Med Finansieringsudvalgets 640 siders rapport i baghånden har regeringen fremlagt fire modeller for fremtidens udligningssystem. Det vil med stor sandsynlighed blive inden for rammerne af de modeller, den endelige løsning bliver brygget sammen.

”Regeringen peger på den model, som har bedst sammenhæng med kommunernes udgifter. Jeg forventer ikke, at vi skal til at diskutere om man kan trække helt nye kriterier ind, eller helt skal droppe nogle af dem, der nu er taget med. Konsekvenserne af sådan nogle ændringer er simpelthen for uoverskuelige,” siger Socialdemokraternes kommunalordfører,
Simon Kollerup.

Venstre vil gerne supplere udligningen med incitamenter, der kan få kommunerne til at blive mere effektive. Konservative har bebudet veto for regeringens forslag, der kommer til at tage flere penge fra kommuner, som i forvejen bidrager meget til ordningen.
Venstres tanker strider imidlertid med udligningsordningens grundidé om at kompensere kommunerne for de skævheder, de ikke selv kan gøre noget ved. Og for de konservative er der stadig mange måder at mindske konsekvenserne for de kommuner, de kan have en interesse i at tilgodese.

Djævlen i detaljen

I stedet for at afskaffe kriteriet om støtte til udlejede boliger for alle byer over 5.000 indbyggere kunne grænsen presses op, så det fastholdes for både Frederiksberg og Gentofte. For Frederiksberg vil det betyde, at kommunen i stedet for at måtte afgive små 40 millioner kroner, så vil vinde op mod 30 millioner kroner.

I udgangspunktet holder Konservative fast på den stejle forhandlingsposition.
”Vi vil ikke være med til at lave de ændringer regeringen har foreslået. Så vores veto står ved magt,” siger partiets kommunalordfører Mike Legarth.

Netop kriteriet om støtte for udlejningsejendomme har haft stor betydning i kritikken af det nuværende udligningssystem fra de 39 kommuner, som i årevis har kæmpet for ændringer. Regeringens udspil vækker da også begejstring i Vesthimmerland, som var de første til at påvise, hvordan særligt København havde store fordele af netop det kriterium.
”Det er klart, at det er noget af det, vi har slået på, og at det også kommer os til gavn,” siger Vesthimmerlands viceborgmester, Per Bach Laursen (V).

Nålestiksoperation

I København er man imidlertid ikke glade for regeringens udspil. Særligt ikke afskaffelsen af støtte for udlejede ejendomme, som meget målrettet rammer hovedstaden.
”Vi vil gerne være solidariske med resten af landet. Men jeg synes hverken det er rimeligt eller fair, hvis man benhårdt går ind og finder parametre, som rammer København specifikt,” siger Socialdemokraternes politiske ordfører i København, Ikram Sarwar.

Udover justeringen af eksisterende kriterier vil regeringen også tilføje tre nye kriterier, som i høj grad skal tage højde for forskellige udgifter til udsatte børn. Samtidig lagde indenrigsminister Margrethe Vestager (R) op til, at puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner kan ændres eller helt afvikles.
Programchef Kurt Houlberg fra AKF vil ikke uden videre kalde regeringens udspil for mere ’retfærdigt’. Men han peger på, at det i hvert fald synes at være i bedre overensstemmelse med kommunernes reelle udgifter.

”Nu har ordningen fået et serviceeftersyn. Og det man har lagt op til afspejler i højere grad den virkelighed, der er i de nye kommuner, end den gamle gjorde.”