I Aarhus har borgerne i en måneds tid kunnet klikke sig ind på deres egne plejeoplysninger via borger.dk. Snart følger København, Odense og Aalborg efter med it-systemer, der blandt andet giver borgerne adgang til at se, hvilken hjælp, der er bevilget, og hvad hjemmeplejerne noterer efter besøg.  

“Som jeg ser det, handler det om at give borgerne magt og viden om deres eget liv. Kommunen skal ikke være den store formynder, som har al viden, og borgerne skal ikke gå igennem alle mulige instanser for at få aktindsigt,” siger Omsorgs- og Sundhedsborgmester i København Ninna Thomsen (SF). Hun mener dog, at tiltaget vil ramme bredere end blot dem, der allerede i dag søger aktindsigt, og være til gavn for eksempelvis demente. Hun forudser også, at kommunen i fremtiden vil modtage færre henvendelser fra borgere, der er i tvivl om deres sagsbehandling. 

Enkel borgerkontakt

I Aarhus regner man også med, at digitaliseringen af journalerne vil gøre kontakten med borgerne mere enkel. Rådmand for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Dorthe Laustsen (SF) forudser blandt andet, at afgørelser i fremtiden ikke længere nødvendigvis skal sendes ud med brev. Hun har dog hverken overblik over de udgifter, der er forbundet med at lægge journalerne på nettet, eller over eventuelle besparelser. 

“Jeg har ikke indtryk af, at det vil være voldsomt fordyrende, men det handler egentlig mest om, at journalen jo tilhører borgeren, og at det er os i kommunen, der får lov at få adgang til den. Derfor skal borgeren kunne se alt, hvad der står,” siger hun. 

Aarhus har indtil nu lagt borgernes kontaktoplysninger på nettet, men mangler at gøre hjemmeplejens vurderinger og beskrivelser af borgerne tilgængelige.

Hos Ældresagen er man positivt stemt over for udsigten til mere åbenhed om plejen af den enkelte ældre, men jurist Ingrid Stokholm Lauridsen opfordrer kommunerne til at være opmærksomme på, at mange ældre ikke bruger computer og internet.  

“Man må jo lige komme med den bemærkning, at det ifølge Danmarks Statistik kun er 20 procent af de 75- til 89-årige, der har et NemID. Så det er ikke sikkert, at andelen af personer, der vil bruge muligheden, er så stor,” siger hun og opfordrer samtidig kommunerne til at sikre, at de ældre forstår de oplysninger, som de får adgang til. 

Forståeligt sprog

Også hjemmehjælpernes fagforening, FOA, peger på sproget som en forhindring for at adgangen til journalerne får den ønskede effekt.

“Man skal sørge for, at journalerne bliver skrevet i et læsevenligt sprog uden forkortelser og latinske betegnelser. Derfor skal man også have en dialog med medarbejderne om, hvorfor man gør det,” siger formand i Social- og Sundhedssektoren Karen Stæhr, som dog vurderer, at plejepersonalet vil tage godt imod de nye systemer. 

Aarhus Kommune er ifølge rådmand Dorthe Laustsen allerede opmærksom på formuleringerne i journalerne, og netop de svært forståelige faglige termer er en af årsagerne til, at hele plejejournalen endnu ikke er tilgængelig. 

Derudover forsøger kommunen at hjælpe de ældre, der mangler digitale færdigheder, ved eksempelvis at tilbyde kurser i brug af borger.dk. 

I København foreslår sundhedsborgmester Ninna Thomsen blandt andet, at der udarbejdes en ordbog, som borgerne kan bruge til at læse journalen.