Næste gang borgerne i Aarhus Kommune modtager deres vandregning fra Aarhus Vand, vil en hidtil ukendt udgiftspost figurere på papiret: Udgiften for klimatilpasning.

For ifølge en opgørelse fra Forsyningssekretariatet, som dk-teknik har fået indsigt i, er Aarhus Vand blandt de spildevandsselskaber, der har fået godkendt deres medfinansiering af et klimatilpasningsprojekt i 2013. Og det får forbrugerne at mærke inden længe, forklarer økonomichef i Aarhus Vand, Per Dinesen.

- Der er kun ét sted at hente finansieringen, og det er hos kunderne. Så udgifterne til klimatilpasningsprojektet bliver simpelthen indregnet i prisen på afledning, og det vil kunne mærkes, fortæller han.

I alt har selskabet fået godkendt et tillæg til prisloftet for 2013 på over to millioner kroner.

Samlet har 20 spildevandsselskaber sendt ansøgning om medfinansiering af ialt 31 klimaprojekter ind til Forsyningssekretariatet inden fristen for den ekstraordinære ansøgningsrunde udløb i starten af august i år. Og på den baggrund estimerer Forsyningssekretariatet, at prisen for de godkendte projekter i alt beløber sig til 333 millioner kroner.

Forskønnelse eller klimatilpasning?
Ifølge bekendtgørelsen om medfinansiering fra februar i år bliver kommunernes klimatiltag delvist finansieret af spildevandsselskaberne, der henter pengene hjem via højere vandregninger hos forbrugeren. Mere præcist så betaler selskaberne for den del af et klimaprojekt, som har til formål at håndtere tag- og overfladevand, mens kommunerne eksempelvis selv betaler for forskønnelse.

Og dermed er det Forsyningssekretariatets opgave at vurdere, om selskaberne afholder de ‘korrekte’ udgifter på et projekt, forklarer kontorchef i Forsyningssekretariatet, Filip Marott Sundram.

- Skillelinjen er generelt, at den del som har med klimatilpasning at gøre – for eksempel at føre noget regnvand et andet sted hen end normalt – det skal selskabet betale, mens kommunen betaler for forskønnelse, renovering eller almindelig rekreativ værdi, som projektet medfører, siger han.

Ud af de i alt 333 millioner kroner, som de 2013-godkendte klimaprojekter koster,  vurderer sekretariatet, at omkring 75 procent bliver betalt af selskaberne.

Der er dog stor usikkerhed omkring summen på klimaprojekterne, da selskaberne har indberettet prisen forskelligt – mens nogle har oplyst projektets samlede udgifter, har andre blot oplyst den pris, som selskabet afholder. Desuden er en del af de 31 projekter udskudt til først at starte op i 2014, og flere har også valgt at trække ansøgningen helt tilbage, fremgår det af opgørelsen fra sekretariatet.

Vandløb og veje er populære
Ifølge Filip Marott Sundram er der primært blevet ansøgt om projekter, der knytter sig til vandløb og veje.

- Vandløbsprojekterne handler hovedsagligt om at skabe bedre kapacitet i vandløbene, sådan at større mængder regnvand kan blive håndteret. I en del projekter har man valgt at genåbne nogle ellers lukkede vandløb – i Aarhus genåbner man for eksempel en ellers rørlagt strækning af Aarhus å for at skabe mere kapacitet. Her har man derudover lavet en sluse og nogle højere kanter, således at der bliver mere bassinkapacitet i den del af åen, forklarer han.

Hvad angår vejene er der især interesse for at bygge skybrudsveje, hvor kantstenen hæves. Også såkaldte grønne regnbade midt på en vej, hvor vandet føres til og sænkes ned til undergrunden er populært.

Som følge af sidste års aftale mellem regeringen og KL skal alle kommuner inden årets udløb have lavet en klimatilpasningsplan, der skal beskytte mod følgerne af mere regn og uvejr. Kommunerne har hermed tilladelse til at bruge 2,5 milliarder til at forbedre kloaker, veje og bassiner, og disse penge skal primært hentes via spildevandsselskabernes vandtakster.