De kommende års stramme offentlige budgetter kommer til at koste liv. I hvert fald hvis man skal tro et nyt britisk studie, der påviser, at nedskæringer i sociale ydelser som børnepasning, dagpenge og støtte til handicappede har fatale konsekvenser for udsatte såvel som helt almindelige danskere.
Ifølge sociolog David Stuckler fra Oxford University, der står bag undersøgelsen, risikerer helt almindelige mennesker at komme til at betale med deres liv som følge af sådanne nedskæringer.
”Opretholdelsen af sociale velfærdsprogrammer ser ud til at være en helt afgørende faktor for fremtidens befolknings sundhedstilstand, som skal tages i betragtning i den verserende økonomiske debat,” lyder således undersøgelsens konklusion.

Mest liv for pengene

Undersøgelsen er offentliggjort i British Medical Journal og bygger på en gennemgang af OECD-tal fra 14 europæiske lande, herunder Danmark. Tallene dækker over dødsårsager og udviklingen i offentlige udgifter i perioden 1980-2005. Det bruges til at udregne, hvor meget risikoen for at dø stiger, når de offentlige udgifter reduceres.
For eksempel angiver forskerne i deres artikel, at en nedskæring i offentlige udgifter på 100 dollars (lige knap 600 kr.) pr. person medfører en stigning i antallet af alkoholrelaterede dødsfald på 2,8 procent og en stigning på 1,2 procent i hjerterelaterede dødsårsager.
Forskerne har forsøgt at rense tallene for en række andre potentielle forklaringer, som de forskellige landes generelle velstand, og hvor stor en del af de offentlige udgifter der går til henholdsvis sundhedsvæsenet og sociale ydelser. Konklusionen er, at nedskæringer på kommunernes sociale velfærdsydelser slår befolkningen ihjel, og at det koster flere liv end tilsvarende nedskæringer på sundhedsvæsenet.

Et forsimplet billede

En ting er imidlertid et sammenfald mellem nedskæringer i især de sociale ydelser og så en stigende dødelighed i befolkning. Noget andet er, om der også er en sammenhæng. Forskerne bag undersøgelsen underbygger kausaliteten mellem de to ting ved at sammenligne med udviklingen i kræftrelaterede dødsfald, som ikke påvirkes af offentlige nedskæringer.
Alligevel tager forskningsleder Knud Juels fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet sine forbehold over for undersøgelsen.
”Jeg vil ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng. Men det er lidt, som når man konstaterer, at fødselsraten og storkebestanden er faldet sideløbende. Undersøgelsen er så bred og generel, at den ikke siger noget om, hvad det betyder, hvordan vi så rent faktisk bruger pengene,” siger Knud Juel.
Han peger på, at der jo kan være stor forskel på, hvordan dødelighedsstatistikkerne påvirkes, alt efter om man bruger et stort beløb på en hjertertransplantation til en ældre mand, eller om man bruger de samme penge til at afhjælpe en hel gruppe borgeres alkoholmisbrug. :