Den politiske debat handler i dag mere om at bestemme, hvilke problemer der skal løses, end hvilke løsninger, der kan afhjælpe bestemte problemer. I Danmark er det i højere grad end andre lande regeringen, der har magten til at bestemme, hvilke problemer der er de vigtigste. Eller i hvert fald regeringens embedsmænd, som befolker Slotsholmens mange kontorer.

- Herhjemme er det staten, der sidder tungt på de analyser og den vidensproduktion, som former den politiske dagsorden. Særligt Finansministeriet men nu ogås Økonomi- og Indenrigsministeriet dominerer, siger Ove Kaj Pedersen, professor Ove Kaj Pedersen fra International Center for Business and Politics på CBS.

Til en debat arrangeret af den uddannelsespolitiske tænketank DEA på Folkemødet opsummerede han centrale pointer fra et  forskningsprojekt i tænketankes betydning.

Monopolbrydere
Ove Kaj Pedersen mener, at det er et demokratisk problem, at staten og dermed regeringen har så stor magt til sætte dagsordenen for det politiske arbejde. Det sker gennem analyser eller forskning og undersøgelser fra mere eller mindre uafhænige statslige forsknings- og analyseinstitutter.

Han ser derfor de stats-uafhængige tænketanke som en mulighed for at få brudt det statslige monopol på produktion af den viden, som bestemmer hvad politikerne diskutere og hvilke løsninger, de finder frem til.

Det synspunkt fik ikke overraskende bred opbakning fra flere af de tænketanke, som var mødt frem for at debattere tænketankenes demokratiske rolle. Martin Ågerup fra Cepos pegede på, at det netop var derfor, at Cepos blev oprettet. Også Concitos direktør Thomas Færgeman, så det som et stort problem, at regeringen i den grad dominerer vidensproduktionen.

- Bare tænk på, hvor svært opppostionen kan have ved at trænge igennem med alternativer til regeringens dagsorden. Tidligere var de politiske partier i højere grad i stand til at sætte sig igennem med deres egne analyser, men det er i de slet ikke klædt på til i dag, sagde Thomas Færgeman.