Efter krigen i Syrien brød ud for snart 4 år siden, er antallet af flygtninge til Danmark steget kraftigt. Denne udvikling er ikke kun et landspolitisk anliggende, da konsekvenserne for alvor mærkes ude i de små lokalsamfund, der skal huse de mange ekstra flygtninge.

Et godt eksempel herpå er den lille nordjyske by Vrå i Hjørring Kommune, der på nuværende tidspunkt allerede har ét asylcenter, men inden for nærmeste fremtid kan se frem til endnu ét.

Jeg mener, at der bør være grænser for, hvor meget man kan byde sådan et lille samfund uden at spørge beboerne først. Derfor er det Dansk Folkepartis holdning, at man før etableringen af nye asylcentre afholder en lokal folkeafstemning for at se, om det er i borgernes interesse.

For at opnå en succesfuld integration og sikre de bedst mulige forhold for vores flygtninge er jeg sikker på det er vigtigt, at de indbyggere, der bliver berørt af centrene, er positivt stemt over for deres nye naboer. Det er jo helt grotesk, at man ikke kan opføre et nyt supermarked uden de omkringliggende beboeres accept, men ved et asylcenter er det tilsyneladende ikke nødvendigt at lytte borgernes ønsker.

Øget nærdemokrati vil desuden gøre borgerne mere interesserede i deres lokalsamfund og være med til at styrke fællesskabet, hvilket i sidste ende vil komme alle til gode. Når byrådspolitikere rundtom i landet træffer de før omtalte beslutninger hen over hovedet på befolkningen, er de med til at skabe en unødvendig afstand mellem borgerne og byrådssalen, hvilket også er med til at øge den stigende politikerlede i landet.

I sidste ende kan man spørge sig selv, om det ikke vil være bedre hvis man målrettede flygtningehjælpen til nærområderne for katastroferne, så flygtninge ikke skal transporteres halvvejs rundt om jorden, men i stedet være i et område, hvor de kender kulturen og taler samme sprog? En løsning, hvor staten aflastede kommunerne ved at opføre flere flygtningelejre i brændpunkternes nærområder, ville være både billigere og bedre, da det vil komme mange flere mennesker til gavn.

Det er også værd at huske på, at mange af de flygtninge, der kommer hele vejen til Danmark, er dem, der har mest overskud såvel menneskeligt som økonomisk og dermed også dem der har mindst brug for hjælpen.

I løbet af de seneste seks år er antallet af flygtninge og indvandrere på overførselsindkomst steget med 35 procent til omkring 100.000 personer, hvilket er med til at lægge et ekstra pres på kommunerne, når de i disse dage forhandler budget for det kommende år. Ifølge analyseinstituttet LG Insight skyldes dette i høj grad regeringens afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser såsom starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft.

I stedet for at påtage sig ansvaret for deres fejlagtige politik skyder de Radikale skylden videre til kommunerne og ønsker ifølge Morten Østergaard at lægge endnu mere pres på kommunerne ved at pålægge dem yderligere bindende aftaler på integrationsområdet.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne tage ansvar og løse problemer. Derfor ser vi frem til næste folketingsvalg, hvor vælgerne kan få lov til at fælde deres dom over regeringen og vi forhåbentlig kan bringe beslutningerne ud til befolkningen igen.