Lars Løkke Rasmussen, V

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011?

Det er vigtigt, at vi nogle gange stopper op og spørger os selv, hvorfor vi egentlig har indrettet os så godt i Danmark. Vi kan altid gøre det bedre, men vi har et godt samfund, og det må vi aldrig tage for givet. Som folkevalgt har jeg oplevet menneskers ufrihed: Dissidenter bag jerntæppet før murens fald, forarmede nordkoreanere - undertrykt af et regime, der valgte en anden vej end den syd for demarkationslinjen, afghanere på flugt fra sovjetisk besættelse. Folks ufrihed under utålelige diktatorer. Demokrati kræver engagement. Derfor ser jeg skolen og foreningslivet som fantastiske platforme, hvor demokratiske værdier er en fast del af deltagelsen. 

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Først og fremmest glæder jeg mig til at tale om den historiske reformpakke, der sikrer balance mellem offentlige indtægter og udgifter i 2020. Det lyder måske lidt tørt, men aftalen betyder, at vi fortsat har råd til den velfærd, vi alle sætter så højt. Sunde offentlige finanser betyder derfor noget for os alle. Med balance i budgettet kan vi forbedre sundhedsindsatsen, øge trygheden, og gennemføre vækstindsatser, som skaber danske arbejdspladser. 

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

Det er egentlig ikke så svært. Man skal tage ud på skoler, gymnasier og virksomheder, når man har tid i kalenderen. Jeg oplever faktisk ægte lyst blandt danskerne til at debattere, hvordan vi fortsat kan udvikle samfundet. Det gælder, uanset hvor jeg kommer, og hvem jeg taler med. Og der er masser af muligheder for at give udtryk for sine synspunkter. Facebook er et fantastisk sted for politiske debatter, men også blogs fylder stadig mere. Vi skal værne om den demokratiske debat. For mig handler det om, at danskerne fortjener svar på de problemstillinger, vi står med, og reelle løsninger på de fælles udfordringer. Det er politikernes fornemmeste opgave.

Helle Thorning-Schmidt, S

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011?

I mange andre lande i den vestlige verden ser vi tendenser til, at valgdeltagelsen falder. Det er meget problematisk, for selve forudsætningen for et stærkt demokrati er, at vi bruger det. Særligt i en krisetid, hvor der skal træffes svære beslutninger, er det vigtigt, at så mange som muligt deltager i dem.

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage i folkemødet. Et af de emner som vil blive berørt mange gange under folkemødet er den økonomiske krise, og hvordan vi kommer ud af den.

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

Jeg kan ikke huske, at vi de seneste år har haft så mange politiske debatter, som vi har haft gennem de seneste 12 måneder. Det skal vi uden tvivl have mere af, for det skaber engagement, at der er en levende debat. Derudover har vi hos Socialdemokraterne gjort meget for at udvikle vores kampagner, så det er lettere at deltage, også selv om man ikke nødvendigvis er medlem af partiet.

Pia Kjærsgaard, DF

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011? 

Den største udfordring består nok i at få alle med. Der er nogle mennesker i for eksempel parallelsamfundene, der lever i en helt anden virkelighed, ja man kunne fristes til at sige et helt andet land, end resten af Danmark gør. Danmark er et land, der er bygget op af og om fællesskab og fælles værdier og mål. Hvis der er store grupper i Danmark, der er udenfor disse, så er det problem for demokratiet. Derfor skal vi have alle med i fællesskabet.

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Jeg kommer først og fremmest for at lytte og diskutere med en lang række mennesker. Det er jo slet ikke meningen med et debatmøde, at man kommer med sin helt egen og snævre dagsorden, og så ikke vil tale om noget som helst andet. Vi skal vidt omkring. Men jeg håber da, at store emner som EU, demokrati, ytringsfrihed og yderområderne kommer på dagsordenen.

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

Vi skal gøre afstanden mellem de politiske beslutningstagere og befolkningen mindre. Det skal blandt andet ske ved, at vores børn allerede i de tidlige skoleår skal have mere undervisning i for eksempel historie, så de kan vurdere politik og vores lands udvikling i en større sammenhæng. Og så ville det være godt med flere folkeafstemninger. Hvis danskerne kan stemme direkte om bestemte emner, så tror jeg, at de bliver endnu mere engagerede, end de er i forvejen.

Villy Søvndal, SF

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011?

I min levetid er der vel faldet omkring 30 diktatorer, og dybt fascistiske lande er blevet stærke demokratier. Så jeg er optimist. Jeg tror, demokratiet udvider sig. Så er der selvfølgelig også nogle tilbageslag og modsatrettede tendenser, også i vores del af verden. Forskelsbehandling, overgreb på minoriteter, radikalisering, religiøst vanvid. Her bliver opgaven, at frie og åbne samfund ikke begynder at lukke sig eller gribe til midler, der i virkeligheden undergraver demokratiet og åbenheden.

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Det vigtigste for mig er, at alle danskere går til valgurnerne og med åbne øjne sætter krydset. For mig at se står vi ved en skillevej, hvor danskerne skal vælge, om de vil videreudvikle på den stærke og fremadrettede velfærdsmodel – eller om de ønsker et forsikringssamfund, hvor enhver må klare sig selv: Skattelettelser til de rigeste og til bankerne, brugerbetaling ved lægebesøg osv. – eller om vi skal investere i vores børns og unges uddannelser, om vi skal styrke forskningen, lægge vores økonomi og energi om i en klimavenlig retning osv. 

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

I dag er politik hele tiden fordøjet gennem medier, som betoner ét frem for noget andet eller vinkler på ét element og ikke helheden. Det tror jeg gør det sværere at forstå politik og de grundlæggende valg, samfundet står over for. Folkemødet er ét bud på, hvordan vi kommer ud over det og drøfter politik for åbent tæppe.

Lars Barfoed, K

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011?

Demokratiet er ikke en selvfølge. Og vi kan jo se, hvordan der er kræfter, der vil presse og true os til at begrænse ytringsfriheden, der er en afgørende demokratisk rettighed. Demokratiet må aldrig gradbøjes. Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi via internet, tv og andre digitale medier er kommet meget tættere på hinanden. Det er en kæmpe fordel for os alle, men det betyder også, at vi bliver mere sårbare for ændringer af vores fælles værdier, hvis vi i farten glemmer os selv. Vi må derimod heller ikke lade os skræmme af det fremmede og anderledes. Vi må aldrig lade os friste til at finde genveje i vores demokratiske rettigheder - vi skal derimod værne om Danmark som en retsstat. 

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Jeg vil blandt andet benytte lejligheden til at tale om danske værdier. Det er vigtigt, at vi har en værdipolitik, der klart sikrer en bevidsthed om vores historiske baggrund. Sådan at vi som mennesker har de fornødne rødder og værdier som afsæt til at forholde os til verden – og til forandringerne. Ellers risikerer vi, at værdierne går tabt. 

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

Vi skal enkelt og direkte fortælle vælgerne, hvad vi står for. Engagement kommer trefoldigt igen, hvis man selv er drevet af virkelyst i forhold til sit fag. Man kan kun forvente engagerede vælgere, hvis man kommunikerer helhjertet.

Margrethe Vestager, R

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011?

At så mange som muligt deltager i demokratiet. De skal samtidig være med til at diskutere fremtiden og udvikle fremtidens politik. Demokrati forandrer sig - ellers ville det jo ikke være levende. Der kommer nye mødesteder til for eksempel de sociale medier som Twitter og Facebook og langt flere medier. Det er en forandring, men ikke nødvendigvis dårligt - måske rummer det tværtimod nye muligheder for mennesker, der før ikke tog del i demokratiet.

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Hvad skal vi leve af, og hvordan vil vi leve med hinanden? Radikale Venstre har netop fremlagt vores bud på en 2020-plan, der fortæller, hvordan vi ønsker at prioritere. Det handler blandt meget andet om Danmark i økonomisk balance, om mindre skat på arbejde, øgede midler til forskning og uddannelse og afgifter på forurening og usunde fødevarer. Specielt uddannelse er hjerteblod. Det er afgørende for vækst - men ikke kun økonomisk. Menneskeligt skal vi vokse for at Danmark fortsat er et godt, tolerant og åbensindet land.

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

Vi skal tage del i debatten der, hvor vælgerne er. Vi skal udtrykke os klart om de problemer, vi står over for, og de løsninger, som vi finder vigtige. Og lytte. Der er mange ideer, som opstår i diskussioner, hvor politikere lytter i stedet for altid at finde svar.

Per Clausen, EL

Hvad er den største udfordring for demokratiet i 2011?

Det er, at muligheden for at træffe demokratiske beslutninger i Danmark undergraves af de finansielle markeder, og at magten flyttes væk fra Danmark og over til EU. Vi skal gøre op med markedsgørelsen af hele vores samfund og udvide demokratiet i stedet for at indskrænke det. EU’s magt skal rulles tilbage. Kun på den måde kan vi sikre beskæftigelse, velfærd og miljøhensyn i fremtiden.

Hvilke emner står højest på din dagsorden til Folkemødet?

Enhedslistens forslag om gennem energibesparende foranstaltninger og omstilling til vedvarende energi at skabe over 50.000 nye arbejdspladser. Vi vil både skabe nye arbejdspladser og yde vores bidrag til at løse miljø- og klimakrisen. Derfor foreslår vi oprettelsen af en fremtidsfond, der finansiereres af en højere beskatning af Nordsøolien og en fremrykket beskatning af en lille del af pensionsformuerne.

Hvad bør politikerne i øvrigt gøre for at engagere vælgerne mere?

Almindelige mennesker skal have langt større mulighed for at være med til at bestemme på arbejdet og i deres boligkvarter. Det kommunale selvstyre skal genindføres, sådan at det igen bliver relevant at deltage i det lokale demokrati. Vi skal inddrage lønmodtagere, elever og studerende langt mere i de politiske diskussioner. Fagforeninger, miljøorganisationer, elev- og studenterorganisationer og andre skal inddrages langt mere i den politiske diskussion og beslutningsproces. :