Mens samarbejdet mellem politikere og embedsmænd glider glat i 89 af landets kommuner, er der helt anderledes bump på kørebanen i de ni kommuner, der har absolut politisk flertal. Det viser en undersøgelse, som Kommunen  har lavet.

Ifølge undersøgelsen er 93 procent af politikerne på landsplan tilfredse med embedsmændene, mens tilfredsheden er markant lavere i kommunerne med absolut flertal. 

Her mener kun 80 procent, at embedsmændene altid eller som regel er behjælpelige, når de henvender sig. Samtidig svarer markant flere, at de har ringere adgang til embedsværket end andre i samme position. Og der er væsentligt færre, som har lov til at henvende sig direkte til embedsmændene med spørgsmål. 

Det kan skabe demokratiske problemer, mener professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen.

”I en kommune som Tårnby har der jo været socialdemokratisk dominans i noget nær 100 år, og borgmesterposten regnes for noget nær partiejendom. Så kan der opstå en skævhed, hvor mere perifere, små partier bliver forfordelt,” siger Tim Knudsen. 

Borgmesteren ved alt

I Herning sidder Venstre på 20 ud af 31 pladser. Hvis byrådspolitikerne vil i kontakt med embedsmændene, skal de gå igennem borgmesteren, fortæller Line Hillerup fra SF. 

”Det kunne jo være rart, hvis vi kunne sætte ting i værk – uden at give modstanderne nys om det,” siger hun. Line Hillerup mener, der foregår en politisk forskelbehandling til fordel for borgmesterpartiet. Og det er principielt betænkeligt.

”I et demokrati bør alle have lieg adgang. Men når der så gøres forskel på det helt fundamentale niveau, så er det et demokratisk problem,” siger hun. 

Det samme mener Niels Jørgensen, som er enligt byrådsmedlem for Venstre i den konservativt dominerede Vallensbæk Kommune. Han understreger, at han som Venstremand ofte er enig med borgmesterpartiet, men at han alligevel føler, han bliver frataget politiske muligheder, når alle henvendelser til embedsmændene skal gå igennem borgmesteren.

”Borgmesteren ved alt og er jo til hver en tid på forkant. Der er aldrig noget, som kommer bag på ham. Jeg kan ikke camouflere et angreb – og overraskelsen kan jo være en del af det politiske spil,” siger han. 

Niels Jørgensen pointerer, at det ikke kun drejer sig om det politiske spil, men også om adgangen til oplysninger, der sikrer, at han kan spille konstruktivt ind i beslutningsprocesser. 

Endnu værre oplever Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti situationen. 

”Hvis jeg har brug for oplysninger, kan borgmesteren trække svarene i langdrag. Det betyder, at jeg er gået over til at stille mine spørgsmål i spørgetiden på byrådsmøder. Men det er jo frustrerende at skulle bruge den slags revolvermetoder,” siger han. 

”Jeg beder jo bare om lov til at ringe til en embedsmand og spørge, om der serveres halalkød i vores daginstitutioner. Jeg forstår ikke, hvorfor man har interesse i at besværliggøre det,” siger han. 

Ikke et stort problem

Professor i statskundskab på Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, pointerer, at man aldrig kan sikre sig mod, at enkelte borgmestre ”ikke kører det helt glat,” som han siger. Men han mener, at borgmestrene som hovedregel er opmærksomme på, at det absolutte flertal giver et ekstra ansvar for at behandle mindretallet så godt som muligt. 

”Og hvis vi skulle give oppositionen en direkte adgang til embedsværket, ville der komme et enormt træk på administrationen, som tager tid fra den almindelige betjening af borgerne,” siger Ulrik Kjær. 

”Men det er klart, at man skal være opmærksom på, om man er på vej ned i en grøft, og om der er brug for mekanismer til at komme op igen. Men hvis man skulle ændre afgørende på det, skulle der være en oplevelse af, at der var tale om et virkelig væsentligt problem. Og det er måske den opfattelse, der mangler. ”