Der er ingen sikkerhed for, hvor god en investering nye velfærdsteknologiske løsninger er. Markedet er stadig i sin vorden, og der er kun begrænset viden om, hvor meget der reelt kan spares med den nye teknologi.

Det kolliderer ifølge Økonomidirektørforeningens formand, Flemming Storgaard, med ambitionen om at forbedre økonomistyringen ved at lægge større vægt på resultaterne af kommunernes indsats frem for indsatsens omfang.

Det er ellers essensen af den ’performance management’, som er højt på dagsordenen på Økonomidirektørforeningens forestående årsmøde.

”Når der ikke er den store evidens for, hvad der virker, og hvad der kommer ud af de penge, vi bruger, så giver det jo usikkerhed,” siger Flemming Storgaard.

Han vurderer, at den teknologiske udvikling stadig er et godt stykke fra løsninger, som kan give betydelige besparelser. Men besparelser er i hans optik heller ikke den afgørende fordel ved de teknologiske hjælpemidler.

”Jeg ser teknologiens store potentiale i, at det kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan løse velfærdsopgaverne. Når vi kigger på demografien, så bliver vi jo færre i den arbejdsdygtige alder, mens der kommer flere ældre. Derfor bliver vi nødt til at finde nye måder at løse opgaverne på,” siger Flemming Storgaard.

Accepter risikoen

I sidste uge offentliggjorde Servicestyrelsen en såkaldt business case for brugen af robotstøvsugere på plejecentre. På baggrund af et forsøg i fire kommuner regnede styrelsen sig frem til, at der nationalt kan spares i omegnen af 190 mio. kr. over fem år ved at bruge robotstøvsugere.

Også fonden for anvendt borgernær teknologi (ABT-fonden) har evalueret en række af de projekter, som en del af fondens tre mia. kr. har støttet. Men undersøgelser med dokumentation for teknologiens store generelle besparelsespotentiale er ifølge professor i samfundsvidenskab Bent Greve ikke lavet i dansk sammenhæng.

”Jeg kender i hvert fald ikke til sådan nogle undersøgelser. Men det tror jeg hænger sammen med, at vi stadig er i indkøringsfasen. Og der vil ikke kunne høstes besparelser af betydning, før de her ting er kørt ordentligt i gang,” siger Bent Greve.

Han er imidlertid ikke i tvivl om, at der nok skal være penge at spare ved at investere i velfærdsteknologiske løsninger.  Men kommunerne såvel som resten af den offentlige sektor er nød til at acceptere, at det vil være investeringer med risiko for tab.

”Det er forkert at have den her nulfejls-kultur, for så får vi ingen udvikling. Der vil formentlig være et antal af de her projekter, som viser sig fuldstændigt håbløse. Og jeg vil sige ’gud ske tak og lov for det’. For hvis ikke man får nogle håbløse projekter, så får man heller ikke afprøvet grænserne mellem det fornuftige og det, der ikke er fornuftigt,” siger Bent Greve.

Frivillighed frem for tvang

Mens økonomien selvfølgelig spiller en vigtig rolle, så skal ønsket om at opnå besparelser ikke være det eneste eller nødvendigvis det afgørende argument for at investere i velfærdsteknologi. Hvis det i for høj grad præsenteres som et spareforslag, så er der en overhængende risiko for, at det kan give bagslag og skabe modstand hos borgerne, mener Bent Greve.

Den vurdering nikker man genkendende til i Middelfart Kommune. Her var der i forbindelse med budgetlægningen for 2012 overvejelser om at stille krav om, at ældre selv investerede i en robotstøvsuger, hvis de blev visiteret til støvsugning i hjemmet. Det skulle spare kommunen for 770.000 kr.

”Direktionen fremlagde et budgetforsalg, hvor det indgik. Og det førte til en stor debat, hvor vi til sidst politisk blev enige om, at det krav ikke var den rigtige måde at gøre det på,” siger formanden for kommunens social- og sundhedsudvalg, Kaj Johansen (S).

Middelfart valgte derfor at gå frivillighedens vej. Det står i kontrast til Billund, der valgte at holde fast på et krav om, at de ældre selv skal købe en robotstøvsuger, hvilket har ført til en klagesag ved det sociale nævn og en tilsynssag ved statsforvaltningen.

I Middelfart har man i stedet at oprette en pulje på knap en million kroner til fremtidige investeringer i velfærdsteknologi, og derefter selv at indkøbe nogle robotstøvsugere.

”De skal lånes ud til medlemmer fra Ældre Sagen, som så kan fortælle videre om deres erfaringer. Så vi har valgt at tage nogle lidt mindre skridt, og hvis det viser sig, at de ældre kan bruge dem og så selv vil købe en, så er det jo rigtig godt,” siger Kaj Johansen.