandsynlighed for at være ryger på postnummer, og det betyder, at vi kan afgrænse en kampagne om rygestoptilbud til nogle afgrænsede lokalområder i stedet for til hele byen. Så det sparer os nogle penge, fortæller sekretariatschef Heidi Juul Madsen fra sundhedssekretariatet i Odense.

Udvalgte læger
Samtidigt fandt kommunen frem til, at koncentrationen faktisk var størst blandt ni af kommunens almen praktiserende læger.

- Nu var det her en prøve, men vi har tænkt os at bruge det her som en del af vores fremtidige rygestopindsats. Og hvis vi kan forudsige en ryger, så kan kommunerne jo også bruge det her til at forudsige alt muligt andet både på sundhedsområdet og på de øvrige velfærdsområder, siger Heidi Juul Madsen.

Odense har arbejdet med sammenkobling af data gennem det seneste halvandet år, og projektet er et af mange eksempler på den digitale datarevolution, som mange spår for sundhedsvæsenet.

Viser nye mønstre
Særligt når det gælder sammenkoblingen mellem forskellige datasæt.

- Med big data kan man begynde at få øje på nogle mønstre, der gør, at man kan stille nye spørgsmål til, om der er nogle relevante sammenhænge i dataene, for eksempel mellem en særlig medicin og kost, fortæller ph.d. og lektor Mikkel Flyverbom, der leder Big Data Forum ved CBS.

For eksempel er der en interessant bevægelse i gang, hvor stadig flere borgere tracker og indsamler data om sig selv og deres sundhedstilstand. Det kan være alt lige fra antal timers søvn til hvor mange skridt de har taget og målinger af hjerterytme og puls. Dermed kan dataene også være med til at øge motivation og deltagelse blandt borgerne, der igen kreerer nye store datasæt at arbejde med, forklarer Mikkel Flyverbom.

Ørekirurgisk simulator
Teknologisk er mulighederne også enorme, mener forsknings- og innovationschef ved Alexandra Instituttet, Jesper Mosegaard. For eksempel arbejder instituttet lige nu med lovende projekter som et hjernescanningsværktøj til påvisning af risikoen for Alzheimers og en ørekirurgisk simulator, hvor læger kan træne deres kvalifikationer som ørekirurg på en computer.

Alligevel er Jesper Mosegaard relativt afdæmpet, når han skal pege på big datas fremtidige betydning på sundhedsområdet.

- Det kan godt være, at alle teknologihovederne som mig synes, at der er et stort potentiale i det, men i sidste ende skal det indgå i en arbejdsproces hos nogle professionelle læger, sygeplejersker med flere, og det er i virkeligheden der, at potentialet skal identificeres. Der skal være nogen, der synes, at der er et behov, som ikke bliver dækket i øjeblikket, siger han.

Ser på sygedagpenge
For Heidi Juul Madsen har forsøget med at identificere kommunens rygere styrket troen på perspektiverne ved hele fænomenet big data.

- Jeg er helt sikker på, at det er fremtiden. Hvis vi skal bevare et velfærdssamfund bare nogenlunde på det niveau, som vi har i dag, så skal vi have meget mere ud af den enkelte krone, og jeg tror, at det her er en af vejene til at gøre det, siger hun.

Selv om projektet endnu kun er i sin vorden, så vil Odense nu bruge data til at se, om det er muligt at forudse, hvem der er i risiko for at komme på langvarig sygedagpenge. Det vil give kommunen mulighed for tidligere at sætte den rette indsats ind mod denne gruppe.